Eddie Redmaynes krystalblå øjne kigger fascineret på Lili Elbes kurvede krop. Måske tænker han på, om hans egen spinkle korpus har gjort den historiske person nok ære i hans Oscar-nominerede præstation i ’Den danske pige’?
Var Lilis lidelser i mandekroppen præcist nok formidlet? Eller skulle fortællingen have været mere tro over for virkeligheden?
Mens jeg venter at udfritte superstjernen med den adelige accent og det venligsindede renommé, bevæger det fregnede ansigt sig rundt blandt maleren Gerda Wegeners portrætter i kunstmuseets Arkens store lokaler i Ishøj. Den omfattende udstilling emmer af fræk erotik og progressiv kønsidentitet.
Mest centralt i udstillingen står de mange portrætter af Lili Elbe, ægtefællen, der blev født som manden Einar, men identificerede sig selv som kvinde. Einars psykiske og fysiske transformation til Lili skildrer Eddie Redmayne i ’Den danske pige’, der netop har fået premiere i Danmark, hvor dramaet fra første halvdel af 1900-tallet også delvist blev optaget for et år siden.
Den saftigste erotika fra Gerda Wegeners hånd er, ligesom i filmen, gemt væk i et afsides hjørne af udstillingen på Arken som en glemt sidenote. Temaerne i disse malerier afslører ellers, at malerparret levede en frisindet tilværelse, der ville give instruktør Tom Hoopers ufarlige filmatisering røde ører.
»Hvis bare jeg havde haft muligheden for at se samtlige malerier, før vi startede med at optage. Nu får man helt lyst til at gå tilbage i tiden og gøre det om, så man kan implementere flere elementer og detaljer til sin karakter. Sådan havde både Alicia (Vikander, der spiller Gerda, red.) og jeg det, da vi så udstillingen«, fortæller 34-årige Eddie Redmayne til det indledende pressemøde, efter han har studeret malerierne som gymnasieklassens dengse, der fedter for billedkunstlæreren – selv efter han har været til eksamen
Kunsthistorikeren Eddie
»Jeg var vildt uvidende om dette emne, inden jeg startede min research«, indrømmer den engelske skuespiller, der i forberedelserne til filmen gjorde en stor indsats for at forstå, hvilke følelser og konflikter, der gør sig gældende blandt transkønnede.
»Det er godt, at der er begyndt at komme fokus på transpersoner i mainstream-medier. Jeg synes, det er slående, at denne næsten 100 år gamle fortælling om Lilis undertrykte og diskriminerede tilværelse som transregulerende kvinde ikke skiller sig mere ud fra den diskriminerende virkelighed, som transkønnede oplever i dag. Det siger lidt om, hvor lidt vi har rykket os som samfund i den henseende. Så jeg mener, at det er en presserende nødvendighed at italesætte disse diskriminationer, og jeg håber, at filmen kan hjælpe med det«.
Da Eddie Redmayne efter pressemødet smækker sig til bords ved siden af mig, indleder han med at uddybe, hvordan filmen har ændret ham som person.
»Det med at dykke langt ned i en karakter kan sammenlignes lidt med, da jeg studerede kunsthistorie på universitetet. Når man færdiggjorde sin uddannelse der, så var man heller aldrig helt færdig med at studere de forskellige emner. Sådan har jeg det også både med Steve Hawking (som han spillede i ’Teorien om alting’, red.) og med Lili, hvor jeg henholdsvis har dykket ned i astronomi og det transkønnet fælleskab og deres verden.
Det er nu blevet en stor del af mig, og jeg føler aldrig, at jeg når til vejs ende. Og selve denne lærerige oplevelse er gerne større end selve filmen, da processen jo er med til at flytte dig som menneske«.
Delte reaktioner fra transpersoner
Under forberedelserne til filmen talte Eddie Redmayne med flere hjælpsomme transpersoner for at forstå samtlige facetter af den komplekse karakter.
»En fortalte mig, at i det øjeblik, man finder ud af, at man er fanget i den forkerte krop, vil man typisk gå ind i en proces bestående af hyperfemininitet, hvor man bruger overdreven meget make-up og klæder sig meget feminint.
For at kompensere for mandekroppens manglende kurver vil man i Lilis situation også gøre alt for at bøje kroppen i bestemte retninger. Mange gør i dag eksempelvis brug af en rygsæk over den ene skulder, da man således får et naturligt svaj i ryggen. I filmen ledte vi hele tiden efter muligheder for at lave disse kurver i min fysiske præstation, ligesom vi forsøgte vi at skildre den indledende hyperfemininitet med tydelig brug af make-up og læbestift, der gradvist bliver mindre, som Lili bliver sig selv, og til sidst tager hun endda parykken og make-uppen helt af«.
Eddie Redmayne anerkender dog, at reaktionerne på filmen fra det transkønnede fællesskab har været delte.
»Meget af materialet til denne film er skrevet i 1920’erne, før man havde et ordforråd for Lilis følelser. I hendes egne erindringer beskriver hun Einar og Lili i bipolare vendinger som to separate personer.
Disse beskrivelser og denne terminologi lyder meget forkert for nutidens transkønnede. Som skuespiller har jeg derfor følt et modstridende ansvar for både at være tro mod historien, men også det transkønnede fællesskab. Når Lili i filmen begynder at tage strømpebukser på, var det vigtigt for mig, at det ikke skyldes, at hun lige pludselig får en indskydelse af, at det kan hun godt lide. Det skyldes i stedet noget inde i hende, som hun altid har vidst, at hun har fortrængt.
Nogle transpersoner mener dog, at strømpebukser og fetichen med at prøve kvindetøj er forbeholdt transvestitter, og føler derfor ikke, at filmen er virkelighedstro. Andre transkvinder mener dog modsat, at ’Den danske pige’ netop skildrer deres oplevelse«.
Har altid spillet kvinder
Eddie Redmayne har lavet aktivt pr-arbejde for filmen, siden den fik premiere på Venedigs filmfestival for et halvt år siden, og nogle af hans svar på spørgsmål om udsatte minoriteter er så sikkert velformulerede, at man mærker, at han har haft rigelig lejlighed til at øve dem. Til gengæld vinder han på charme og indlevelse – man er vel en god skuespiller.
»Ved de første dage på settet følte jeg, at alle kiggede på mit udseende og vurderede, hvorvidt jeg var pæn nok som kvinde?«, fortæller han.
»Jeg kan ikke sige, om de andres kritiske blikke udelukkende befandt sig i mit eget hoved og måske kun bør tilskrives min egen usikkerhed og nerver, eller om de reelt kiggede sådan på mig. Jeg talte med mange kvinder og transkønnede om min oplevelse, og de sagde bare alles ammen: ’Velkommen til vores verden’!«.
Den første gang Eddie Redmaynes kone så ham som Lili, bemærkede hun, hvor mærkeligt det var, at hun slet ikke fandt hans 1920-kostumer, rød læbestift og langhårede paryk mere usædvanlig. Måske skyldes det, at Eddie Redmayne altid har spillet kvinderoller.
»Som så mange andre englændere gik jeg i en skole kun for drenge, så når vi skulle opføre teaterstykker, så blev jeg altid castet til de kvindelige roller. Det er også lidt en britisk tradition, at mænd spiller kvinder. Det går helt tilbage til Shakespeares tid, så det er måske ikke så unaturligt.
I mit første professionelle stykke med Mark Rylance spillede jeg også Viola i ’Twelfth Night’. Jeg tror, de mange kvinderoller skyldes, at jeg meget ligner min mor, og jeg har nogle feminine træk, så det er helt sikkert noget, jeg altid har været interesseret i og har leget med«.
Spil på spil på spil
Eddie Redmayne er for ydmyg og korrekt til selv at sætte ord på sit talent for at transformere sig til udfordrende karakterer som Stephen Hawking i ’The Theory of Everything’ og Lili Elbe i ’Den danske pige’. Instruktøren Tom Hooper tøver dog ikke med roserne, når han fortæller, hvorfor han med det samme tænkte på Eddie Redmayne som Lili, da han læste manuskriptet til ’The Danish Girl’.
»I miniserien ’Elizabeth I’ med Helen Mirren spillede en 22-årig Eddie Redmayne en ung oprører, der forsøger at smide Helen Mirren af tronen og som et resultat af dette bliver dømt til døden. At observere Eddies ansigt, da han bliver dømt til døden, og følge de stærke følelser, han der går i gennem, var en helt ekstraordinær oplevelse for mig. Det rørte mig dybt, og det var fuldstændig, som Eddie virkelig selv var blevet dømt til døden.
Det var simpelthen en blanding af hans emotionelle nøjsomhed, hans sårbarhed og hans følelsesmæssige gennemsigtighed, der gjorde oplevelsen så ekstremt tankevækkende. Han kan noget, som mange andre skuespillere ikke formår: At kanalisere følelser uden at sige et ord«.
Nogle kritikere mener dog, at Eddie Redmaynes transformationer til tider bliver for manierede, og at han har hang til at overspille. Hans indsats som Balem Abrasax i Andy og Lana Wachowskis ufrivilligt komiske scifi-drama ’Jupiter Ascendig’ blev eksempelvis belønnet med en nominering for dårligste birolle af Oscar-showets modsætning Razzie Awards, der uddeler priser for årets værste film og præstationer.
Skuespilleren er godt klar over, at de store transformationer kræver en særlig kontrol, og at det heller ikke er alle biografgængere, der bryder sig om hans præstation i ’Den danske pige’.
»De mest udfordrende og skræmmende scener var klart dem i midten af filmen, hvor jeg både skulle være tro mod Lili, men stadig også formidle en tilstand som Einar, hvor hun endnu ikke har fundet sin frihed. Nogle mener, det er manisk overspillet, og andre mener, at det er en subtil transformation. I en stor del af filmen spiller jeg en skuespiller, der spiller en person, der spiller en dårlig version af en kvinde«.
Men går Eddie Redmayne bevidst efter de store transformationsroller?
»Selvom jeg godt kan se, at det ligner, at jeg er gået bevidst efter roller med tilhørende fysiske udfordringer, så skal man forstå, at det har været mere eller mindre tilfældigt. Rollen som Lili blev jeg tilbudt af Tom Hooper under optagelserne til ’Les Miserables’, og det var første gang, at jeg ikke behøvede at gå til audition. Men filmen fandt først finansiering, efter jeg var med i ’The Theory of Everything’.
Jeg var kun nummer fem på listen til at spille Stephen Hawking, så der var jeg bare heldig, at det endte med at blive mig. Mange tror, at man bare kan vælge og vrage blandt roller som skuespiller, men sandheden er, at det kun er de færreste, der kan det. En fyr som Brad Pitt kan nok godt. Ofte skal man bare være glad for, at man kan få arbejde, og jeg er derfor utroligt taknemmelig for mine roller«.
Men to Oscar-nomineringer og en sejr har vel givet en vis jobsikkerhed?
»Måske, men lige før Oscar-uddelingen sagde jeg ja til filmatiseringen af J.K. Rowling-filmen ’Fantastic Beasts and Where to Find Them’. Fantastisk film, som jeg har arbejdet på lige siden, og nu har jeg bevidst lige taget lidt tid ud af kalenderen til bare at slappe af«, fortæller Eddie Redmayne.
»Jeg har det generelt sådan med livet, at hvis der er noget, man gerne vil have, så må man jagte det. Selvom jeg har vundet en Oscar, så er der nok mange dygtige folk, der måske ikke lige vil bryde sig om ’The Theory of Everything’ eller ’Den danske pige’, og som måske vil mene, at jeg er en one trick pony. Og hvis jeg gerne vil arbejde sammen med disse personer, så gælder det stadig for mig om at overbevise dem om, at jeg er den rette til jobbet. Det, der kommer nemt til én, og som man bliver tilbudt, er aldrig de mest spændende ting. De virkelige interessante emner må man altid kæmpe for. Sådan er det jo med livet«.