Provinsen er farlig, og jyder er dumme. Det er grundantagelsen i de fleste danske krimier og komedier, hvor metropolens moderne mænd og kvinder kommer på afveje blandt udkantens tosser.
Man kunne let frygte, at ‘Norskov’, TV 2’s nye dramasatsning, ville fortsætte mistænkeliggørelsen med sit udspring i krimigenrens gamle traver: En politimand (Thomas Levin) fra storbyen hidkaldes til et provinsielt udkantsområde for at rydde ud i lokalsamfundets spirende narkokriminalitet – noget, der truer borgmesterens (Claus Riis-Østergaard) stort anlagte plan om at modernisere byen.
Men politimanden stammer ikke fra København. Han er oprindeligt fra Norskov, seriens fiktive pendant til det nordjyske ishockeymekka Frederikshavn, og byens øvrige indbyggere tegnes som facetterede mennesker snarere end stereotyper med hang til banjo og kampdruk.
Seriens hovedforfatter, ærkekøbenhavneren Dunja Gry Jensen, medforfattede tidligere den noget udleverende Erling Jepsen-filmatisering ‘Frygtelig lykkelig’, men med ‘Norskov’ forsøger hun at vise, at man ikke per definition placerer sig i bunden af IQ-skalaen, hvis man snakker nordjysk.
»Jeg har kæmpet virkelig meget for at få lov til at beholde det jyske sprog, og det lykkedes mig at overbevise alle om, at det var en god idé«, siger hun. »Det var ikke let at få lov til. Der var en angst for, at karaktererne ville virke dumme, hvis de talte jysk. Men hvis alle taler jysk, så er det jo ikke, fordi de er dumme, så er det, fordi det er der, vi er. Når jeg fortæller historier, stiller jeg mig ikke op og fortæller om dem derovre, jeg fortæller om os«.
Hun fortsætter: »Det kunne være dejligt, hvis der var en form for gensidig forelskelse mellem dem fra provinsen og dem fra hovedstaden. Hvis dem fra provinsen tænkte, hold kæft, vi har en fed hovedstad, mens vi andre lærte at sætte pris på folkene fra udkanten og den flotte natur, kysterne, havet, himlen og kranerne«.
Inspiration fra ‘The Wire’
Der er ikke sparet på de klassiske twists and turns i ‘Norskov’, men de leveres på mere afdæmpet og eftertænksom vis end i beslægtede krimiserier, der ene og alene lægger op til eskapistisk gætværk i sofaerne.
Den dvælende tilgang til genren levner plads til miljøet, der med ishockeyhallens infernalske larm, de triste kraner på havnen og diskotekets tunge bas summer og dirrer som en del af fortællingen. Det er et romantisk billede af en by fanget i globaliseringens og finanskrisens skruetvinge.
»Det har været vigtigt for mig at skildre samfundsstrukturen, som vi for eksempel kender det fra den helt sublime ‘The Wire’, og samtidig kombinere det med et karakterdrevet plot. Jeg vil gerne fortælle bredt og skabe noget, mange mennesker kan forholde sig til. Men jeg vil også gerne fortælle dybt«, siger hun.
»Når jeg joker, siger jeg, at ‘Norskov’ er en blanding af ‘The Wire’ og ‘Matador’«. Hun griner, men tilføjer straks: »Det er ikke helt forkert!«
»I forhold til ‘Matador’ har serien det brede samfundsportræt af mange forskellige typer, der skal fungere sammen i et byfællesskab. I forhold til ‘The Wire’ har vi hele tiden haft ambitionen om at levere en autentisk skildring af både politiets arbejde og af et Underdanmark – altså det, der kan kaldes den David Simon’ske indflydelse (manden bag ‘The Wire’, red.). Så jeg kan godt lide den sammenligning«.
Insisterede på det sandfærdige
Selv om ’Norskov’ tager livtag med social elendighed og kriminalitet på samfundets bund, styrer den i nogen grad uden om den rå realisme, der ofte gennemsyrer danske film om socialklasse 5. De håndholdte billeder af snavsede køkkenvaske fordrives ofte af en sansemættet visuel stil, fra den ’True Detective’-inspirerede introsekvens til den dynamiske fremstilling af ishockeyhallens nærkampe.
»Foruden ‘The Wire’ og ‘Matador’ har vi søgt inspiration i football-serien ’Friday Night Lights’, da den gør sporten til udgangspunkt i et byportræt og desuden besidder en ret fin realisme. Ligesom den søger vi både noget autentisk og noget levende. Vi vil ikke skabe en gritty, wannabe-dokumentarisk, rough, fluen-på-væggen realisme, vi vil gerne finde en skønhed. Derfor synes jeg, det er sjovere at tale om liv end realisme«.
Man fornemmer, at ‘Norskov’s krimiindpakning mere er et udslag af genrens popularitet end hovedforfatterens præferencer. Dunja Gry Jensen er lige så optaget af sci-fi og okkulte ting som af mord og mysterier, og hendes hidtidige samarbejder med instruktøren (og hendes mand i privaten) Max Kestner, heriblandt genistregerne ‘Livet i Danmark’ og ‘Drømme i København’, skrotter det lineære plot til fordel for det poetisk observerende.
Kampen for at styre uden om klicheerne viste sig dog lige så hård som at værne om den nordjyske dialekt.
»De første 50 ideer, vi fik, var altid nogle, vi havde set i andre film. Men vi insisterede på at lave noget originalt og sandfærdigt. Noget nyt, vi ikke allerede havde set i et utal af andre krimier«, siger hun og fortsætter: »Faren er, at det går for langsomt, og folk sidder og tænker, sker der nogensinde noget? Vi lavede en testvisning på et tidspunkt, der fortalte os, at ‘Norskov’ appellerer til et stort, bredt publikum undtagen de allermest forlystelsessyge kvinder. Under en anden visning var der en, der sagde, at det er sådan noget, man ser i weekenden, fordi man er for træt i hverdagen. Man skal jo tænke lidt. Det siger noget om, at TV 2 har taget en chance med serien«.
Hvad synes du så om DR’s store krimiserier som ‘Broen’ og ‘Forbrydelsen’, hvor meget handler om at gætte morderen fra uge til uge?
»Jeg ved, det er svært at gøre det, de gør, og de gør det skidegodt. Jeg er dog ikke optaget af den måde at fortælle på, og jeg er ikke sikker på, at jeg kunne gøre det, hvis jeg ville. Nogle gange bliver vores dramaserier lidt for effektive og én-til-én. For mig er effektivitet ikke nødvendigvis et værdiord. Jeg vil gerne have, at scenen og øjeblikket får lov til at brede sig lidt mere«.
‘Norskov’ kan ses på TV 2 hver mandag kl. 20.
Læs også: Anmeldelse af ‘Norskov’