Folk, der ikke har set ’Klovn Forever’, vil næppe lystre ved navnet Battlecat. Til gengæld vil alle, der har bevidnet Casper og Franks seneste ’tys tys’-tur ud i ekstravangante pinligheder, sandsynligvis trække på smilebåndet.
Bag navnet gemmer sig den 47-årige amerikanske skuespiller Jason ’JR’ Reed, der spiller Caspers amerikanske buddy i ’Klovn Forever’. I filmen truer Battlecat, som Casper pludselig hiver op af hatten som sin ældste ven, med at bryde komikerparrets ellers så tætte bånd. Og i virkeligheden er Jason Reed faktisk en livslang ven af Casper Christensen.
Her fortæller Jason Reed – eller Battlecat, om man vil – om virkelighedens USA-eventyr med Casper Christensen.
Om det første møde med Casper
»Det er efterhånden 30 år siden, og vi var begge to 17 år. Casper var udvekslingsstudent på min high school i Las Vegas, og det var vist vores sidste år. Han kom bare med sine hvide briller, sit lyse strithår og en masse god energi, og han gik altid rundt med et kæmpe smil. Vi optrådte med skolekomedier og teaterforestillinger, fordi vi begge elskede at stå på en scene, og vi blev venner næsten lige med det samme.
Han havde en meget, meget mærkelig værtsfamilie, der var som taget direkte ud af ’Sons of Anarchy’. Det var en motorcykelbande bestående af brødre, der levede sammen med deres mor, så straks da Casper ankom og skulle bo hos dem, viste de ham stolt alle deres våben. Man forstår godt, at han havde brug for at komme lidt ud derfra.
Han blev meget hurtigt involveret i en masse projekter og skabte lynhurtigt en masse relationer, og han var generelt bare en person, alle godt kunne lide. Casper elskede jo allerede dengang at fyre jokes af og stå på en scene, så hans valg af karriere kom slet ikke som en overraskelse for mig«.
Om kasinoturene i Las Vegas
»Vi boede som sagt i Las Vegas, men var jo kun 17 år gamle, så vi måtte ikke gamble. I stedet rendte vi for det meste bare rundt og kiggede og mærkede hele stemningen. Det var omkring den tid, hvor mafiaen stadig kørte kasinoerne med hård hånd, og Martin Scorseses film ’Casino’ er nok den tætteste beskrivelse af det indtryk, Casper og jeg fik af Las Vegas. Det var sådan, det var – med fuld knald på strippere, glamour og flotte lys og store gangsterbosser i jakkesæt.
Jason Reed
Las Vegas havde helt sikkert en stor indflydelse på Caspers interesse i show business, og byen lagde vist også senere navn til en af hans første tv-serier (’Langt fra Las Vegas’, red.)«.
Om Caspers party persona
»På grund af vores alder måtte vi jo heller ikke drikke alkohol, men det gjorde faktisk ikke så meget. Jeg var involveret i en masse debatgrupper og initiativer på skolen og havde derfor ligesom et ry, der skulle opretholdes. Casper havde heller ikke rigtig noget imod det. Jeg tror faktisk først, han for alvor fandt sin party persona, efter at han flyttede tilbage til København.
Og der skal jeg ellers love for, at han kom efter det forsømte. Jeg skal passe på, hvad jeg fortæller om Casper, for vi ses jo stadig privat, faktisk en håndfuld gange om året. Jeg ser ham i L.A., når han kommer til byen, og der fester vi virkelig igennem, selvom vi trods alt aldrig ender i South Central med to sorte kvinder og laver stående 69’ere.
Jeg kan fortælle dig så meget, som at Casper godt kan lide at have det sjovt, og at jeg sagtens kan se en vis lighed med virkelighedens Casper og den Casper, man ser i ’Klovn’. I filmen overdriver han det selvfølgelig bare til ekstremerne«.
Om vennernes seneste ’tys-tys’-tur
»For et par uger siden havde vi en vild aften i L.A. med en af vores fælles high school-venner. Vi tre tog ud i byen, og det udviklede sig ret vildt. Vi var rundt på fem forskellige barer, blandt andet Dan Tana’s, som er den her gamle og berømte italienske gangsterbar, der mindede os om vores tid i Las Vegas, og så tog vi faktisk hele den gode gamle Hollywood-tur rundt i nattelivet. Vi fik masser drinks. It got sloppy.
Og jeg vil da ikke lyve: Casper kan godt lide at give en drink eller to. Men jeg tror, at hele big spender-tingen er noget, han dyrker mere derhjemme i Danmark. Herovre i USA deler vi det meste«.
Om navnet ’Battlecat’
»Min karakter var faktisk oprindeligt skrevet til filmen uden et navn. Jeg skulle bare være Caspers amerikanske jackass-ven. Navnet blev først skabt under optagelserne, hvor Casper improviserede, og hvor han ud af det blå sagde ‘Frank, this is Battlecat’ i scenen, hvor vi mødes ved poolen. Mikkel (Nørgaard, instruktøren bag ’Klovn Forever’, red.) kunne rigtig godt lide navnet, og så holdt vi bare fast i det«.
Om ‘Klovn Forever’
»Jeg så den til gallapremiere i Danmark, som selvfølgelig var uden undertekster, så jeg forstod ikke et ord. Til gengæld fangede jeg den grundlæggende handling og selvfølgelig alle ‘wtf’-scenerne, der sendte chokbølger igennem hele salen. Det var en rigtig sjov oplevelse«.
Læs også: Dette interview med Frank Hvam er ikke sjovt