‘Teorien om alting’
’Teorien om alting’ har »Oscar-bait« skriblet med neonfarvet markeringstusch hen over hver en scene. Det er en af den slags film, akademiet ynder at knuselske på linje med publikum: En gribende fortælling fra virkeligheden med et hårdtprøvet geni i centrum og et fremragende musikalsk score, der er en sand storfilm værdig.
Der er dog ingen grund til at vrænge på næsen, for instruktør James Marsh (’Man on Wire’) har vitterligt lavet en fremragende film fra start til slut. Jovist, der er mere følelse og mindre fysik på spil, end man måske kunne have forventet af en film om vor tids største astrofysiker, Stephen Hawking. Men Marshs hovedfokus er nu engang forholdet mellem Hawking og hans kone igennem 30 år, Jane Wilde Hawking (Felicity Jones), løftet fra hendes egne memoirer.
’Teorien om alting’ følger Stephen og Jane, fra de mødes på Cambridge University i 1963. Det er noget så uvidenskabeligt som kærlighed ved første blik, men parrets forhold bliver snart forstyrret, da Stephen får konstateret amyotrofisk lateral sklerose, en nervesvækkende sygdom, der med uhyggelig hast vil lamme den unge mand. Stephens læge giver ham to år at leve i, men Jane er ikke typen, der giver op, og hun og Stephen gifter sig og stifter familie. Stephen knokler videre med fysikstudierne og fremsætter sine kontroversielle teorier om tid og universets skabelse, som vækker hovedrysten blandt ældre forskere, men gør navnet Stephen Hawking verdenskendt.
I slut-60’erne bliver Stephen permanent kørestolsbundet, og i 80’erne mister han evnen til at trække vejret selv og dermed også taleevnen. Han må lære at kommunikere med sine omgivelser via blinken med øjnene – indtil den dag topmoderne 80’er-teknologi præsenterer ham for en talecomputer. Den britiske forskerstjerne får atter en stemme, nu med amerikansk accent (the horror!).
Ud over en betagende smuk scenografi kan ’Teorien om alting’ bryste sig af to rasende velspillende hovedrolleskuespillere, og særligt Eddie Redmayne lægger hjerte og fysik i sit livs indtil videre vægtigste rolle, der fortjent blev Oscar-præmieret forleden. Stephen Hawking har da også udtalt, at han i nogle scener vitterligt så sig selv på lærredet.
Kort sagt:
En vaskeægte Oscar-basker og tilmed en oprigtigt smuk en af slagsen. Musikken er storslået, scenografien fejende flot, og Oscar-vinderen Eddie Redmayne leverer sit livs præstation som astrofysikeren Stephen Hawking, hvis problematiske liv i James Marshs fremstilling er næsten lige så fascinerende som mandens skelsættende teorier om universet.
Læs også: Interview med den halvdanske komponist Johann Johannson
Læs også: Se tidens største britiske skuespillere genopføre klassiske filmscener