Den endegyldige Oscar-kommentar: Derfor vinder ’Birdman’ over ’Boyhood’

Oscar-akademiet kan bedre identificere sig med forsøget på at række ud efter stjernerne end med kunstværket, der rent faktisk lykkes med det.
Den endegyldige Oscar-kommentar: Derfor vinder ’Birdman’ over ’Boyhood’

Den 17. februar blev årets oscarkapløb i realiteten afgjort, for det var dagen for den endelige stemmedeadline på årets vindere i de 24 kategorier. Vi kender endnu ikke vinderne, selvom det med al mulig historik og dertilhørende statistiske udregninger in mente er muligt at forudsige dem i hovedparten af kategorierne.

Fordi ’Boyhood’ igennem december måned positionerede sig så stærkt som kritikernes favoritfilm – og i tilgift vandt ved Golden Globes og Critics Choice Awards – og dermed de facto blev anset for frontrunner, kan det være svært helt at opgive tanken om, at Richard Linklaters lille mirakel af en film stadig har en chance for at vinde hovedprisen den 22. februar.

Lektien er dog ufravigelig – også i forhold til denne årgang af Awards Season: Kritikere vælger ikke årets Oscar-vinder. Det gør industrien selv.

’Birdman’ har vundet så mange brancheforbundspriser i januar og februar (inklusive de tre helt store af slagsen: fra producenterne, skuespillerne og instruktørerne), at den historisk set er så godt som sikker på at vinde prisen for bedste film. Især set i lyset af at dens hovedkonkurrent, ’Boyhood’, er uden vægtige brancheforbundspriser: Forleden blev Linklaters manuskript også slået af Wes Andersons arbejde på ’The Grand Budapest Hotel’ ved manuskriptforfatterforbundets WGA’s prisuddeling.

’Boyhood’s håb
’Boyhood’-tilhængerne klynger sig til, at ’Braveheart’ i 1995 vandt for bedste film, på trods af at ’Apollo 13’ havde vundet det samme triumvirat af priser, som ’Birdman’ har vundet i år. ’Braveheart’ havde dog den fordel, at den vandt WGA, og at ’Apollo 13’ ikke havde en bedste instruktør-nominering i Oscar-sammenhæng (et handicap, som kun ’Argo’ og ’Driving Miss Daisy’ har overvundet i nyere tid), hvilket antydede, at den slet ikke stod så stærkt, som de tre brancheforbundspriser ellers syntes at indikere.

Ergo: Hvis alt går, som præsten prædiker, vinder ’Birdman’ natten til mandag for både bedste film og bedste instruktion (Oscar-prisen for instruktion er kun syv gange ud af næsten 70 gået til en anden film end den, DGA pegede på).

Hvis man søger spænding, bør man derfor kigge nærmere på manuskriptkategorierne, hvor der er kamp til stregen: ’Whiplash’ contra ’The Imitation Game (contra ’American Sniper’?) for adapteret manuskript og ’The Grand Budapest Hotel’ contra ’Birdman’ (contra ’Boyhood’?) for originalmanuskript.

Derfor er en ’Birdman’-sejr interessant
En sejr til ’Birdman’ i de to hovedkategorier er interessant af især to grunde af tidstypisk tilsnit:

For det første vil det være femte gang i træk, at Akademiet giver prisen for bedste instruktion til en ikke-amerikaner. Er amerikansk film blevet bange for sin egen skygge? Er tilliden til de hjemmegroede talenter dalende i konkurrencen med eksponenter for den globale filmkunst? Der findes nok ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, men det er en lidt mere end bare kuriøs krølle på årets kapløb, at en vellidt figur som Richard Linklater, der igennem 25 år har pløjet sin egen frodige fure i amerikansk film, end ikke for ’Boyhood’ (med den ekstatiske kritikerrespons og de særegne produktionsomstændigheder, der knytter sig til den) kan vriste en Oscar ud af Akademiet.

For det andet er det tredje gang på fire år, at industrien dybest set hylder sig selv i kraft af valget af bedste film-vinderen. ’Argo’ kastede et kærligt-kritisk blik på Hollywood og det forhold, at en flok plattenslagere fra filmbyen var med til at snyde et totalitært regime for en anseelig propagandasejr. ’The Artist’ var et kærlighedsbrev til de gode gamle dage, til filmkunstens spæde begyndelse (stumfilmen). Andre seriøse bejlere i de senere år såsom ’Hugo’ og ’Midnight in Paris’ har også beskæftiget sig eksplicit med kunstens nostalgiske forhold til sig selv.

’Birdman’ tager også et kritisk blik på branchen, men det er en form for kritisk blik, der for mange i industrien (og dermed blandt Akademiets medlemmer) vil bekræfte dem i, at netop de står for de rigtige værdier, det sande håndværk. Skuespillerne (der jo altså tildelte filmen ensembleprisen ved SAG) bliver bekræftet i, at de er filmens nervecenter, dens mest vitale organ. ’Birdman’ problematiserer den superheltedyrkelse, der for mange skuespilleres vedkommende må opleves som en trussel mod deres fag og det tekniske håndværk, den faglighed, de har med sig.

Filmen de sukkede efter
Måske er det mere end noget andet den slags forhold, der er med til at gøre ’Birdman’ til årets Oscar-vinder? ’Boyhood’ peger på en fremtid, som industrien ikke ønsker at se i øjnene, en fremtid, hvor alle og enhver med en god ide og et håndholdt digitalkamera kan gå ud og lave deres egne film om deres egne (ekstraordinært ordinære) liv. På den måde peger ’Boyhood’ nok væk fra franchise-dyrkelsen, der truer med at drukne både innovation og tradition, men den peger samtidig væk fra industrien selv som omdrejningspunkt for filmkunsten. Den repræsenterer den uafhængige film.

Ønsker industrien (og dens repræsentanter i Akademiet) virkelig at honorere det, når nu ’Birdman’ repræsenterer et insider-perspektiv på industriens krise og forholder sig eksplicit til de koder, der påvirker medlemmerne i deres daglige arbejde: Superhelte, film vs. teater, skuespillernykker, forholdet til kritikere osv.

’Birdman’ er måske den film, industrien stod og sukkede efter lige nu, en film, der både er kritisk over for industriens spilleregler (og mon ikke de fleste medlemmer har mærket den frustration i deres eget arbejde?), men som samtidig peger på nogle konkrete problemer og løsninger. Og, sidst, men ikke mindst, taler til enhver filmudøver – det være sig skuespilleren, forfatteren eller fotografen – der ønsker at springe ud på det dybe vand , som har en drøm om at lave et projekt, der gør en forskel, der redefinerer dem (ligesom Riggan Thomson, der trods sin mentale ustabilitet forsøger netop det)?

Eller som den fremragende amerikanske Oscar-blogger og forfatter til filmhistoriske værker, Mark Harris, for nylig bemærkede det: »’Birdman’ handler om en mand, der ønsker at skabe et stykke kunst, der er lige så fremragende som ’Boyhood’«.

Det er mit bedste bud, at Akademiet bedre kan identificere sig med forsøget på at række ud efter stjernerne end med kunstværket, der rent faktisk lykkes med det.

Også derfor vinder ’Birdman’ natten til mandag.

Læs hele vores omfattende Oscar-dækning HER.

Lyt til særudgave af Soundvenue Filmcast: Oscar-diskussion med høj nørdefaktor

Læs også: De største nulevende skuespillere uden en Oscar

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af