‘Selma’
Det amerikanske instruktørhåb Ava DuVernays første storbudgetsfilm kunne nemt være endt som en flødebollet helgenkåring af Martin Luther King: Den kompromisløst idealistiske præst, der er så god, som dagen er lang, skinhellig i sin ikkevoldelige kamp for sortes rettigheder i 60’ernes USA.
’Selma’ er intet karaktermord, slet ikke, og beundringen lyser stadig ud af de indbydende sepiatonede billeder. Men den interesserer sig oprigtigt for Luther King som et politisk power house, der når sine beundringsværdige mål med snu snarrådighed. Martin Luther King (Oyelowo) ved nøjagtigt, hvad der skal til for at tilrane sig opmærksomheden fra præsident Lyndon B. Johnson (Wilkinson), som helst skubber forbedringen af de sortes muligheder for at stemme langt ned på to do-listen, da det ikke sælger billetter i hans forestående valgkamp.
Læs også: Se ‘Selma’ før alle andre ved Soundvenue Forpremiere 11. marts i Empire Bio
Der skal national forargelse og avisforsider til for at flytte magteliten i Washington, og Dr. King og hans entourage arrangerer derfor protestmarcher fra hjertet af red state territory, den lille by Selma i Alabama. Da King checker ind på byens hotel, får han én på siden af hovedet af en vred hvid mand, og i det øjeblik ved hans følge, at de har fundet den helt rigtige skueplads.
Luther King sætter således også sine meddemonstranters liv på spil med de ulovlige aktioner i staten styret af den racistiske guvernør George Wallace (Roth), og det er denne moralske kompleksitet, filmen optegner elegant. Det er netop, da en ung sort mand bliver skudt på klods hold af politiet, at folkestemningen vender.
Samtidig får vi et usædvanligt nuanceret indblik i de interne stridigheder i borgerrettighedsbevægelsen, fra Malcolm X’ voldsaktivisme til de unge lokale studentergrupper, der føler sig tromlet af det omrejsende King-cirkus. DuVernay viser os ubesværet begivenhederne fra adskillige synsvinkler, og protestscenerne er rytmiske og muskuløse med politibrutaliteten udstillet i effektiv slowmotion. Luther Kings prædikener er besnærende, hvilket langt fra er en selvfølge, for DuVernay fik ikke rettighederne til Kings autentiske taler. Men i David Oyelowos helt igennem sublime præstation (der burde have indløst en Oscar-nominering) får surrogatordene masser af power.
Instruktørens to første film, ’I Will Follow’ og ’Middle of Nowhere’, blev indimellem sovset ind i cheesy replikker og underlægningsmusik, men her føles de bløde klavertoner på sin plads, fordi historiens vigtighed berettiger en vis følelsesfuldhed. Mennesket bag aktivisten lærer vi måske ikke for alvor at kende, men hans indignation, oprør og pragmatisme får vi helt ind under huden i en kraftfuld og svært medrivende film, der med sidste års raceuroligheder i Ferguson og New York kommer lige til tiden.
Vi kender måske nok historien om Martin Luther King, men ’Selma’ får os til at mærke den på ny.
Soundvenue Forpremiere: Køb billet til ‘Selma’ i Empire Bio 11. marts kl. 20.00