’Min mor’
Nanni Morettis nye film er noget så sjældent som en spillefilm med en midaldrende kvinde i hovedrollen. Ligesom Marcello Mastroianni i ’8 ½’ er hun en filminstruktør, der har krise på settet, og hvis personlige problemer med en døende mor bliver vævet ind i filmens univers gennem drømmesekvenser.
I modsætning til Fellinis ’8 ½’ bliver det dog ikke fortalt i smukke sort-hvide indstillinger, men i en tv-æstetik, der giver ’Min mor’ et ganske andet udtryk.
Filmens hovedperson, filminstruktøren Margherita, er ved at indspille en alvorlig film om arbejderkultur og klassekamp. Til hovedrollen har hun valgt den amerikanske stjerne Barry Huggins, der bliver perfekt spillet af John Turturro: En over-the-top, klichéflirtende americana-stjerne.
Den let stereotype fremstilling af den amerikanske filmstjerne er ingen tilfældighed. Margherita bliver ved med at sige til sine skuespillere, at de skal stå ved siden af de karakterer, de spiller. De må ikke gøre dem for troværdige, de skal også stadig være skuespillere og dermed skabe lidt distance til de karakterer, de portrætterer. Og det er præcis det samme, Nanni Moretti gør med sin egen film: Han skaber lidt distance til stoffet ved at få skuespillerne til at stå lidt ved siden af deres karakterer, som når John Turturro spiller lige til kanten.
Det gør det lettere at sluge melankolien i hovedhistorien: Margheritas mor er ved at dø. Ved siden af de besværlige optagelser på filmsettet bruger hun sine aftener og morgener ved sin aldrende mors sygeleje eller med at diskutere hendes tilstand med sin bror, der bliver spillet af Nanni Moretti himself.
Mængden af komiske indslag med den besværlige, amerikanske skuespiller, der ikke kan huske sine replikker, er med til at bløde de sørgmodige scener op. Sideløbende skal Margherita indse, at der ikke er nogen vej tilbage for moren – og derefter håndtere, at moderen heller ikke selv har indset, hvor slemt det står til. På et tidspunkt spørger Margherita moren, hvad hun tænker på. »Jeg tænker på i morgen«, svarer hun. Men der er ikke noget i morgen.
Nanni Morettis film beskæftiger sig med et af de mest uafvendelige øjeblikke i et menneskes liv: Det øjeblik, man mister en forælder. På grund af den distance, han lægger til stoffet, går det ikke helt så meget ind under huden, som det kunne have gjort. ’Min mor’ er dog stadig et solidt drama båret af comic relief.
Kort sagt:
Med en lun humor afvæbner den italienske mester en svær historie om filminstruktøren Margherita, hvis aldrende mor ligger for døden. De underholdende sekvenser med en besværlig Hollywood-stjerne (John Turturro) gør det lettere at sluge de alvorlige scener, der tager fat om et af livets hårdeste øjeblikke: Det endelige farvel til en elsket forælder.