Det er en lidet attraktiv ære at lande i Rotten Tomatoes’ såkaldte 0 procents-klub. Rotten Tomatoes samler anmeldelser for alle film med amerikansk premiere, og 0 procents-klubben er, som man måske kan regne ud, de film, der ikke har fået én eneste god anmeldelse. Her er tomaterne rådne hele vejen igennem.
Klubben tjener måske mere som afskrækkelse end anbefaling, men for at kunne vurdere og sætte pris på god smag er man nødt til også at omfavne den dårlige smag i ny og næ. Og hvilket bedre tidspunkt end sommeren, hvor man alligevel har sat hjernen på automatpilot?
Vi har samlet 10 helt igennem rædderlige nyere film fra 0 procents-klubben, som du kan finde på streaming-tjenesterne. Det er så dårligt, at det bliver godt.
1. ’Surfer, dude’ (2008)
’True Detective’ var ikke første gang, Matthew McConaughey og Woody Harrelson arbejdede sammen. De spillede begge med i den fine ’EDtv’, mens de nok helst vil glemme komedien ’Surfer, dude’ fra 2008.
Faktisk er Harrelson gået så langt som at kalde ’Surfer, dude’ »the most ’non-work’ I’ve ever done«. Og med en usædvanlig corny tagline – »Love and waves, that’s what we need in these dark days« – slår filmen da også sin håbløse hippie-stener-tone an.
En barfodet McConaughey er den sjælesøgende surfer, Steve Addington, der ender i en regulær eksistenskrise, da bølgerne udebliver i over en måned. Men oversvømmet i jointrøg og bare bryster ender ’Surfer, dude’ som en fortvivlet 70’er-stoner-pastiche, bare uden den forfriskende humoristiske naivitet.
Harrelson har masser af tvivlsomme titler på cv’et, mens’Surfer, dude’ må anses for nulpunktet for 00’ernes vaskebræt, McConaughey, før hans overrumplende renæssance få år efter.
Kan ses på Blockbuster og YouBio.
2. ‘Scar 3D’ (2010)
I midten af 00’erne var 3D-filmen for alvor ved at finde fodfæste i biograferne. Det teknologiske fremskridt havde skabt revolutionerende nye formater som IMAX og digital 3D, og det var netop denne stigende popularitet, som producerne bag horrormakværket ’Scar’ forsøgte at kapitalisere på.
Det gik bare ikke helt som forventet. For godt nok blev ’Scar’ den første amerikanske fuldlængde-film, der blev skudt udelukkende i HD 3D – den fik bare aldrig en regulær biografpremiere. Historien om Joan (Angela Bettis – den efterhånden berygtede final girl), der som ung blev tortureret af en seriemorder og nu vender tilbage til sin hjemby for at blive kidnappet på ny, blev vejet og fundet for let – med god grund.
’Scar’ er nemlig en opvisning i dårligt udførte gyserklicheer og skræmmende ringe skuespil. Filmen sparer godt nok ikke på blod – den kom i kølvandet på torturfilmen ’Hostel’ – men det var altså ikke nok til at redde ’Scar’ fra en 0 procent-score på Rotten Tomatoes.
Til gengæld kan ’Scar’ bryste sig af, at den i 2010 blev den første film nogensinde, som blev udgivet i 3D-formatet på video-on-demand.
Er du til gys, hvor du holder dig for øjnene af de helt forkerte grunde, er ’Scar’ nok lige noget for dig.
Kan ses på Viaplay (dog ikke i 3D).
3. ‘Bucky Larson: Born To Be A Star’ (2011)
Forestil dig en Adam Sandler-version af Poul Thomas Andersons mesterværk, porno-eposset ‘Boogie Nights’. Skræmmende ikke?
Det er ikke desto mindre, hvad den udskældte ’Bucky Larson: Born To Be A Star’ er. Da landsbytossen Bucky (den altid usjove Nick Swardson med pagehår og forvoksede kaninfortænder) finder ud af, at hans forældre var kendte pornostjerner i deres unge dage, drager han til Hollywood for at slå sine egne folder inden for voksenfilmens kulørte verden.
Det er det platte afsæt for ’Bucky Larson: Born To Be A Star’, der er skrevet og produceret af Adam Sandler: Slip en mindrebemidlet tåbe løs i pornobranchen og sigt efter laveste fællesnævner, hver gang muligheden byder sig. Men det var ikke kun de Sandler-hadske kritikere, som dumpede filmen, det gjorde publikum også. Komedien er derfor også Sandlers produktionsselskabs Happy Madisons største økonomiske fiasko til dato.
’Bucky Larson: Born To Be A Star’ blev nomineret til hele seks Razzies, herunder årets dårligste film og skuespiller. Filmen ’tabte’ dog til en anden Sandler-film, nemlig ’Jack and Jill’ (der højst overraskende har hele tre procent på Rotten Tomatoes).
Hovedrolleindehaver Swardson har forsvaret sig med, at kritikerne har et udestående med Happy Madisons filmkatalog og derfor automatisk ser ned på filmen. Men sandheden er nok bare, at Nick Swardson ligesom filmens hovedkarakter Bucky Larson så langt fra er en født stjerne.
Kan ses hos Blockbuster.
4. ‘The Order’ (2003)
»They only made one mistake – they kidnapped the wrong man’s father…«
Sådan lyder det i traileren til ’The Order’, og denne mand er selvfølgelig b-actionfilm-yndlingen, Jean-Claude Van Damme. Den belgiske karatemester er i ’The Order’ på jagt efter sin far, der er forsvundet på en arkæologisk opdagelsesrejse i Israel. Men det viser sig, at faren er fanget hos en mystisk kult af middelalderlige riddere, der vil udslette alle verdens religioner.
Filmen, der oprindelig havde den seje, men politisk ukorrekte titel ’Jihad Warrior’, er en vanvittig og absurd hybrid af Van Damme-favoritten ’Universal Soldier’, Indiana Jones og James Bond. Instruktør Sheldon Lettich prøver at balancere humoristisk action med gravalvorlige scener, men falder helt igennem.
Van Damme, der selv var med til at forfatte manuskriptet, har aldrig har været kendt for sin repliklevering, og i ’The Order’ gaber han endnu engang over for meget. Han formår at nedkæmpe det israelske politi og en hær af riddere i rustning, men aldrig at levere en replik med overbevisning. En præstation i sig selv.
Kan ses på Blockbuster.
5. ‘Killing Me Softly’ (2002)
Man vakler på et knivsæg, når man begiver sig ud i den svære genre, som den erotiske thriller er. Det er enten knald eller fald, om man så må sige.
Det kan den erfarne instruktør Paul Verhoeven om nogen snakke med om. Han har både betaget med ’Basic Instinct’ og vakt latter med ’Showgirls’. Samme lektie lærte den kinesiske mesterinstruktør Kaige Chen, der stod bag den Oscar-nominerede og velansete ’Farvel min konkubine’, da han fik gedigne smæk for sin første og eneste engelsksprogede film, den erotiske thriller ’Killing Me Softly’.
Den stille Alice (Heather Graham) indleder et vildt og intenst forhold til Adam (Joseph Fiennes) – men måske er Adam slet ikke den, han udgiver sig for at være, og inden længe opdager Alice, at hun er med i en leg på liv og død.
’Killing Me Softly’ er en pinagtig cocktail af ’Fifty Shades of Grey’ og David Finchers ’Gone Girl’ uden sans for hverken den brede pensel eller fine detalje, men derimod rig på cheesy plottwists og et håbløse forsøg på ’frække’ nøgenscener.
’Killing Me Softly’ er en festlig sag, bare af de helt forkerte årsager.
Kan ses på Netflix og Viaplay.
6. ‘One Missed Call’ (2008)
Hollywood har altid sat tænderne i udenlandske succeser med amerikanske remakes til følge, og denne skæbne overgik også den populære j-horror-bølge, da den skyllede ind over det hungrende gyser-publikum i starten af 00’erne.
De chokerende japanske gysere ’Ringu’ og ’Ju-do’ blev hurtigt til ’The Ring’ og ’The Grudge’ – og med dem fulgte både solide box office-tal og, især for ’The Ring’s vedkommende, gode anmeldelser.
Men efter flod kommer som bekendt ebbe, og det måtte ’One Missed Call’ i 2008 sande. Kritikerne ønskede den hen, hvor peberet gror, og kaldte den det absolut ringeste j-horror-remake nogensinde.
I franske Eric Valettes genindspilning modtager en gruppe mennesker en række mærkværdige opkald fra deres eget fremtids-jeg, der giver dem specifikke detaljer om deres forestående død. Ikke nok med at Valettes aldrig rammer tonen eller stilen (eftersigende så instruktøren eller skuespillerne aldrig originalen), er fortællingens teknologi håbløst gammeldags.
I 2007, et år efter at Apple og iPhone’en havde revolutioneret telefonmarkedet, virker flip-telefoner og den generelle fascination af mobiltelefoni som kommunikationsmiddel helt malplaceret – og det er aldrig et godt tegn, når en film allerede før sin udgivelse må betragtes som latterfremkaldende nostalgisk.
Kan ses på Netflix.
7. ’Dark Tide’ (2012)
Halle Berry optrådte for nylig på vores liste over skuespillerinder, der ikke har indfriet deres store potentiale, og den glansløse haj-thriller ’Dark Tide’ er et bevis på hvorfor.
Berry spiller den traumatiserede hajekspert Kate, der har mistet en dykker til en haj på sin vagt. Men på fallittens rand tager hun modvilligt en tjans for en eventyrlysten millionær, der vil dykke med hajer uden bur. Det kommer ikke til at gå stille for sig, slet ikke da båden går i stykker på det berygtede farvand Shark Alley.
’Dark Tide’ burde være i sikre hænder med instruktør John Stockwell, der allerede havde stået bag de to hav-film ’Blue Crush’ og ’Deep Blue’. Men den billige ’Jaws’-kopi mangler bid og, modsat den kult-dyrkede ’Sharknado’, også selvironi.
Med et fjollet udgangspunkt og en aldrig overbevisende, bikini-klædt Halle Berry er det svært at betragte ’Dark Tide’ som andet en mislykket sommerblockbuster, der gik på grund.
Kan ses på Blockbuster og Viaplay.
8. ’Stranded’ (2013)
’Stranded’ er listens absolutte dødbider. Low budget science fiction-fadæsen med Christian Slater i hovedrollen er nemlig en uinspirerende og udtærende ’Alien’-efterligning.
På en månebase mister fire astronauter forbindelsen til jorden, da de rammes af en meteor. Inden længe opdager kvartetten, at meteoren indeholder mystiske ikke-jordiske spor. En dræber-alien er pludselig løs på rumskibet – og den afliver mandskabet én efter én.
’Stranded’ (der må være en meta-ironisk kommentar til Christian Slaters karriere) er et søvndyssende sammenkog af de seneste 50 års berømte sci-fi-film, fra ’Alien’ til John Carpenters ’The Thing’ uden et gram af originalitet eller spænding. Instruktør Roger Christian havde tidligere stået bag den berygtede og kitschede Travolta-film ’Battlefield Earth’, der trods alt havde kant.
Det kan være en utaknemmelig opgave at skabe en storslået sci-fi-film med et minimalt budget, men når Slater i ’Stranded’ snakker ind i en simpel LED-lampe under påskud af, at det skal være avanceret teknologisk udstyr, så er det svært at holde latteren tilbage.
Kan ses på Youbio og Plejmo.
9. ‘An Invisible Sign’ (2010)
Jessica Alba som et mærkeligt og nørdet matematikgeni, der finder kærligheden og sin egen plads i verden. Det er så sukkersødt, at man næsten får ondt i tænderne. Og det er hele problemet ved ’An Invisible Sign’, der så gerne vil vække følelser hos sit publikum, at man nærmest føler sig emotionelt voldtaget.
Mona (Alba) har mistet sin elskede far til en mystisk sygdom som ung, og det har gjort hende til et indelukket gemyt. Men da hendes mor smider hende ud hjemmefra, får Mona et job som matematiklærer og begynder at udleve sit talent. Hun får et helt særligt forhold til børnene – og til kollegaen Ben.
’An Invisible Sign’ er banaliteter på stribe, og den debuterende instruktør Marilyn Agrelo evner ikke at styre den uden om de håbløse romcom-klicheer.
Kan ses på Blockbuster og Viaplay.
10. ‘Ballistic: Ecks vs. Sever’ (2002)
Den dårligste film nogensinde. Det er hårde ord, men ikke desto mindre, hvad Rotten Tomatoes har kåret thailandske Wych Kaosayanandas (der ironisk nok har kaldenavnet Kaos) ’Ballistic: Ecks vs. Sever’ som.
I hovedrollerne ses ellers prominente navne som Antonio Banderas og Lucy Liu, men lige lidt hjælper det. ’Ballistic: Ecks vs. Sever’ er et usammenhængende roderi med så lige så mange huller som en god schweizerost.
Den fordrukne og livstrætte Ecks (en lige så livstræt Banderas) skal jagte den tidligere toptrænede agent, Sever (en monoton Liu), som menes at være i ledtog med skurken Grant, der planlægger at overtage verdensherredømmet med et nyt hemmeligt våben. Sever har imidlertidig kidnappet Grants søn – og har oplysninger om Ecks afdøde kone.
Men uden et gny af spænding eller interessante karakterer er det opad bakke for en actionfilm, der i sin stunt- og kampkoreografi ligner noget fra en folkeskoleklasses mediefagsproduktion. Fra en pinligt udført nævekamp mellem Ecks og Sever til opblæste eksplosioner, hvor bilerne får lov til at rulle et par gange for meget.
’Ballistic: Ecks vs. Sever’ indspillede under 30 procent af dens 70 millioner dyre budget og hører derfor også til blandt de største box office-fiaskoer nogensinde. En ulykke kommer sjældent alene.
Kan ses på Netflix og Youbio.