’The Duke of Burgundy’
Det er ikke mange af de vaklende forhold, vi normalt ser på film, der ender med, at den ene part selvbebrejdende siger: »Hvis jeg nu bare havde givet hende det human toilet, hun ønskede sig, så havde alting måske været anderledes«.
Men i den seneste film fra den dybt egensindige instruktør Peter Strickland (’Berberian Sound Studio’), ’The Duke of Burgundy’, er det heller ikke det mest gængse forhold, der er i centrum. Den handler nemlig om to kvinder, Cynthia (Babett Knudsen) og Evelyn (D’Anna), der lever i S/M-symbiose langt ude på, hvor der tilsyneladende kun bor kinky, kvindelige entomologi-entusiaster.
Selvom de to hovedkarakterer ligner hinanden til forveksling, er der i starten en klar rollefordeling: Cynthia er den dominerende afstraffer, og Evelyn er den underdanige tjenestepige, der nyder at blive ydmyget, bundet, levende begravet… og tisset i munden.
Indrømmet, på papiret lyder ‘The Duke of Burgundy’ som en slesk pornofilm, men faktisk er der hverken særligt meget nøgenhed eller eksplicit hanky panky i Stricklands udpenslende parforholdsportræt. I stedet ligger fokus på de kompromiser og praktikaliteter, der hører med til deres seksuelle rollespil. Hvor mange glas vand skal man fx drikke, hvis man skal kunne tisse i munden på sin udkårne på kommando?
Og hvis man pludselig ikke kan tisse, og ens elskede sidder der på badeværelsesgulvet med munden åben – hjælper det så at tænde for vandhanen?
Der er på én gang utroligt meget humor i den måde, Strickland går til den skemalagte, performancemæssige dimension af S/M, og en dyb forståelse for de mellemmenneskelige, psykologiske mekanismer, der er på spil. Og efterhånden, som handlingen skrider frem, sås der tvivl om, hvem der i grunden er den dominerende af de to, da det går op for os, at Cynthia læser op fra et manuskript, når hun skælder ud.
»Sig det med lidt mere fasthed i stemmen næste gang«, kommanderer Evelyn, og med ét er rollerne byttet om. Cynthia er i virkeligheden noget så paradoksalt som en opofrende dominatrix, og Babett Knudsen formår at udtrykke denne splittelse mellem seksuel funktion og menneske på sofistikeret og dybt rørende vis.
Anderledes pap-agtig og anonym er D’Anna i rollen som Evelyn, og i et kammerspil med kun to karakterer er det nok til, at filmen – trods sine afsindigt flotte opening credits, en uforglemmelig sommerfugle-flicker-film-sekvens og orgasmisk musik af Cat’s Eyes – lige præcis ikke får tiltusket sig en topkarakter.
Kort sagt:
Babett Knudsen nailer rollen som alt for samvittighedsfuld dominatrix i stortalentet Peter Stricklands anti-perverse, alternative kærlighedsfilm om et lesbisk S/M-forhold i krise. Strickland er one to watch, og dét er ‘The Duke of Burgundy’ også. Den er dristig, skingrende surrealistisk og visuelt udsøgt.
Læs også: Sidse Babett Knudsen spiller over for kæmpestjerner i ny Dan Brown-filmatisering