1. ‘Creed’
En boksefilm, der koger suppe på ‘Rocky’-franchisen med en historie om ærkerivalen Apollo Creeds søn? Hørte vi rigtigt? Det kan da umuligt blive godt – eller kan det?
Når man har set traileren og nærstuderet kræfterne bag, lyder det faktisk rigtigt lovende, og den første buzz fra USA er da også særdeles positiv.
I hovedrollen som den (naturligvis) undertippede Adonis Creed, der ønsker at gå i sin fars fodspor, ses Michael B. Jordan, en af Hollywoods rising stars, der første gang slog benene væk under os som teenage-drugdealer i ‘The Wire’, inden han i football-serien ‘Friday Night Lights’ og leading man-filmdebuten ‘Fruitvale Station’ bekræftede sit kæmpetalent.
Bag kameraet står netop ‘Fruitvale Station’ instruktøren Ryan Coogler, der ligeledes synes at gå en lovende fremtid i møde, mens Rocky himself, Sylvester Stallone, er med på sidelinjen som boksetræner. Vi håber – og tror på – at filmen vender tilbage til det nærmest socialrealistiske udtryk, der prægede den oprindelige ‘Rocky’, før der gik ‘hurtigere, vildere, større’ i franchisen.
Premiere 3. december.
2. ‘Born to Lose’
Rockmusik og bajere, langt hår og ølvom – livet synes ikke umiddelbart kompliceret, når man hedder Lorenzo Woodrose, er frontmand for bandet Spids Nøgenhat og har tilkæmpet sig en plads som en af den danske musikscenes højst respekterede skikkelser.
Men under succesen driller længslen efter de frisindede 70’ere, et liv uden berømmelse og et syretrip på mere end et par timer. ‘Born to Lose’ afslører en reflekteret mand, der ganske vist nyder livet, men som stadig er i konflikt med sig selv.
Den debuterende dokumentarist Palle Demant skildrer i ‘Born to Lose’ Woodroses splittelse mellem kunstnerisk integritet og higen efter anerkendende blikke, og resultatet er et sjældent interessant rockportræt.
Kom med til vores eksklusive premierevisning i Grand Teatret 2. december, inklusive en lille intimkoncert med Lorenzo Woodrose. Læs mere HER.
3. ‘Louder Than Bombs’
Med den forfriskende og helt igennem fremragende debutfilm ‘Reprise’ samt den mesterlige opfølger ‘Oslo, 31. august’ slog norske Joachim Trier sit navn fast som en af tidens mest spændende skandinaviske instruktører.
Nu har Trier og hans faste hold af medfilmskabere rykket teltrødderne op og rykket til den amerikanske østkyst med den engelsksprogede ‘Louder Than Bombs’.
Jesse Eisenberg, Isabelle Huppert, Gabriel Byrne og Devin Druid har de fire hovedroller i en følsom skildring af en familie, der forsøger at genfinde fodfæstet efter morens død, og som i sine to første film smelter virkelighed, fantasier og drømme sammen i et elegant filmisk udtryk.
Joachim Trier har skrevet filmen med sin faste manuspartner Eskild Vogt, som også førte pennen på ‘Reprise’ og ‘Oslo 31. august’, og som sidste år instruktørdebuterede med den ligeledes fantastiske ‘Blind’. De har bevaret deres kunstneriske kontrol med deres første engelsksprogede bedrift – og det mærker man heldigvis.
Premiere 3. december
4. ‘Victoria’
Filmhype udspringer som regel af en skuespiller, en instruktør eller en særlig tematik. Det gælder bare ikke ‘Victoria’. Den har ingen kendte ansigter foran kameraet, er instrueret af den relativt ukendte Sebastian Schipper, og heller ikke dens historie om en ung spansk pige, der tilslutter sig en flok unge tyske ballademagere på et risikofyldt røveri, er umiddelbart så usædvanlig.
Alligevel kommer ‘Victoria’ til Danmark med en overvældende medvind i ryggen, og det er der en ganske særlig årsag til: Den er nemlig optaget i ét klip. Det tog filmholdet tre forsøg at få den optimale version i kassen, men hele den over to timer lange spilletid er simpelthen ét take, som tilmed understøtter handlingen med utroligt intensitet.
Modsat mange andre long take-film foregår ‘Victoria’ ikke bare på én location, men bevæger sig rundt i store dele af Berlin. Det er en teknisk tour de force – og en svimlende god film, i øvrigt filmet af den dansk-norske fotograf Sturla Brandt Grøvlen. ‘Victoria’ ryddede for nyligt bordet ved hjemlandets vigtigste prisuddeling, og det forstår man godt.
Premiere 3. december
5. ‘Love’
Fem år skulle der gå, før den fransk-argentinske enfant terrible bag ‘Irréversible’ fulgte sit syretrippende POV-epos ‘Enter the Void’ op med en ny film.
Til gengæld kan man roligt sige, at Noé ikke er blevet mindre grænseoverskridende med årene, for filmen, han er tilbage med, er fyldt med eksplicit sex – i originalversionen tilmed i 3D (i Danmark vises den dog kun i 2D, og det danske publikum går derfor glip af et allerede famøst cumshot i tre dimensioner).
Instruktøren har tidligere sat levende billeder på vold, død og hallucinerende rusmidler, men denne gang er hans ærinde anderledes følsomt: Han vil skildre kærlighed og sex, den stakåndende forelskelse og den knusende hjertesorg. ‘Love handler om amerikaneren Murphy, der indleder et passioneret forhold til franske Electra i Paris. Siden inviterer de også den smukke genbopige med i dobbeltsengen, hvilket sender forholdet i en uforudset krise.
Gaspar Noé har selv formuleret sin mission med filmen således: »Jeg vil give fyrene stådreng og få pigerne til at græde«. Og det må jo så komme an på en prøve.
Premiere 17. december
6. ‘Joy’
Jennifer Lawrence og Bradley Cooper har et usædvanligt samarbejde med instruktøren David O. Russell. Det startede med ‘Silver Linings Playbook’, som indbragte Lawrence en Oscar-statuette og Cooper en nominering, og siden blev de begge nomineret for Russells opfølger, ‘American Hustle’.
Og hvorfor stoppe, mens legen er god? Nu er både B-Coop og J-Law med i den med spænding imødesete ‘Joy’, som melder sig sent ind i Oscar-kampen, og ingen kritikere endnu har set. Kan de fulende hattricket?
Jennifer Lawrence spiller titelpersonen, Joy Mangano, som opfandt rengøringsremediet Miracle Mop, og filmen fortæller efter sigende historien om hendes familie gennem fire generationer. Russell udvider med andre ord sit scope, særligt i forhold til den lille ‘Silver Linings Playbook’, og det skal blive spændende at se, om han kan fastholde charmen midt i de episke ambitioner.
Også Robert De Niro, der havde en fin rolle i netop ‘Silver Linings Playbook’, er i øvrigt med igen.
Premiere 25. december
7. ‘Tangerine’
En julefilm optaget på Iphone 5-kameraer om transkønnede prostituerede i Los Angeles.
Ja, Sean Bakers ‘Tangerine’ er på nærmest alle fronter en opsigtsvækkende størrelse. No budget-filmen har fået forrygende anmeldelser i USA, og filmmagasinet Sight & Sounds 168 kritikere har netop kåret den til en af årets 20 bedste film.
Filmen handler om en prostitueret, med det fantastiske navn Sin-Dee Rella, der løslades fra fængslet og er stærkt besluttet på at få hævn over sin kæreste (og pimp), som hun mistænker for at have været ham utro. Det bliver en kulørt, sjov og energisk tur gennem Los Angeles’ solbeskinnede bagsider og et fornøjeligt møde med byens mange skæve personager. En seriøs kandidat til verdens bedste alternative julefilm!
Premiere 10. december
8. ‘Macbeth’
Med sin autentiske seriemorderberetning ‘Snowtown’ skabte Justin Kurzel en af de mest kradse indie-film i nyere tid – en gennemgribende ubehagelig og kold film, der hverken bød på stjernenavne eller løsningsmodeller, og som gik under de fleste filmseeres radar.
Nu, næsten fem år senere, er Kurzel tilbage, og denne gang har han stjerneskuespillerne Michael Fassbender og Marion Cottilard i spidsen for en ambitiøs Shakespeare-filmatisering.
Ærlig talt ligner ‘Macbeth’ alt det, man kunne drømme om, når en visionær indie-instruktør får et større budget mellem hænderne og samtidig bevarer sin kunstneriske integritet. En loyal Shakesperare-film med et kraftfuldt og blodigt visuelt udtryk – måske ikke helt ulig Ralph Fiennes ‘Coriolanus’ fra 2011.
Premiere 17. december
9. ‘The Wolfpack’
Man siger som bekendt, at virkeligheden overgår fantasien – og det bliver man bekræftet i, når man har set Crystal Moselles dokumentarfilm ‘The Wolfpack’.
For hvem kunne nogensinde have opdigtet en historie om seks brødre, der gennem hele deres barndom stort set aldrig har forladt deres Manhattan-lejlighed, og som derfor primært verden gennem de videofilm, de har set igen og igen og selv genskabt i hjemmebryggede, men stærkt passionerede versioner?
Crystal Moselle stødte tilfældigt på en af drengene i New York og begyndte hurtigt at filme, og derfra tog tingene fart. Resultatet er en aparte, men også stærkt bevægende film om en flok intelligente drenge, der er blevet forbudt mødet med virkeligheden, men har overlevet på deres fantasi. ‘The Wolfpack’ vandt den prestigefyldte hovedpris på årets Sundance-festival.
Premiere 25. december
10. ‘Tale of Tales’
Matteo Garone stak gangsterfilmgenren en ordentlig én på kassen med sin hverdagsgrå og trøstesløse ‘Gomorra’, inden han spiddede tv-verdenens realitybesættelse i den mediesatiriske ‘Reality’.
I Garrones engelsksprogede debut, ‘Tale of Tales’, skifter den prisvindende instruktør ganske vist spor, men han har tydeligvis tænkt sig at vride nutidens CGI-tunge og Hollywood-standardiserede eventyrgenre godt og grundigt af led. Med sig har han blandt andre Selma Hayek, Vincent Cassell, Toby Jones og John C. Reilly.
Filmen er et gotisk take på en række klassiske, uhyggelige eventyr, blandt andet om en konge, der skal skaffe et bankende dragehjerte for at gøre dronningen gravid, og om en grim, skønsyngende kvinde, der ved et mirakel bliver forvandlet til skønheden selv og indsmigrer sig på en viril konge. ‘Tale of Tales’ er en slags Tim Burton med et blodigt vrid.
Premiere 10. december