’Hænderne endnu mere fulde’
Med nye sæsoner af kultserier som ‘The X-Files, ‘Gilmore Girls’ og ’Twin Peaks’ står det klart, at reboots og sent ankommende forlængelser er en af de helt store tendenser i tv-verdenen lige nu.
I slipstrømmen på disse højprofilerede seriegenkomster byder Netflix ind med en reboot af en af 80’ernes og 90’ernes mest elskede sitcoms, ‘Hænderne fulde’ (’Full House’), der løb over skærmen fra 1987 til 1995 og siden har kørt i fast rotation på de kommercielle tv-stationers dagflader.
Men hvor de førnævnte serier faktisk var forud for deres tid og den dag i dag lever videre på wikisider og i online-communities, var ‘Hænderne fulde’ mest af alt bare en familie-sitcom blandt så mange andre. Bevares, den har da sine fans, men man fornærmer næppe nogen ved at sige, at det aldrig har været banebrydende tv.
Hvis man på den anden side tager ja-hatten på (som man for øvrigt altid gør i ‘Hænderne fulde’), kunne det dog være, at vi i en mørk tid med klimaforandringer, cybermobning og hyper-komplekse tv-serier har brug for at drømme os tilbage til de ubekymrede tider, hvor rigtige mænd var fjollede, børnene de klogeste, og der ikke var det problem, som ikke kunne klares med en omgang dåselatter og et gruppekram.
Desværre forvandler drømmen sig til et besnærende mareridt, så snart man lukker op for serien med den rædsomme danske titel ‘Hænderne endnu mere fulde’.
Plottet er en næsten 1:1-gentagelse af den oprindelige serie, hvor alenefar til tre piger, Danny Tanner (Bob Saget), fik sin svoger og sin bedste ven til at flytte ind i sit klassiske San Francisco town-house for at få det hele til at hænge sammen. 29 år senere er det så den ældste datter D.J. (Candace Cameron Bure), som er blevet alene med tre sønner, hvorfor lillesøster Stephanie (Jodie Sweetin) og bedsteveninde Kimmy Gibbler (Andrea Barber) flytter ind i selvsamme hus, så de kan hjælpe med alle gemyslerne.
Og her fortsætter familien Tanner så, hvor den slap i 1995, med en lige så høj frekvens af dårlige jokes og påtagede catchphrases (efterfulgt af dåselatter, naturligvis) som dengang. Der leveres to-tre såkaldte jokes i minuttet, hvilket bliver til mindst 50 dåselattergrin i løbet af et afsnit. Det er i sig selv udmattende, men hvad der er endnu værre, er, at personerne, næsten uden undtagelse er rædselsfuldt irriterende.
I den oprindelige serie var Kimmy Gibbler notorisk uudholdelig, og hun er ikke blevet bedre med alderen. Hun overgås dog af den mellemste søn Max (Elias Harger), der med sine evindelige punchlines og sit skabede smil minder om en velfriseret drenge-udgave af Honey Boo Boo fra realityserien ‘Todlers & Tiaras’.
Olsen-tvillingerne, der delte rollen som den yngste datter Michelle i ‘Hænderne fulde’, har klogeligt takket nej til at være med i rebooten, mens resten af det oprindelige cast optræder i piloten og sporadisk vender tilbage i de efterfølgende afsnit. Genbrugscastet er med til at understrege, at ‘Hænderne endnu mere fulde’ slet ingen ambition har om at bringe noget nyt til serien. Vi får bare den samme omgang fordummende onkelhumor og pseudoopbyggelige moralprædiken, der måske var hyggelig og småsjov engang, men i dag virker uendeligt bedaget.
Det virker næsten, som om der er skruet ekstra meget op for dåselatteren for at kamuflere, hvor dårligt manuskriptet egentlig er.
Det bedste, man kan sige om ‘Hænderne endnu mere fulde’, er, at den minder os om, hvor meget bedre situationskomik er i dag end dengang. Det er det vel nok værste tv-reboot, vi nogensinde har set.
Anmeldelsen er baseret de første seks afsnit.