’Silicon Valley’ sæson 2
Første sæson af ’Silicon Valley’ sluttede med en optur (Pied Piper-holdet overvældede alle med deres compression engine på TechCrunch), så anden sæson starter naturligvis med en nedtur: Peter Gregory, deres excentriske billionærinvestor, er død.
Pludseligt pengeløse tvinges den lille virksomhed til at gøre kur til diverse investeringsforeninger. Ellers må de dreje nøglen om. I en sekvens af gradvist mere absurde scener opsøger virksomhedens leder, Richard, og hans bramfri forretningspartner, den herligt larger than life-agtige Erlich Bachman, derfor andre investorer.
Erlich erfarer tidligt, at jo mere han sviner investorerne til, jo mere han negger dem (altså er negativ over for dem), desto flere penge tilbyder de Pied Piper, hvilket blandt andet afføder verbalt misbrug som »your logo looks like a sideways vagina« og »what I think I’m seeing is the human equivalent of a flaccid penis«. ’Silicon Valley’ er stadig de politisk ukorrekte one-liners ukronede konge.
Bedst som de står med tilbud om opstartskapital på 12, 15, 20 millioner dollars, sagsøges de imidlertid af den store, onde IT-gigant Hooli for at have stjålet idéen til deres compression engine (selvom det er lige modsat). Og så er fronterne ellers (igen) trukket op: Det er David mod Goliat, de anarkistiske programmører, der kan være i én stue, mod milliardforretningen Hooli, der kan drukne dem i advokatregninger.
Men det er alt sammen lige meget. Eller i hvert fald underordnet. ’Silicon Valley’ handler nemlig kun sekundært om Hooli, investeringsforeninger og kritik af den grundlæggende narcissisme i vores brug af (sociale) medier (»All the selfies and useless files that people refuse to delete on the cloud«, som Hooli-lederen Gavin Belson udtrykker det). Alle disse eksterne omstændigheder eksisterer primært for at folde de interne relationer mellem Richard, Erlich, Gilfoyle, Dinesh og Jared ud – og det glemmer ’Silicon Valley’ gudskelov aldrig.
De verbale nørdslagsmål mellem Dinesh og Gilfoyle, den konfronterende brainstorming mellem Richard og Erlich, den superakavede Jareds gentagne forsøg på at virke cool… Det er dét, den sprælske og sylespidse HBO-series hjerte banker for. Vi både hepper på dem og krummer tæer over Pied Piper-holdet – præcis som i showrunner Mike Judges suveræne kontorsatire ’Office Space’ fra 1999 (Samir og Michael i denne film er på mange måder blueprints for Dinesh og Gilfoyle).
Det er netop Judges – og ’Silicon Valleys’ – evne til på én og samme tid at både omfavne og udlevere sine karakterer, der hæver HBO-serien op over mængden. Langt op over mængden.
Kort sagt:
Sidste års sjoveste nye komedieserie er dette års sjoveste tilbagevendende serie. Kærligheden til Pied Piper-holdet af nørder, supernørder og megasupernørder og villigheden til at udlevere dem går perfekt hånd i hånd og suppleres med ofte hysterisk morsom dialog.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.