CPH:DOX: ’Point and Shoot’
Hvis man filmer sig selv længe nok, kan man så forvandle sig fra en OCD-hæmmet, venneløs knøs, der knap kan løfte en spillekonsol, til en »ridiculously fearless«, frygtindgydende machomand?
Det sætter amerikaneren Matthew VanDyke sig for at finde ud af i Marshall Currys (’If a Tree Falls’, ‘Street Fight’) vanvittigt underholdende dokumentar. Med et kamera i hånden og en motorcykel som sin følgesvend forlader VanDyke computerspillets virtuelle verden og sætter kurs mod Mellemøsten IRL, hvor han udlever sin drengedrøm som eventyrer a la den australske flødebolletarzan Alby Mangels, der filmede sig selv i færd med at tæmme vilddyr og letpåklædt kvindfolk på Afrikas savanner i 1970’erne.
VanDyke tager sig selv og sit filmprojekt utroligt seriøst, og hans ikkeeksisterende selvironi og sygelige perfektionisme leder tankerne hen på Chris Smiths’ hysterisk morsomme portræt af den autodidakte instruktør Mark Borchardt i dokumentaren ‘American Movie’ fra 1999. Ligesom Borchardt er VanDyke komplet uvidende om sit tvivlsomme talent, hvilket resulterer i nogle absurd (ufrivilligt) sjove scener, som da hans motorcykel bliver belejret af vilde aber i Gibraltar, og han udbryder: »This shot is awesome. This shot makes the movie«, mens han ryster helt vildt med kameraet og zoomer så langt ind, at Afrika helt forsvinder i horisonten.
Undervejs på sin dannelsesrejse udvikler VanDyke sig til en adrenalinjunkie, der konstant opsøger farer for at filme sine egne stunts og styrt. Men efterhånden opbygger han en tolerance for vovestykkerne og smerten, der følger med, og det bliver sværere og sværere for ham at få sit kick. Da han slutter sig til en gruppe frihedskæmpere i Libyen under Det Arabiske Forår er det derfor svært ikke at sætte spørgsmålstegn ved hans bevæggrunde. Gør han det virkelig i sympati for sine venner, der lider under Gaddafis terrorregime? Eller gør han det som led i sit eget machoprojekt? Heroisk eller komplet egoistisk gerning?
Efterhånden som VanDyke bliver dybere infiltreret i rebel-miljøet, og truslerne fra Gaddafis styrker tager til, skærpes hans opmærksomhed omkring hans egen og kameraets rolle i krigen. Er jeg dokumentarist eller soldat? Ændrer jeg på virkeligheden, når jeg filmer den? Ændrer jeg mig selv?
VanDykes meta-refleksion over kameraets transformative kraft er noget af det mest interessante ved ‘Point and Shoot’. Det er en film, der skal ses. Ikke alene er den et hæsblæsende og pissesjovt portræt af en ung narcissististisk krigsturist – den er også en knivskarp destillering af den moderne dokumentarfilms problemfelter.
Kort sagt:
Point and Shoot – det lyder så simpelt, men er det langt fra. Hverken når det gælder kameramanden bag en dokumentarfilm eller en soldat i krig. Dét viser Marshall Curry i sit fremragende, CPH:DOX-aktuelle meta-værk, der slører grænsen mellem rigtig krig og krigsfilmfantasi.