Selvom hun har været en del af filmverdenen siden barnsben, er pressebevågenheden ny for Marie Boda. At skulle reflektere over sit liv – og formidle det, mens en ivrig journalist venter spændt på svaret – er ikke så nemt, som det kan synes. Det er noget andet end at spille andres ord og noget helt andet end de refleksioner, der vel rumsterer i hovedet på den gennemsnitlige 20-årige.
20 år. Det varsler ikke bare et nyt årti i Marie Bodas liv, men markerer også et nyt trin i karrieren. For selvom arbejdet på zombie-gyseren ’Sorgenfri’ ligger flere år tilbage for Boda i dag, ser Bo Mikkelsens genreekskursion og rollen som teenagepigen Sonja først dagens lys nu.
Når danskerne møder ’Sorgenfri’, møder mange nok også Marie Boda for første gang. Mens nørderne allerede vil kende hende som et af de mest bemærkelsesværdige unge skuespiltalenter i den danske filmmuld – og de seneste år blot har ventet på, at hun skulle tage springet til biograflærredet.
Hvordan nåede hun hertil?
»Jeg blev tilbudt arbejde allerede som otteårig. Jeg lagde stemme til ’Disney on Ice’ og computerspil, fordi min mor arbejdede med det. Så det var faktisk min indgangsvinkel til alt det her – min mor. Dengang syntes jeg bare, det var sjovt. Det er først inden for de seneste år, jeg er blevet klar over, at det virkelig er det, jeg vil. Før havde jeg tænkt på at læse kunsthistorie eller blive arkitekt, men nu er det helt fast, at jeg gerne vil være skuespiller. Det kan jeg bare mærke helt ind bag navlen.
Da jeg lavede stemmer, mødte jeg en caster, der så begyndte at finde roller til mig, da jeg var 9-10 år gammel. Det første års tid fik jeg slet ikke noget, og det blev jeg faktisk enormt ked af uden helt at vide hvorfor. Jeg kunne bare mærke, at det gjorde enormt ondt, når jeg ikke fik en rolle«.
Fra teenagesur til ’Lillemand’
Så hvordan vendte det, vil jeg selvfølgelig vide.
Jeg har sat Marie Boda i stævne en helt almindelig eftermiddag over to kopper kaffe på Christianshavn. Hun gør holdt og vender ansigtet mod himlen for at tænke sig om. Hun har ikke kogt essensen af sit eget liv ned til floromvundne sandheder hundrede gange før, har ingen autopilot og fasttømrede formuleringer at falde tilbage på. Den svære kondensering af hendes liv sker nu og her.
»Derfra begyndte jeg at lave kort- og reklamefilm. Det hele var en meget blød start, hvor jeg lige fik fornemmelsen af den verden uden at blive tilknyttet en kæmpe produktion. Efterhånden blev projekterne større, og derfra har det vokset«, siger hun.
I Rúnar Rúnarssons opsigtsvækkende kortfilm ’Anna’ fra 2009 indtog den dengang 13-årige Boda rollen som den unge pige Anna, der tager de første skridt ind i voksenlivet. Og i Malou Reymanns ’13’ fra 2011 var hun to år ældre og lidt mere teenagesur, da hendes far havde glemt hendes fødselsdag, og hun måtte nøjes med farens nye mandekæreste. Med disse kortfilm slog hun sit navn fast for branchen, og ingen kunne undgå at bemærke hendes fintfølende og troværdige præstationer, som førte hende videre til tv-serier som ’Isas Stepz’, ’Kødkataloget’, ’Heartless’ og ’Lillemand’.
»Overgangen fra reklamefilm og kortfilm til tv-serier og spillefilm har været god for mig. Det hele er gået i et virkelig fint tempo, hvor jeg har kunnet have mig selv med hele vejen. Jeg blev først stillet over for voksne opgaver, da jeg var klar til det og ikke før. Som at lave tv for eksempel. Man skal have lidt hård hud, for når man er et lille barn, er det vildt, at så mange mennesker glor på én, og det kræver noget at kunne klare. Men det var jeg klar til på det tidspunkt.
Hele min karriere indtil videre har på den måde føltes meget harmonisk. Jeg har kunnet få lov at være et barn. Jeg er også selv parallelt med min karriere gået fra barn til voksen. Jeg føler, at det hele vokser, i takt med at jeg vokser, og det er virkelig rart«.
Juledrømme vs. zombieapokalypse
Den seneste bedrift for Boda var julekalenderen ’Juleønsket’, der kørte på TV 2 sidste år. Rollen som storesøster Mie ligger langt fra voksengyser og jagende skrig i ’Sorgenfri’.
»Der er stor forskel på at lave børnefjernsyn og voksenspillefilm. Selvfølgelig er karaktererne typisk ret forskellige, men i børneverdenen er rollerne oftest mere stereotype, hvor de voksne roller langt fra er lige så sort-hvide. Der er flere nuancer i karaktererne, og på den måde er de mere udfordrende. Jeg håber også, at ’Sorgenfri’ kan åbne op for nogle mere modne og nuancerede roller for mig«.
Bo Mikkelsens zombiefilm er Bodas andet samarbejde med instruktøren. Kortfilmen ’Tabu’ om et forældrepar i krise, der igen finder sammen, da deres børn udsættes for en blotter, var Mikkelsen og Bodas første møde.
»Jeg genså ’Tabu’ for at komme ind i det univers og det samarbejde igen. Jeg tror, jeg læste manuset til ’Sorgenfri’ hundrede gang og tænkte over en masse ting. Jeg var meget interesseret i karakteren og havde en masse spørgsmål om hende til Bo, for jeg kunne mærke, at hun havde mange nuancer, og dem ville jeg gerne forstå«.
Marie Bodas Sonja står i kontrast til det konventionelle parcelhuskvarter i Sorgenfri. En æggende bypige, der er kommet til forstæderne og nu står over for og senere sammen med genboen Gustav (Benjamin Engell) i zombiebekæmpelsen. Også hun bliver særligt påvirket af zombiemassakren, da hendes egne familiemedlemmer ændrer skikkelse.
»Hun har mange store følelser, som jeg skulle forholde mig til, samtidig med at det var svært at forholde sig til universet. Det brugte jeg rigtig meget energi på, for som spiller bliver man jo nødt til totalt at acceptere præmissen – det giver jo ikke nogen mening, hvis jeg går ind og har en distance til universet. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at forstå, at der var zombier omkring mig. Og det endte med at fremstå meget virkeligt for mig«.
Skuespiltalenter med kurs mod udlandet
Flere af Marie Bodas veninder er også unge fremadstormende skuespillerinder, som Emma Sehested Høeg (’Anton 90’) og Roberta Reichardt (’Comeback’, ’Sjit Happens’). Et squad af talentfulde kvinder, der for tiden træder ind i voksenverden på film og tv.
»Vi tager meget forskellige roller og er også selv meget forskellige. Men jeg synes mine kollegaer har sans for detaljerne spillemæssigt, og så er de jo også gode på skærmen«, griner hun.
»Der er roller til os i Danmark. Der bliver skrevet en masse forskellige ting, og det sker rigtigt tit, at jeg læser et manus og tænker ’hende har jeg lyst til spille, og hende der, og hende der… og ham der’, haha. Men der er også muligheder internationalt. Distancen er blevet mindre, og jeg føler ikke, at London eller Los Angeles er særligt langt væk. Så det tør jeg godt drømme om. Der er hul igennem, og vi bliver castet på internationale ting«, siger hun.
Foreløbigt drømmer hun dog om at komme ind på Statens Teaterskole for at udvikle sig. Hun vil også gerne på scenen hos Det Kongelige Teater. Men på sigt stopper drømmen ikke ved grænsen.
»Jeg vil rigtig, rigtig gerne til USA, men jeg stresser ikke omkring det – jeg er jo meget ung. Jeg er tidligt på den og har allerede en karriere. Men jeg vil det gerne, når det passer, når tiden er der, og når jeg er klar til det«.
Alt hvad du skal vide om Marie Boda på 60 sekunder: