’Transformers: Age of Extinction’
Fjerde omgang med Optimus Prime og Co. er ikke nær så fornærmende forfærdelig som toeren, ‘Transformers: Revenge of the Fallen’. Så det er jo altid noget.
Faktisk er det lykkedes at løse to af seriens store problemer: Det er ikke længere vanskeligt at skelne de enkelte robotter fra hinanden i kampenes hede, hvilket gør actionscenernes bulder og brag helt tålelige, og selvom det urimeligt langstrakte plot stadig er unødvendigt indviklet, så sørger tilstrækkelig manusredundans for at dets kausalitet og selve grundhistorien er til at hitte rede i.
Autobotterne må i denne ombæring holde sig skjult for regeringen, der udlover store dusører til alle, som bistår i tilfangetagelsen af en Transformer. Samtidig går jagten ind på MacGuffin-objektet The Seed, der kan omsmelte store mængder metal til robotternes revolutionerende, programmerbare grundstof Transformium (jep!).
Onde tunger vil sikkert påstå, at Mark Wahlberg, der erstatter den forhenværende hovedrolleindehaver Shia LaBeouf, er et besynderligt skuespillervalg til en intelligent opfinder. I ’Transformers: Age of Extinction’ spiller han enkemanden Cade Yeager, der drømmer om en dag at bygge noget betydningsfuldt i sin lade og overbeskytter det – med hans egne ord – klart bedste, han nogensinde har skabt, datteren Tessa (Nicola Peltz fra ’Bates Motel’). Cue patosladet underlægningsmusik. Ham Bay er da vist blevet lidt af en softie.
Og dog. I højere grad søger man angiveligt at dække så stor en målgruppe som overhovedet muligt: Det sædvanlige state of the art CGI-ødelæggelses-”Bayhem” og de nyeste modeller (tøser såvel som fancy teknologi) er drengerøvsblikfang, og de populære legetøjsrobotter, der skal appellere til småbørn i alle aldre, rider nu på transformerdinosaurer! En oprindelsesmyte lefler for nørderne, og et smut forbi Beijing sælger (formentlig) endnu flere billetter i Kina.
Og hvorfor så ikke lige prøve at gøre filmen en anelse attraktiv for piger oven i hatten? 17-årige Tessa har således smaskforelsket sig i den 20-årige irske racerkører Shane, en ungdomsromance farmand højlydt misbilliger. »What?!«, udbryder han i respons til en tilsyneladende upassende opfordring: »Grab my stick!« Det viser sig at være bilens gearstang, Tessas udvalgte har brug for assistance med, men Shane kan alligevel ikke dy sig for kækt at føje spot til skade: »She’s got the best hands in the business.«
Umådeligt pubertært, men dét er vi cirka lige så vant til i Bays film som eksplosioner og solnedgange. I det mindste bliver vi trods alt fri for den allermest barnagtige og hysteriske humor, som henholdsvis Sams forældre og John Turturro stod for i de forrige film.
Stanley Tucci slipper her, som opportunistisk forretningsmand, heldigere fra at agere comic relief, og Kelsey Grammer og Titus Welliver (’Lost’) gør det ligeledes hæderligt nok som CIA-baddies. Men forgæves. For den vanvittige spilletid, som plottet umuligt kan udfylde tilfredsstillende, løber med reklamer (også dem før filmen) op i omegnen af tre timer. Og det er altså bare ikke okay.
Kort sagt:
Michael Bay holder sig over ’Transformers’-franchisens pinefuldt lave bundniveau, men håbet om en ny kvalitetsactionfilm på linje med ’The Rock’ er så godt som udryddet. ’Transformers: Age of Extinction’ synes ekstra kalkuleret og begår en af de slemmeste dødssynder: Den er aaaaaaaaaalt for lang!
Læs også: Se traileren til Ridley Scotts kommende actionbrag ‘Exodus: Gods and Kings’