’American Sniper’ er årets mest omtalte Oscar-film på de sociale medier – se hele listen

Er al omtale god omtale?

Måske får vi svaret på søndag, når Eastwoods patriotiske krigsfilm ’American Sniper’ dyster om Oscar-statuetterne i The Kodak Theatre. Deadline har således offentliggjort en rangeret liste over de nominerede films buzz ud fra antallet af omtaler på de sociale medier.

’American Sniper’, der er blevet beskyldt for ensidig krigsforherligelse i portrættet af snigskytten Chris Kyle, fører an med hele 17,9 millioner omtaler på Twitter, Facebook og YouTube. Listens nummer to, ’Boyhood’, kan end ikke mønstre en fjerdedel af krigsfilmens total med en samlet score på fire millioner.

Samtidig er det overraskende, at Martin Luther King-biopic’en ’Selma’ befinder sig helt nede på en sjetteplads taget den megen polemik omkring filmens Oscar-forbigåelser i betragtning.

Her er listen:

1. ’American Sniper’, 17,9 mio.
2. ’Boyhood’, 4 mio.
3. ’Birdman’, 3,2 mio.
4. ’The Imitation Game’, 2,9 mio.
5. ’Teorien om alting’ 2,3 mio.
6. ’Selma’ 2,2 mio.
7. ’Foxcatcher’ 1 mio
8. ’Whiplash’ 990.000
9. ’The Grand Budapest Hotel’ 870.000

Læs også: ‘American Sniper’ – baseret på en løgn?

Læs også: Kom til forpremiere på den omstridte film om Martin Luther King

Lyt til Soundvenue Filmcast: Paul Thomas Andersons hashtågede ‘Inherent Vice’, musikfilm-revival med ‘Steppeulven’ og ‘Whiplash og Snapchats første serie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af