Som en traditionel en-flok-venner-hænger-ud-i-en-lejlighed-sitcom i traditionen fra ’Friends’ har ’Sjit Happens’ mødt sin portion af opadvendte næser og nedladende pegefingre, siden serien fik premiere på TV 2 Zulu i 2012.
Men serien står endnu. Faktisk stærkere end nogensinde. 80.000 dedikerede fans følger med på Facebook. Anmeldelserne er blevet bedre og bedre. Og serien har tilmed fået Robert-nomineringer i kategorien ’bedste korte fiktion’ tre år i træk.
Serien handler om Emil (Claes Quaade), Mads (Jonathan Harboe), Olau (Ruben Søltoft), Øland (Nikolaj Stockholm) og Ane (Stephania Potalivo), der deler lejlighed på Nørrebro og dealer med alt fra rengøring til arbejdsliv, fra pizzabestillinger til kærlighed. Et uforpligtende, hyggeligt og let urealistisk bud på, hvad det vil sige at være ung i 20’erne.
I sidste sæson lagde Medina vejen forbi i to afsnit. I den aktuelle, fjerde sæson flytter en ny pige, spillet af Roberta Reichardt, ind. Men det faste, kvindelige islæt i drengehyblen har fra start af bestået af Stephania Potalivo, der spiller den søde Ane, som får arbejde på et modeblad, og hvis forhold til Olau bliver sat på en prøve i afslutningen af tredje sæson.
Vi møder Stephania Potalivo i selvsamme lejlighed på Nørrebro, der udgør rammen for serien. En meget passende ramme for interviewet. Potalivo sætter sig til rette med sin frokost i Anes sofa. Ved sengebordet står et billede af Ane som lille, eller, altså af Stephania som lille.
Hvordan er det at komme tilbage til lejligheden her uden for optagelserne?
»Det er jo blevet en del af mit liv, så det føles meget naturligt. Som om jeg hele tiden har været her, når jeg kommer tilbage. Det er på en måde blevet mit andet hjem«.
Et hjem gennem nu fire sæsoner. Hvorfor tror du serien er blevet så populær?
»Jeg tror, den er noget, der har manglet i Danmark. Der har ikke tidligere været en serie som ’Sjit Happens’, altså en ungdomsvenne-serie, der ikke enten har været satirisk eller dramatisk. Derudover er det en meget karakterdrevet serie, hvor karaktererne er vokset for folk, og det tror jeg virkelig gør, at de føler, vi er godt selskab. Det er alfa og omega for sådan en venne-serie. Men det handler nok også om måden, vi er sat sammen på. De castede et helt år for at finde det helt rigtige hold«.
Foto: Mikkel Tjellesen.
Hvad er det, I kan sammen?
»Vi arbejder så godt sammen, selvom vi kommer fra vidt forskellige verdener – det er hverken fem stand-up’ere eller fem uddannede skuespillere, man har hentet ind. De forskelle og udfordringer, der har været i det, har gjort noget godt for serien. Og at vi kender hinanden så godt efterhånden, gør skuespillet mere personligt og ægte«.
Tømmermænds-tv
Men bliver det ikke ensformigt at spille over for de samme mennesker dag ud og dag ind i det samme sitcom-setup?
»Det er farligt, hvis det bliver for rutinepræget, men det er samtidig også en gave, at det hele kommer så naturligt til én. Selvfølgelig kan det godt blive lidt tungt nogle gange, men derfor klæder det også serien, at der kommer en ny pige i den nye, fjerde sæson. Det er en balance, hvor man hele tiden udvikler og udfordrer karaktererne, men hvor man også hele tiden skal holde fast i det genkendelige.
Du sætter dig jo ikke ned og ser ’Sjit Happens’ for at blive beriget med kunst, for det er ikke det, serien skal kunne. Det er jo derfor, det er hyggeligt at se, når man har tømmermænd – fordi du ikke skal koncentrere dig«.
Foto: Thomas Gerhardt.
Har du det som skuespiller fint med, at det er tømmermænds-tv?
»’Sjit Happens’ er jo ikke mindre godt, fordi det er tømmermænds-tv, og det gør det ikke nemmere at lave det. At lave en serie med fem ukendte mennesker på lavbudget til TV 2 Zulu er ikke en lige så sikker succes som en DR-dramaserie med de dygtigste hovedforfattere, de største skuespillere og det vildeste budget. Alligevel har vi formået at lave fire sæsoner og lave noget, mange folk elsker. Det er jo det vigtigste.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har tænkt ’det er ikke fint nok’, og ’jeg bliver ikke taget seriøst nok som skuespiller’. For jeg ved, at der er mange, der går rundt ude i filmbranchen og er kunstneriske og snobbede, som aldrig ville sætte sig ned og se ’Sjit Happens’. Men der er altså også folk, der er højtbegavede, som synes, det er den fedeste serie – fordi de forstår, hvad den skal kunne. Jeg synes, man er begavet og dygtig til sit arbejde, hvis man forstår, hvad en genre skal kunne«.
Den tunge lethed i ’Girls’
Har du presset på for, at din karakter skulle have mere udfordring og udvikle sig?
»I denne her sæson er jeg klart blevet udfordret mere i forhold til det dramatiske, så det er jo fedt for mig. Men i forhold til andre roller jeg spiller, hvor det handler om mig selv og min egen præstation, er det i ’Sjit Happens’ seriens ånd, der er vigtigst.
Det er lige så betydeligt, hvad der sker for de andres karakterer, fordi det er et fælles projekt. Og jeg synes, det er vigtigt at forstå, hvad en karakter skal kunne, så jeg ikke lige pludselig beder om alle mulige dramatiske plots for at vise, hvad jeg kan som skuespiller. For det passer ikke ind i serien.
Det er selvfølgelig vigtigt for mig at udfordre mig selv og lave ting, der er spændende og nye, men jeg tror også, det er usundt at have den indstilling, at lige meget hvad man laver, så skal det hele tiden være nyt og spændende, for så kan du ikke finde en ro i noget«.
Finder du inspiration til din egen rolle i andre tv-serier?
»Det har været vigtigt for mig fra start af, at serien ikke skulle gøres amerikansk. Stilen i de serier og den måde, de taler på, kan du ikke overføre til Danmark, så jeg ville gøre det så dansk som muligt, agere som en ung dansker med de problematikker, man nu har.
Men jeg elsker stadig at se amerikanske serier og finder inspiration i dem rent skuespilmæssigt. I ’Girls’ er jeg ekstremt fascineret af den måde, de spiller på, hvor de formår at være sjove og dramatiske samtidig. Lige meget hvor tungt det er, så har man en komik i det, en lethed, som vi mennesker jo også besidder«.
Foto: Thomas Gerhardt.
Har du lyst til at prøve noget andet snart?
»Helt sikkert! Jeg vil gerne lave mange forskellige ting«.
Hvor længe skal ’Sjit Happens’ så fortsætte?
»Jeg synes, man skal slutte serien, når tiden er inde – men heller ikke om vanvittigt lang tid. Den skal stoppes på den rigtige måde og på det helt rigtige tidspunkt for seriens skyld.
Jeg tror, det bliver godt for mig, at ’Sjit Happens’ kommer lidt på afstand, så jeg kan træde ind i de voksnes rækker. De roller, jeg har fået, har altid været ungpige-roller, og nu er jeg jo ved at blive lidt ældre. Så jeg glæder mig også til at kunne få mere voksne roller, nu når jeg nærmer mig de 30«.
Kan godt spille narkoluder – hvis det er…
Er du så bange for, at du er blevet stemplet på grund af ’Sjit Happens’ og fremover bliver typecastet?
»Altid. Det er det værste ved at lave det her – frygten for ikke at få flere jobs, ikke være god nok, blive sat i bås. Men jeg synes ikke, at man skal gå imod sin type. Jeg forstår godt, at man har lyst til at blive udfordret, men mens man er ung og ny, så er det jo klart, at man bliver castet til at være en type, fordi man ser ud, som man gør. Jeg drømmer ikke om at spille narkoluder, men jeg ville stadig synes, det var en fantastisk opgave at få. Så jeg er ikke så bange for typecast, som jeg tror, mange skuespillere er, fordi de har et behov for hele tiden at skulle vise, hvad de kan«.
Så det er ikke principielt for dig, at det næste skal være noget andet?
»Nej, det er det ikke. Men jeg skal selvfølgelig ikke være med i alle tv-programmer og quizzer, der bliver lavet. For mig handler det ikke om at have en strategi. Man skal bare lave det, man synes er sjovt. Det nytter jo ikke noget at sige nej til ’Klassefesten 3’, som jeg lige har lavet, fordi det er en kommerciel og folkelig film, af frygt for at jeg ikke er kunstnerisk nok. Det synes jeg er en forkert måde at gribe det an på, for du bliver ikke mindre dygtig af det. Selvom jeg ikke har gået på teaterskolen og næsten kun lavet ’Sjit Happens’, så laver jeg alt, hvad jeg kan ved siden af, for at dygtiggøre mig«.
Foto: Mikkel Tjellesen.
Hvad har du lært af ’Sjit Happens’?
»Jeg har prøvet at spille dramatiske roller som i ’Dicte’, hvor det har skullet være barskt og voldsomt. Det er virkelig fedt og udfordrende at lave de ting, men ’Sjit Happens’ – det er tusinde gange sværere. Der har jeg spillet inden for nogle rammer, hvor jeg skulle gøre det samme igen og igen, fordi det skulle filmes i flere vinkler, og jeg derfor ikke måtte lave noget nyt, fordi de så ikke klippe det sammen.
Det er en god erfaring at kunne arbejde i det tempo og med de begrænsninger. Det skal være sjovt, det skal være troværdigt, og det er virkelig noget af det sværeste at få det til at fungere«.
’Sjit Happens’ sæson fire får premiere i aften på TV 2 Zulu 21.30 og bliver vist hver mandag. ‘Sjit Happens’ kan også ses på TV 2 Play.