En kokainsniffende skrotsælger med skarpt krudt i Uzi’en og et orgie med purunge håndboldpiger er blot et par af ingredienserne i første afsnit af ’TurboModul’s anden sæson.
Lavpandet? Tværtimod.
Duoen Lars Therkildsen og Charter McCloskey har med deres syrede Zulu-sketchshow, baseret på deres succesrige webserie, givet dansk comedy et gedigent los i røven. Her er stand-up-scenens kålhøgne københavnersnobber skiftet ud med skæve eksistenser fra det mørke Jylland – de egne, komikerne selv er vokset op i.
»Vi kommer virkelig ude fra de mørke kroge, hvor der nok skulle have været nogle sociale myndigheder, der var skredet ind«, siger Charter McCloskey, manden bag karakterer som Fjeder, Tonni Bonde og Birthe Rigmor.
»Der var patent på svigt der«, tilføjer makkeren Lars Therkildsen. »Det var, som om man sagde: ’Nå, du er født i slut-70’erne eller start-80’erne, så får du lige lidt svigt’«.
Københavnere med dårlige dialekter
Karaktergalleriet er forankret i Jyllands triste huller. Tonni Bonde sælger alt fra ’bamsejuice’ til ’israelertrompeter’ (aka saftevand og maskingeværer), den patologiske løgner Fjeder krydrer opspundne anekdoter med analsex og syndfloder af sæd, og den sygelige landsbytosse Tornado Kent taler med så tyk dialekt, at han må tekstes.
Det er karakterer, man ikke normalt ser i dansk sketchkomik, hvor der ofte går latterliggørelse i den, når de jyske udkantssjæle får skærmtid.
»Når folk skal være jyske i dansk comedy, laver de ofte dårlige dialekter. Vi har altid tænkt, ’det kan vi fucking gøre bedre!’«, siger Lars Therkildsen.
»De eneste, der har lavet troværdige karakterer i den boldgade, er ’Drengene fra Angora’. Det var virkelig fedt at se, fordi karaktererne føltes autentiske. Det er lidt den samme mission, vi er på: ’Hvis I tror, det der er fucking Jylland, så skal I fandme se Jylland!’«.
Vil aldrig være ondskabsfulde
Hvis man frygtede, at McCloskey og Therkildsen lignede de karakterer, de skildrer i deres rablende gale sketches, kommer man straks på andre tanker. Barndomsvennerne fra Thy er et par godmodige gutter, der seriøst reflekterer over komikkens kunst og virker forunderligt upåvirkede over at have taget turen fra Youtube til TV 2 Zulu med raketfart.
Det er i virkeligheden ikke så overraskende, for midt i det hidsige overdrev er ’TurboModul’ fyldt med kærlighed. Til miljøet og til menneskerne.
»Problemet med dansk comedy er ofte, at det bliver mobbende«, siger Charter McCloskey. »Vi har skrottet mange karakterer, fordi vi ikke kunne finde noget ved dem, vi selv kunne lide. For eksempel lavede vi noget med Tonni Bonde engang, hvor han viste sit hjem frem og dermed blev mere levende. Der kom han bare til at virke sindssyg. Det blev ren horror«.
Therkildsen nikker. »Nu ved jeg ikke, om jeg skal lægge hovedet på blokken her, men jeg tror og håber ikke, at der er nogle af de sketches, vi har lavet, der har været ondskabsfulde«.
Svaler på værelset førte Tornado Kent
’TurboModul’ opstøver det elskelige i karaktergalleriet, fordi de fejlbarlige originaler er hentet i virkeligheden og behandlet med respekt. De fleste af dem har en sårbarhed til fælles, som lystløgneren Fjeder, der opdigter seksuelle eskapader på baggrund af larmende mindreværd.
Det er karakterer som ham, McCloskey og Therkildsen har nærstuderet på jyske grillbarer, hvor aparte typer »står og har en fest over sig selv«. Og ofte skal der ikke mere end en enkelt kuriøs detalje til, før hele karakterer ser dagens lys.
»Jeg kan huske, at jeg var oppe hos nogle, der havde svaler boende på deres værelser«, siger McCloskey. »Det, synes vi, var så sjovt, at vi blev nødt til at lave en karakter, der kunne sige sætningen: ’Jeg kender nogle, der har svalereder i deres hjem’. Det var sådan, Tornado Kent blev til«.
»Så hørte vi også om én, der var sprunget ned fra et ellevemandsmål og havde tjent to kroner på det. Der blev vi nødt til at ændre det til 80, fordi to kroner ville lyde for tykt! Men han fik faktisk kun to kroner for det«.
For høfligt og intetsigende
Forbindelsen til virkeligheden er dog langtfra 1:1 i ’TurboModul’. Med sin corny 80’er-grafik, underudklædte weirdos (som de to små damer med fuldskæg) og outrerede indhold er universet snarere som et urovækkende trip i samfundets dunkle udkant. Eller som Therkildsen beskriver det: »Det er som en feberdannelse. Som om en højrehåndet skulle tegne oven på virkeligheden, men kun måtte bruge venstre hånd«.
Duoens kærlighed til dårlig smag – primært kitschet populærkultur fra 80’erne og 90’erne – skaber en rød tråd i stemning og miljø (på et tidspunkt foreslog McCloskey, at alt i showet skulle ligne første sæson af ’Pyrus’). Modsat den klassiske stand-up-komik sætter sketchene ikke deres lid til punchlines, men fokuserer på vejen derhen: Fra de frenetiske jump cuts og originale orddannelser i Fjeder- og Tonni Bonde-indslagene til de akavede pauser og horrible green screen-effekter i edb-programmet ’Teknik & Data’.
Det kan alt sammen ses som et radikalt opgør mod pænheden i dansk tv-komik.
»Det bliver meget ofte for høfligt og intetsigende«, siger Therkildsen. »Kanten og det spontane og umiddelbare var noget, vi gerne ville bringe tilbage. Det må gerne være beskidt«.
»Der ligger altid et ubehag eller et mørke og lurer i vores sketches. Folk ser syge ud eller bruger alt for meget salt i madlavningen (se ’Masser af mandemad med Micki Lynge’, red.). Jeg tror, at når du får folk til at grine, mens det gør nas og skubber til nogle grænser i fremstillingen af ’det normale’, så er der større chance for, at der kan ske et eller andet«.
»Vi så os selv som nogen, der havde mistet noget«, supplerer McCloskey. »Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at grine af det her? Det må der være andre, der også griner af. Det var ligesom det, der var motoren. Vi følte, vi var en del af en gruppe mennesker, der ikke blev lavet komik til«.
Starten på en bølge?
Det gør der nu, takket være et par afdæmpede komikere fra Thy, der tog springet fra nettes selvstændighed til TV 2 Zulu’s etablerede rammer uden at blive udsat for en flig af censur. Kollegerne fortæller dem, at friheden er unik, men de kender ikke andet. De ved blot, at ’TurboModul’ er ’TurboModul’. Og det kan man ikke rokke ved.
»Der er en grund til, at det ser amatøragtigt ud, er klippet dårligt og så videre, for vi prøver at lave helstøbte værker«, siger Therkildsen. »Det, vi gerne vil opnå, er at lave noget, der om ti år kan ses tilbage på som en slags evergreen«.
»Ja, det ville være sindssygt fedt, hvis man kan se kan se på andre ting, at vi har sat noget i gang«, istemmer McCloskey. »Så har vi allerede opnået meget«.
Video: Alt hvad du skal vide om Charter McCloskey – på 60 sekunder