Den Emmy-vindene amerikanske producer og tv-forfatter Howard Gordon har i sin 30-år lange karriere stået bag serier som ’The X-Files’, ’Buffy’, ’24 timer’ og ’Homeland’.
Vi mødte ham i København under Copenhagen TV Festival, hvortil han var inviteret af festivalen og Copenhagen Film Fund – til en snak om ’Homeland’s femte sæson, bipolare kvinder, politisk ansvar i en mellemøstlig brydningstid og hans kommende reboot af ’24 timer’ uden Jack Bauer.
Advarsel: Indeholder spoilers om ’Homeland’s tredje og fjerde sæson.
Femte sæson ’Homeland’s udspiller sig i Berlin. Hvorfor har I rykket handlingen dertil, og hvordan ser Carries liv ud nu?
»Da vi møder Carrie igen i Berlin, arbejder hun ikke længere for CIA, men for en tysk industrialist, hvis forældre var nazi-kollaboratører under Anden Verdenskrig. Han er derfor meget optaget af demokratiske værdier og liberalisme og af at råde bod for sine forældres synder.
Han har oprettet den her organisation, hvorigennem han bruger sine penge og magt til at forsøge at gøre verden til et mere demokratisk sted, blandt andet igennem arbejdet med en flygtningelejr i Syrien, hvor Carrie skal hjælpe ham med at arrangere … Hov, nu fortæller jeg vist lidt for meget allerede! Men lad mig bare sige, at Carrie i hvert fald igennem arbejdet for denne rigmand ender med at have noget med CIA at gøre alligevel.
Claire Danes som Carrie i den nye, femte sæson ‘Homeland’.
Sæsonens store temaer centrerer sig om et Edward Snowden-agtigt læk af følsomme informationer i Berlin foretaget af en gruppe hackeraktivister, der ender med at true den internationale sikkerhed. Imod sin vilje fører denne trussel Carrie i armene på CIA igen. Hun er dog også mor til en treårig nu, og igen ser vi hende vakle mellem at være menneske og være en ’helt’«.
Vi har også hørt rygter om, at femte sæson berører ISIS og Putin?
»Ikke helt så specifikt, men russerne er bestemt involveret i historien og ISIS lige så til en vis grad. ’Homeland’ handler jo om fiktive karakterer i en meget virkelig verden, så der er visse emner, man ikke kan komme udenom«.
Hvordan balancerer I på den knivsæg mellem fiktion og virkelige events, uden at showet får sin egen politiske agenda undervejs?
»Det er meget interessant. Vi forsøger at give alle karaktererne dybde og kompleksitet og vise, at alle har deres meget forskellige syn på verden – om det så er russerne eller medlemmer af ISIS. Jeg synes ikke, man kan sige, at ’Homeland’ har en politisk agenda. Showet er ikke polemisk, det er ikke et stykke amerikansk propaganda. Det er en serie om karakterer i verden, som den ser ud i dag.
Men guderne skal da vide, at man alligevel kommer til at fornærme nogle mennesker eller bliver beskyldt for at have underliggende politiske motiver, når man skriver den slags historier, som vi har i ’Homeland’. Jeg kan dog sige helt ærligt fra mit kendskab til alle forfatterne, der er involveret, at serien ikke har sin egen agenda. Tværtimod«.
’Homeland’s fjerde sæson fik sindene i kog i virkelighedens Pakistan på grund af måden, hvorpå landets regering og politik blev beskrevet. Blandt andet var regeringen i serien i direkte kontakt med terrorister. Hvad er jeres ansvar, når I portrætterer et virkeligt lands politik?
»Det, Pakistans regering havde det største problem med, var, at serien viste, hvordan regeringen forhandlede med Taleban. Men hør her, uanset hvad når man har at gøre med spionfiktion, så kommer man til at træde nogle over tæerne. Alternativet er ikke at fortælle den slags historier overhovedet.
Jeg synes, ’Homeland’ stiller flere spørgsmål, end serien selv kommer med svar. Vi er meget, meget varsomme med ikke at prædike. CIA bliver jo for eksempel heller ikke fremstillet synderligt positivt. Vi skåner ikke nogen, og Carrie er meget kritisk omkring sit arbejde. Hun har meget blod på hænderne efterhånden, og det er også en af de ting, femte sæson handler om: At Carrie skal finde ud af at leve med det ansvar«.
Men er der ikke alligevel en fare for, at nogle seere kan komme til at sammenblande ’Homeland’s fremstilling af politiske relationer med virkeligheden, når vi hører så meget om Mellemøsten i nyhederne til daglig?
»Der er mere sandhed i ’Homeland’, end du aner. Dermed siger jeg, at den virkelige verden er langt mere besynderlig end noget, vi overhovedet kan forestille os på tv. Hvem skulle have troet for et par år siden, at Mellemøsten ville gennemgå sådan en vulkansk forandring, som vi så med Det Arabiske Forår, og som vi mærker efterdønningerne af verden over?
Vi er alle lige dele bange og nysgerrige for at se, hvordan det hele spiller ud. Så på nogle måder er ’Homeland’ en refleksion, et forsøg på at organisere vores tanker omkring disse virkelige begivenheder. Men jeg håber ikke, at nogen er dumme nok til at se serien som en dokumentar«.
Carrie i Mellemøsten
For at vende tilbage til Carrie kan man nogle gange få indtryk af, at kvindelige hovedpersoner i dramaserier nærmest partout skal påklistres en eller anden form for mental diagnose eller spise piller for at være ’spændende nok’, mens de mange mandlige antihelte på tv slipper af sted med at drikke whisky og knalde damer, når de er nede. Hvad tænker du om det?
»He! Altså, det er lidt sjovt, for vi skabte virkelig ikke Carries karakter ud fra en diagnose. Vi skabte en karakter med nogle meget markante træk: Hun skulle være vanvittigt intelligent, hyperfokuseret og hyperseksuel. Nærmest besat. Diagnosen kom først, efter karakteren var skrevet. Vi havde ikke været klar over, at de træk, vi gav hende, gjorde hende bipolar«.
Så skriften tog magten fra jer … ?
»Ej, men altså diagnosen er jo både Carries gave og forbandelse. Det, der er interessant ved den, er, at det er en slags hemmelig diagnose, som hun holder skjult for sine chefer. Hvis det kommer ud, risikerer hun at miste sit job. Der er et fareelement, der er interessant.
Men det var ikke vores intention at skabe en karakter med en diagnose. Det var først, da vi var igennem manusomskrivninger af den første sæson for tyvende gang, at det blev en realitet for karakteren.
Men vi har et ansvar for ikke at få hende til at fremstå skør. Vi ser hende kæmpe med diagnosen, men vi skal sørge for, at det opfattes som en virkelig og værdig kamp. Det ser jeg ikke som et problem«.
Fra Carrie til hendes tidligere elsker, Brody: Hvorfor skrev I ham ud af serien?
»Da manuskriptforfatter og producer Alex Gansa og jeg startede arbejdet med ’Homeland’ i sin tid, var det aldrig meningen, at Brodys historie skulle vare længere end en enkelt sæson. Vi ville have, at showet skulle handle om Carrie og hendes historie – og om hende og Sauls historie. Folkene hos Showtime sagde imidlertid ret hurtigt, at de følte, at der var mere i Brodys karakter, så vi beholdt ham til og med tredje sæson.
Men det var hele tiden planen, at han skulle ud. Da han døde, var hans historie opbrugt, og Carrie skulle videre med sit liv, selvom Brody selvfølgelig på en måde altid vil være med hende nu, hvor de fik et barn sammen. Carrie bærer hendes og Brodys kærlighed med sig. Den største kærlighed, hun nogensinde har oplevet.
Derfor er moderskabet også en stor del af Carrie nu og spiller en stor rolle i sæson fem. Carrie bliver på et tidspunkt tvunget til at forlade sin datter og er derfor som et moderskib, der kredser om en planet – hendes barn – indtil hendes historie er fulgt til ende, og hun kan vende hjem«.
‘Homeland’ fra dengang, det stadig handlede om Carrie og Brody.
Men det må alligevel have været nervepirrende at skrive en hovedkarakter ud på den måde, når publikum immervæk ser ham som en stor del af serien?
»Ja, det var det også. Hvem vidste, hvordan seerne ville reagere? Nogle ville måske stå helt af. Men vi følte, at serien trængte til at forny sig i fjerde sæson, og vi vidste, at vi havde stærke karakterer at arbejde videre med. Man får ikke noget spændende ud af at skrive videre på en historie, der allerede er blevet fortalt. Sådan var det med Brody. Og heldigvis blev fjerde sæson en meget stærk sæson efter min mening«.
Er der potentielt et ’Homeland’ uden Carrie?
»Nej. Det er i sidste ende hendes historie«.
Der er mange, der gerne så, at Carrie og kollegaen Quinn fandt sammen. Er det overhovedet muligt?
»Carrie og Quinns timing er aldrig helt rigtig. I femte sæson har Carrie fået sig en tysk kæreste, men det viser sig, at Quinn også er i Berlin. Han laver noget ’beskidt’ arbejde for CIA derovre og er om muligt blevet en endnu mere mørk karakter, end vi oplevede ham i fjerde sæson«.
Carrie og Sauls forhold har været meget igennem. Er han stadig en slags faderfigur for hende?
»Det er han, men på et eller andet tidspunkt må alle døtre dræbe faderen, eller vende sig imod ham, for at vokse forbi ham. Carrie og Sauls forhold vil blive testet som aldrig før denne gang«.
Det er ved at blive en græsk tragedie…
»Ja, haha, det hele er meget tragisk efterhånden!«.
Hvor mange sæsoner har ’Homeland’ igen?
»I hvert fald en sjette. Og forhåbentlig også en syvende og ottende. Men det kommer an på, hvor lang tid Alex (Gansa, Howard Gordons medforfatter, red.) har lyst til at skrive videre.
Derudover arbejder vi også på at genoplive ’24 timer’, men denne gang uden Jack Bauer. Det bliver ret interessant at se, om seerne vil følge den. Men jeg tror, at der stadig er en stor appel i at fortælle historier inden for så stramt et narrativt tidskoncept som ’24 timer’. Manuskriptet er ved at blive skrevet lige nu, og vi er mange, der håber, at det bliver til noget inden længe«.
Der er snak om, at vi har set dramaseriernes guldalder peake, og at det begynder at være småt med de originale historier på tv. Hvad mener du om det?
»Der er noget om det, helt sikkert. Seertallene daler, så det bliver sværere at betale for nye, originale koncepter. Det bliver en udfordring for den kommende generation af manusforfattere og producere«.
Hvordan hænger det sammen med at genoplive ’24 timer’?
»Haha, det er et godt spørgsmål! Øh. Det har jeg faktisk ikke svaret på. Vi må bare prøve at lave den bedste serie, vi kan, og håbe på, at den vil skille sig ud fra mængden«.