De bedste nr. 6: ’What about Bob’
Bill Murray slog for alvor sit navn fast i underholdningsbranchen som en del af sketchprogrammet ’Saturday Night Live’, og selvom han sidenhen har imponeret med sin alsidighed i mere dramatiske roller, kan det stadig være svært ikke at se på Bill Murray uden at komme til at trække på smilebåndet.
En af Bill Murrays sjoveste præstationer stammer fra filmen ’What about Bob’. I denne absurde perle af en komedie har Murray rollen som Bob Wiley, en psykiatrisk patient, der lider af utallige fobier. Han opsøger sin læge, spillet af Richard Dreyfuss, mens denne er på ferie med sin familie. Bob charmerer sig hurtigt ind hos familien, der modtager ham med åbne arme, men lægen for alt i verden bare vil af med ham.
Bill Murray og Richard Dreyfuss kom angiveligt ikke godt ud af det med hinanden under optagelserne til filmen, hvilket kun lader til at have styrket deres præstationer. Dreyfuss er overbevisende i rollen som psykiateren, der er dødtræt af sin patient, mens Murray er tilsvarende genial som Bob, der er blottet for situationsfornemmelse og konstant finder nye måder at være grænseløst irriterende.
Murray demonstrerer sin styrke udi den barnlige og absurde humor, og hans præstation kommer med skudsikker lattergaranti.
De bedste nr. 5: ’Broken Flowers’
En af Bill Murrays stærke dramatiske præstationer i karrieren falder i Jim Jarmusch’ ’Broken Flowers’.
Murray spiller den aldrende Don Johnston, der modtager et anonymt brev, hvor der står, at han har en søn. Med lidt hjælp fra sin nabo beslutter Don sig for at opsøge fire af sine tidligere kærester for at finde frem til brevets afsender og derigennem sin søn.
Bill Murray leverer en flot præstation, der viser hans evne til at rumme følsomhed og skrøbelighed i det ellers så velkendte deadpan-ansigt. Murray gør desuden flittigt brug af sin underspillede humor i de mere bizarre situationer, Don Johnston pludselig befinder sig i, som hans møde med en ekskæreste, der fortæller om sin evne til at kommunikere med katte.
Bill Murray har udtalt, at han overvejede at trække sig fra skuespillerfaget efter indspilningen af filmen, fordi han følte, at det var den bedste præstation, han nogensinde kunne give. Det blev dog heldigvis kun ved snakken.
De bedste nr. 4: ’Rushmore’
’Rushmore’ var Bill Murrays første samarbejde med Wes Anderson, og resultatet blev en fremragende ungdomsfilm, der efterhånden har opnået status som en vaskeægte indie-klassiker.
Murray spiller rigmanden Herman Blume, som udvikler et venskab med teenageren Max Fisher, der spilles exceptionelt af debutanten Jason Schwartzman. De bliver imidlertid begge forelskede i folkeskolelæreren Ms. Cross, hvilket sætter deres venskab på prøve
Rollen som Herman Blume demonstrerede Bill Murrays alsidighed, og den var med til at spore hans karriere i retning af mere skæve og excentriske roller. Historierne går endda på, at Murray var så vild med manuskriptet, at han nærmest var villig til at påtage rollen uden betaling. Murray blev belønnet for indsatsen med en Golden Globe-nominering for bedste birolle.
De bedste nr. 3: ’Ghostbusters’
Dr. Peter Venkman i ’Ghostbusters’ er muligvis den rolle, hvor Bill Murrays tørre humor bedst kommer til udtryk. Filmen blev en kæmpemæssig kassesucces og var samtidig med til at etablere Bill Murray som et stort navn inden for Hollywoods komediegenre.
Murrays spøgelsesjæger iklæder sig sammen med sine kollegaer, spillet af henholdsvis Dan Aykroyd, Harold Ramis og Ernie Hudson, de ikoniske Ghostbuster-uniformer og går på jagt efter overnaturlige kræfter, der truer New York.
Aykroyd, der ligesom Murray havde været medlem af ’Saturday Night Live’, skrev faktisk karakteren Dr. Venkman til en anden ’SNL’-kollega, John Belushi. Men efter Belushis død omskrev Aykroyd karakteren specifikt til Murray, så rollen taler til Murrays styrker.
Bill Murray virker fuldstændig på hjemmebane som den tørre, sarkastiske og kvindeglade spøgelsesjæger, og det er ingen tilfældighed, at Dr. Peter Venkman stadig er en af Murrays mest populære roller. Murray fik i øvrigt sin første Golden Globe-nominering for bedste mandlige hovedrolle for anstrengelserne.
De bedste nr. 2 ’Groundhog Day’
Hvad ville du gøre, hvis du skulle genleve den samme dag igen og igen? Det spørgsmål må Phil Connors, spillet af Bill Murray, forholde sig til, da han bliver ved med at vågne til nøjagtigt den samme dag.
Murray spiller en vejrreporter, der bliver sendt til den lille by Punxsutawney i Pennsylvania for at dække den årlige ’Groundhog Day’, der bebuder forårets komme. Et uvejr tvinger ham til at overnatte i byen, og næste gang han vågner, gentages den samme dag.
Filmens præmis er brillant, fordi den afføder både humor og eksistentialistiske spørgsmål. Bill Murray er fremragende i rollen som Phil Connors og udfolder alle de følelser, karakteren går igennem undervejs – mistro, chok, erkendelse, apati, beslutsomhed. Det samme gælder for hans mange opportunistiske forsøg på at forføre kollegaen Rita, spillet af Andie MacDowell.
Filmens instruktør, Harold Ramis (der spillede sammen med Murray i ’Ghostbusters’), udtalte, at Murrays karakter formentlig havde gennemlevet den samme dag i omkring 10 år. Det er netop det, der gør ’Groundhog Day’ til en særlig film, for under den humoristiske overflade er der et dybere lag, hvor Phil tvinges til at revurdere sit liv og måden, hvorpå han interagerer med andre mennesker. Det er i spændningsfelt mellem det sjove og seriøse, at Bill Murray for alvor kommer til sin ret.
De bedste nr. 1 ’Lost in Translation’
Rollen som Bob Harris i Sofia Coppolas ’Lost in Translation’ blev rollen, der definerede Bill Murrays modne del af karrieren. Murray har da også sagt, at det er hans egen favoritfilm blandt dem, hvor han selv er med.
Bob Harris rejser til Tokyo for at indspille en reklame for Suntory Whiskey, alt imens hans ægteskab er på slingrekurs, og han tilsyneladende gennemlever en midtvejskrise. På sit hotel møder han den noget yngre Charlotte, spillet af Scarlett Johansson, hvis eget ægteskab heller ikke kører på skinner, og de to udvikler hurtigt et tæt, platonisk forhold.
’Lost in Translation’ spiller på mange facetter. På den ene side udforsker Murray glimrende sin karakters gennemgribende ensomhed og de ambivalente følelser, der opstår, når en gift, midaldrende mand bliver tæt knyttet til en gift, ung kvinde. På den anden side er filmen spækket med underspillet humor, og især brillerer Murray under indspilningen til Suntory-reklamen.
Murray leverer en formidabel indsats og viser sin alsidighed i en rolle, der introducerede ham til en ny generation af filmfans. Det er utænkeligt at forestille sig en anden i rollen som Bob Harris end Bill Murray. Sofia Coppola har da også udtalt, at hun skrev rollen specifikt til Murray, og at hun ikke ville have lavet filmen, hvis han havde takket nej.
Murray fik sin første og hidtil eneste Oscar-nominering for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i ’Lost in Translation’, men prisen endte dog med at gå til Sean Penn for hans rolle i ’Mystic River’.
De værste nr. 2: ’Larger than Life’
Forskellen mellem en gal og en genial komedie balancerer ofte på en knivsæg, men ’Larger than Life’ ender som en fuser.
Bill Murray spiller Jack Corcoran, en mindre succesfuld motivational speaker, der får besked om, at hans far er afgået ved døden. Jack har ikke haft kontakt til sin far i årevis, og det kommer derfor som en overraskelse, at der venter ham en arv. Det viser sig dog, at faren var cirkusartist, og at det eneste, han har efterladt til Jack, er en stor elefant og en gæld.
Filmen udvikler sig til en road movie, hvor Murrays karakter skal rejse på tværs af USA med sin nye elefant for at få den solgt. Selvom der er enkelte scener, hvor Murrays grimasser og komiske timing fører til latter, fremstår filmen som et halvhjertet og letkøbt forsøg på at lave en komedie med bred appel.
Hvis man nu alligevel beslutter sig for at se ’Larger than Life’, kan man se frem til en ualmindeligt overdrevet birolle fra ingen ringere end Matthew McConaughey, som spiller en skør lastbilchauffør, der bliver narret til at tage Murray og elefanten med på tur.
De værste nr. 1: ’Garfield: The Movie’
Der er mange eksempler på, at Bill Murray er alt andet end den typiske Hollywood-skuespiller. Han er kendt for at være notorisk svær at få fat på, blandt andet fordi han hverken har en agent eller en manager. Rygtet vil vide, at hvis man vil have Murray til at læse et manuskript, skal man efterlade en besked på hans telefonsvarer, som han tjekker relativt sjældent.
Det sætter måske Murrays rolle i ’Garfield: The Movie’ i perspektiv. Murray har nemlig forklaret, at han kun takkede ja til rollen som Garfields stemme, fordi han troede, at Joel Coen stod bag projektet. Imidlertid var det Joel Cohen, der var med til at skrive manuskriptet.
’Garfield: The Movie’ er en småkedelig affære – mere sukkersød end sjov. Det er en af Bill Murrays mindst interessante roller, hvilket han også selv indirekte har erkendt. I sin cameo i ’Zombieland’ spiller Bill Murray sig selv, og på sit dødsleje bliver han spurgt, om han fortryder noget. Svaret falder prompte: »Garfield, maybe«.
Læs også: 10 fænomenale øjeblikke, der gør Bill Murray til Bill Murray