Den dansk-islandske komponist Johann Johannsson ligger på sit hotelværelse i Los Angeles.
Han kan ikke sove, så han skriver en sms og spørger om, vi kan lave interviewet nu. Det kan vi godt. Vi har aftalt, at han må ringe nat og dag, når han har lidt tid, for der er ingen officielt ledige timer i kalenderen. Især ikke her i dagene op til Oscar-uddelingen, som Johann på Facebook med vanlig islandsk kølighed kalder »a certain annual social event«.
»Jeg er lige ankommet til L.A. efter at have indspillet musikken til Denis Villeneuves nye film ’Sicario’, og vi skal mixe fra i morgen. Jeg har ikke haft en fridag længe, men jeg har taget fri søndag eftermiddag for at blive klar til aftenen«, siger han.
Johann Johannsson vandt en Golden Globe for sit score til ’The Theory of Everything’ for en måneds tid siden, og nu er han favorit til at modtage en Oscar søndag nat.
»Jeg har skrevet nogle noter til talen. Hvis jeg vinder, så er jeg nødt til at have øvet mig og vide, hvad jeg skal sige, for jeg er dårlig til at holde taler. Men måske bliver det først i bilen på vej derhen. Jeg har haft for travlt til at blive nervøs over det«.
Romantisk, svulmende, farverigt
Musikken til James Marshs ’The Theory of Everything’ er anderledes, end hvad Johann normalt laver, selvom han har inkorporeret »mørkere elementer fra Johann-verdenen«, som han siger.
»Det skulle være romantisk, svulmende og farverigt. Filmen handler om Stephen Hawking, både hans videnskabelige teorier, hans kærlighedsliv og selvfølgelig hans sygdom. Jeg kom vidt omkring i følelsesregistret. Jeg plejer at bruge mange elektroniske instrumenter, men her var det næsten udelukkende symfonisk. Jeg har ikke lavet den slags før, men der er nok et ekko fra mit score til Phie Ambos dokumentar ’Free Your Mind’, og den musik brugte James Marsh som skitseunderlægning, mens de klippede«.
»Mit score til ’Sicario’ bliver helt anderledes end ’The Theory of Everything’. Det er nærmest en krigsfilm, men jeg har prøvet at undgå krigsmusik-klichéerne, så der er ingen marchmusik og fremtrædende trommer. Filmen handler om den amerikansk- mexicanske drug war. Nogle sammenligner den med Steven Soderberghs ’Traffic’, men den bliver helt sin egen«.
Det var hans score til Denis Villeneuves ’Prisoners’, der bragte Johann international anerkendelse som filmkomponist, og mange musikbloggere havde det på deres liste over årets bedste scores i 2013. De skrev om musikken og islændingen i næsten mytiske vendinger, og BBC har kaldt Johann for »en frygtløs musikalsk gåde«. Faktisk blev musikken til ’Prisoners’ komponeret i et lille studie i en baggård på Vesterbro i København, og det er skabt mere på shawarma fra den lokale grill end islandsk urkraft.
»Jeg har en agent og en manager, men der er ikke nogen storslået PR-strategi for at føre mig frem i Hollywood. Ingen masterplan. Jeg gør bare mit bedste for at se ok ud på fotos, hvilket er svært, når man er midaldrende og ikke i god form. Jeg er også dårlig til at networke. Jeg foretrækker at lade musikken føre ordet«.
Målet er Lynch
Johann Johannsson virker oprigtig, når han taler om, at han ikke lader sig rive med af alt Oscar-halløjet. Intet kan rokke den islandske klippe, og han påstår hårdnakket, at han har tænkt sig at stå op mandag morgen og møde ind klokken 10 i mixerstudiet.
»Det lyder måske sært, men det bliver hurtigt gammelt at se berømtheder omkring sig. Det kan være hyggeligt at snakke med de andre nominerede og møde musiklegender – forleden sad jeg til bords med Diane Warren, Dave Grusin og Mike Stoller (manden bag en lang række Elvis-hits og rock’n’roll-klassikere, red.) – men det er også ret overfladisk. Når det er sagt, så er det selvfølgelig sjovt at blive inviteret til fest hos Walter Hill og så stå der med manden, der lavede ’The Warriors’. Man får mulighed for at snakke om film med dem, der har lavet filmene«.
Johann er glad og beæret over Oscar-nomineringen, som han håber vil åbne nye muligheder og give flere tilbud om at arbejde på spændende projekter. Men han siger også, at han har haft vanvittigt travlt med netop spændende projekter de sidste par år, så en Oscar kommer nok ikke til at vende fuldstændig op og ned på hans verden.
»Jeg ville gerne kunne bruge filmprisen som et skridt på vejen til at opnå, hvad jeg betragter som det ypperste, nemlig at arbejde med David Lynch. Men han er skideligeglad med Oscar, så det her kommer ikke til at hjælpe mig«.
Læs hele vores omfattende Oscar-dækning HER.
Læs også: De største nulevende skuespillere uden en Oscar