’Gotham’

Oprindelseshistorier er højeste mode for tiden, og for serier som ’Bates Motel’, ’Penny Dreadful’ og nu Bruno Heller og instruktør Danny Cannons ’Gotham’ er det en vanskelig kunst på én gang at udfordre og indfri publikums forventninger.

Denne gang gælder det Batman-universet, og mens en af trailerne lover, at Jokeren kommer i spil, introducerer piloten – foruden Pingvinen, der vralter sig selv i stilling som seriens første hovedskurk – kun flygtigt kommende fjender som Selina Kyle, Ivy Pepper og Edward Nygma. Alt tyder således på, at Batman-universet hovedsagelig bliver brugt som højprofileret krydderi til en relativt traditionel politiserie med den unge, endnu-ikke-kommissær Gordon i centrum.

Efter mordet på det velhavende ægtepar Thomas og Martha Wayne sværger den kvikke James Gordon (Ben McKenzie fra ’Orange County’ og ’Southland’) over for den lille Bruce og hans bryske værge Alfred at sætte gerningsmanden bag lås og slå. Men i takt med at han – under oplæring af den legendariske Harvey Bullock (Donal Logue) – stifter bekendtskab med Gotham City, går det op for ham, at gangsteren Falcone (John Doman fra ’The Wire’) ikke bare sætter dagsordenen i den mørke metropols underverden, men langt ind i samfundets top.

Logue og McKenzie har kontrastfuld kemi i bedste buddy cop-stil. Den kyniske Bullock, der sjældent lader sig begrænse af lovens udstukne rammer, tager rookie-partneren under sine smålurvede vinger og gør sit bedste for at få banket nødvendigheden af skiftevis at vaske og tilsmudse sine hænder ind i bolden på ham. Efter at have reddet hvalpen fra at blive stukket ihjel lægger han låg på sagen.

Udskifter man Falcone med Mickey Cohen og Gotham med Los Angeles, får man en variant af Curtis Hansons noir-nyklassiker ’L.A. Confidential’, endog helt ned i visse dramaturgiske vendepunkter i efterforskningen. Men hvis man endelig skal kopiere, hvorfor så ikke låne fra en af genrens allerbedste film? Krigshelten Gordon har arvet den barske attitude fra Russell Crowes handlekraftige Bud White, men han er mest direkte modelleret efter Guy Pearces hæderlige Ed Exley, der er opsat på at udrydde korruption og lade (selv)retfærdigheden ske fyldest.

Skulle forbryderbossen Falcone en dag slække sit jerngreb, står magthungrende marionetter og rivaler klar til at overtage hans plads, heriblandt den livsfarlige natklubejer Fish Mooney (Jada Pinkett Smith) og hendes undersåt Oswald Cobblepot (Robin Taylor), der hader sit øgenavn, Pingvinen. Smith giver den måske lige et nyk for meget, men Taylor er fortræffelig som forræderisk spidsnæsepsykopat, der frydefuldt spår, at den tiltagende kriminalitet vil sende blodbølger gennem Gothams gader.

Og hvis ellers ’Gotham’ fortsætter med at være lige så begivenhedsrig som i første afsnit, kan vi såmænd nok bære over med brister som en soapy sidehistorie om Gordons kærestes fortid og plothuller på størrelse med Grand Canyon.

Anmeldelsen er baseret på seriens første afsnit.

---

Kort sagt:
I piloten til Bruno Hellers DC-prequel ’Gotham’ fænger særligt Robin Taylors præstation som Pingvinen, mens også Ben McKenzie og Donal Logue er gode sammen. De tre skuespillere og en imponerende fremdrift gør, at man hverken når at kede sig eller gå alvorligt op i, hvorfor en tidligere mistænkt anses for uskyldig, bare fordi hans kone aldrig har set et specifikt par sko i hans klædeskab.