’Testament of Youth’
Hvad er en krigshelt? I ’Testament of Youth’ er det ikke de brave unge mænd i skyttegravene, men kvinderne, der holder vejret og skansen derhjemme og giver svampebade og førstehjælp til de sårede soldater i marken.
Omdrejningspunktet er en ung kvinde, Vera Brittain, hvis klassiske erindringsbog ’Testament of Youth’ om Første Verdenskrig fra 1933 nu har fundet vej til det store lærred.
Vi møder Vera (Alicia Vikander) i foråret 1914. Hjemme på forældrenes idylliske landsted afbryder hun kun selvstudier og skænderier med sine konservative forældre (Dominic West og Emily Watson) om at få lov at gå op til Oxfords adgangsprøve med korte badeture med broren Edward (Taron Egerton) og hans universitetsvenner, Victor (Colin Morgan) og Roland (Kit Harrington).
De unge mænd støtter hendes ambitioner, og efter en akavet start finder hun og den charmerende Roland en fælles passion for digte – og for hinanden.
Veras lykke synes at være gjort, da hun bliver optaget på Oxford, men glæden er kort. Da England erklærer Tyskland krig, melder både Edward og Roland sig til tjeneste. Tilbage på Oxford sidder Vera med en knude i maven og forsøger at koncentrere sig om latin, indtil hun beslutter sig for at sætte studierne på hold og melde sig som sygeplejerske ved fronten.
’Testament of Youth’ er en klassisk fortalt, men usædvanligt intens og velfungerende film om at vokse op på den hårde måde og om betydningen af krigstabene for de efterladte. Vi ser aldrig en krigsscene, men oplever gruen gennem Veras øjne. Fra hun hjemme på Oxford panikslagent scanner avissidernes liste over faldne soldater, flår breve op og overleverer telegrammer med dårlige nyheder til sin professor (Miranda Richardson), til hun på et primitivt felthospital løber rundt mellem blødende soldater, der alle råber på hendes hjælp.
Skuespillet er fint over hele raden, og både Egorton (’The Kingsman’), Harington (’Game of Thrones’) og Morgan (’The Fall’) gør sig godt bemærket.
Det er dog først og fremmest Alicia Vikanders film. Med en for danske ører troværdig britisk accent udstråler den svenske stjerne elegance, råstyrke, sarthed og lidenskab på en gang. Hun kanaliserer overbevisende Veras modning fra stædig og forkælet teenager, der laver en scene, da hendes forældre køber et klaver til hende, til omsorgsfuld og pragmatisk sygeplejerske, der ikke skelner mellem engelske og tyske soldater, da blodet og bekymringerne jo er de samme.
Filmen tager sig god tid til at udfolde karaktererne, etablere Veras hengivne forhold til Edward og stormende forelskelse i Roland og mæske sig i sanselige billeder af solbeskinnet landidyl, sarte kjoler og stjålne berøringer, inden krigen vender op og ned på deres liv.
Det gør filmens anden og mørkere halvdel så meget stærkere.
Kort sagt:
Alicia Vikander stråler som den viljefaste feminist og pacifist Vera Brittain i filmatiseringen af Første Verdenskrigs-erindringsbogen af samme navn: En klassisk, teknisk flot, romantisk og tårefremkaldende krigsfilm fra en ung kvindes perspektiv, om krigens konsekvenser, om en tabt generation og om at vokse op på den hårde måde.
Læs også: Svensk stjerneskud skal medvirke i ny Bourne-film