Om lidt over en måned vender ‘Mad Men’ tilbage på amerikansk tv med allersidste omgang. Efter syv sæsoner er serien blevet en institution i en grad, at Museum of the Moving Image har arrangeret en hel serie under titlen ‘Required Viewing: Mad Men’s Movie Influences’.
Museet har fået manden bag ‘Mad Men’, Matthew Weiner, til at røbe de 10 film, som har inspireret ham mest i arbejdet med serien, og som han bad holdet om at se for at komme i den rigtige stemning forud for optagelserne. Listen består både af film, hvis inspiration er tydelig i AMC-serien, samt en række mere overraskende titler. I alt er der god inspiration at hente her til ventetiden forud for den store finale i april.
Matthew Weiner er kommet med en lille forklaring på hvert filmvalg, som vi bringer essensen af nedenfor.
‘Blue Velvet’ (David Lynch, 1987)
På grund af dens stilistiske og psykologiske kompleksitet og dens kitschede referencer til en anden tid.
‘The Apartment’ (Billy Wilder, 1960)
For dens beskrivelse af ‘Manhattan’, den dynamiske dialog, dens blanding af humor og alvor og den passive helt, spillet af Jack Lemmon.
‘Vertigo’ (Alfred Hitchcock, 1958)
Fordi den føles, som om man oplever et andet menneskes drøm.
‘North By Northwest’ (Alfred Hitchcock, 1959)
Fordi den er filmet New York nogenlunde samtidig med det tidspunkt, ‘Mad Men’ foregår. Og fordi den handler om en mand, der ligesom Don Draper tager en anden mands identitet.
‘Les Bonnes Femmes’ (Claude Chabrol, 1960)
Inspirerede ‘Mad Men’s production design med den måde, den var filmet on location i Paris.
‘Patterns’ (Fielder Cook, 1956)
For dens skildring af et kontormiljø og af, hvordan dyder og ambitioner støder sammen, når den ældre generation bliver skubbet til side af den unge.
‘Dear Heart’ (Delbert Mann, 1964)
Gav Weiner mod til at skrive piloten til ‘Mad Men’ – ikke mindst på grund af dens dristige skildringer af sex af en Hollywood-mainstream-film at være.
‘The Bachelor Party (Delbert Mann, 1957)
Fordi den går bag om klicheen om lykkelige mandefællesskaber og tør gå i kødet på både utroskab og ensomhed.
‘The Best of Everything’ (Jean Negulesco, 1959)
På grund af dens skarpe observationer af arbejdende kvinder i New York på samme tid som ‘Mad Men’.
‘The Americanization of Emily’ (Arthur Hiller, 1964)
På grund af Paddy Chayefskys rytmiske og ironiske dialog, dens antikrigs-følelse og dens skildring af maskulin identitet i relation til eksistentiel absurditet.
Lyt til Soundvenue Filmcast: ‘House of Cards’, dansk film i krig, pæne og perverse seriekvinder i ‘Broad City’ og ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’
Læs også: Se den Oscar-nominerede ‘Selma’ før alle andre ved Soundvenue Forpremiere 11. marts i Empire Bio