Hele to aktuelle film beskæftiger sig med den ufrivillige indespærrings altomsluttende klaustrofobi: ’10 Cloverfield Lane’, hvor en kvinde vågner op i en sikkerhedsbunker efter en bilulykke, og den Oscar-nominerede ’Room’, hvor en mor og hendes søn (Oscar-vinder Brie Larson og niårige Jacob Tremblay) lever i fangenskab på ganske få kvadratmeter.
Klaustrofobi er et effektivt virkemiddel på film – og et stærkt udgangspunkt for, at talentfulde filmskabere kan vise, hvad de formår på et lille budget og inden for et begrænset udtryksrum.
Her rangerer vi 10 af de mest klaustrofobi-fremkaldende film fra historien. De vil få dig til at gispe efter vejret.
10. En lejlighed, der bliver mindre og mindre: ‘A Streetcar Named Desire’
Marlon Brando-klassikeren fra 1951 handler om Blanche (Vivien Leigh), en ung high school-lærer, der efter en stribe tragedier forlader sit hjem i Mississippi og rejser til New Orleans for at bo med sin søster, Stella, der bor i byens pariserkvarter i en særdeles trang og faldefærdig lejlighed sammen med sin arbejderklassekæreste, Stanley (Marlon Brando).
Blanches sindstilstand begynder langsomt at blive forværret, og Stanley er skeptisk over for Blanche og hendes mystiske fortid. Blanche opholder sig alene i den trange og deprimerende lejlighed i længere perioder, mens hun gradvist mister forstanden mere og mere.
Instruktøren Elia Kazan arbejdede, sammen med filmens set-designer, med at bygge lejligheden op med små sektioner, der kunne flyttes, så Blanche ville føle sig mere og mere indelukket og truet, fordi lejligheden langsomt blev mindre og mindre, og væggene rykkede tættere og tættere sammen.
Kan ses på Blockbuster.
9. Fanget i en telefonboks med en sniper i røret: ‘Phone Booth’
Colin Farrell spiller Stu, en arrogant newyorker, som bag sin kones ryg forsøger at starte en affære med en anden kvinde. Han ringer til elskerinden fra en telefonboks, men efter han har lagt røret på og taget et par skridt væk, ringer telefonen igen. Stu går ind i telefonboksen for at tage telefonen, hvilket bliver startskuddet til et par mildest talt stressende timer.
I den anden af røret er der nemlig en stemme (en hviskende Kiefer Sutherland), der advarer Stu om ikke at forlade telefonboksen og truer ham med, at han vil ringe til både konen og elskerinden, hvilket naturligvis gør Stu lidt panisk. Kiefer Sutherland vil tvinge Colin Farrells karakter til at rette op på sin udåd ved at fortælle både konen og elskerinden om sine følelser. Sutherlands karakter demonstrerer, at han ikke joker, ved at affyre et advarselsskud med sin riffel.
Den uheldige Stu tilbringer stort set hele filmen storsvedende i en lillebitte telefonboks med en gal snigskytte i røret, og man overværer det hele med tilbageholdt åndedræt.
Kan ses på Blockbuster.
8. Begravet levende: ‘Kill Bill Vol. 2’
Mens man kan argumentere for, at Ryan Reynolds-filmen ‘Buried’ fra 2010 er mere klaustrofobisk – fordi Reynolds er begravet i en kiste hele filmen – er det svært at overgå Tarantinos udgave af ‘begravet levende’-konceptet fra scenen i ‘Kill Bill Vol. 2’, hvor Uma Thurmans karakter skal bruge sine kampsportsevner til at slippe ud af den kiste, som Michael Madsens karakter har begravet hende i.
Tarantino genbrugte idéen i CSI-episoden ‘Grave Danger, som han instruerede i 2005. Sekvensen fra ‘Kill Bill Vol. 2’ er dog legendarisk, fordi man som seer virkelig føler, at Uma Thurman er chanceløs. Thurmans karakters højlydte vejrtrækken og kamp for ikke at gå i panik er med til at få scenen til at fremstå ualmindeligt klaustrofobisk.
Kan ses på Netflix.
7. Den eneste udvej er i dit hoved: ‘Cube’
Den canadiske film ‘Cube’ fra 1997 har opnået kultstatus for sit syrede plot, hvor en gruppe personer, der intet kender til hinanden, vågner op i en stor firkantet boks uden nogen som helst forklaring om hvorfor. I sandhed et klaustrofobisk mareridt.
Karaktererne er tvunget til at gøre brug af komplicerede matematiske udregninger for at finde en vej ud, hvilket kun gør den truende indesluttede fornemmelse endnu mere psykologisk terroriserende.
‘Cube’ er på mange måder en forstyrrende affære, der udforsker vores overlevelsesdrift over for vores medmenneskelighed.
Kan ses på Filmstriben.
6. Ensomhed og paranoia i rummet: ‘Moon’
Sam Bell (spillet af Sam Rockwell) er en astronaut, der efter tre år alene på en rumstation på den anden side af månen langsomt opdager, at noget slet ikke er, som det skal være. Kroniske kommunikationsproblemer har sat en stopper for hans kontakt med Jorden og begrænser ham til sjældne optagede beskeder til sin kone, som var gravid med deres datter, da han tog afsted.
Sams eneste ledsager på rumstationen er den kunstige intelligens, GERTY (Kevin Spaceys stemme), der hjælper med det daglige arbejde. To uger før Sam skal returnere til Jorden, begynder han at hallucinere. Da plottet begynder at udvikle sig i en mere og mere creepy retning, bliver rumstationen mere og mere klaustrofobisk for den stakkels Sam.
Et brag af en instruktørdebut for David Bowies søn, Duncan Jones, der får det ypperste ud af rumskibet som filmens eneste location. Et kammerspil i rummet med hjernebrydende eksistentielle konsekvenser.
Kan ses på Netflix.
5. Bundet til en kørestol med en morder på fri fod: ‘Rear Window’
Hitchcock-klassikeren fra 1954 foregår stort set kun i ét rum. James Stewart spiller Jeff, en professionel fotograf, som er bundet til en kørestol i sin Greenwich Village-lejlighed, efter han brækkede benet i en arbejdsopgave. Vinduet ud i baggården giver ham mulighed for at se ind i en del af sine naboers lejligheder.
En nat hører Jeff en kvinde skrige og et glas blive knust. Senere bliver han vækket af torden og ser en af sine naboer, Thorwald, forlade sin lejlighed ad flere omgange med sin kuffert. Jeff opdager, at Thorwalds kone er forsvundet, og ser, at Thorwald renser en stor kniv og en sav. Sammen med sin kone og sin sygeplejerske diskuterer Jeff sine mistanker.
Da Jeff på uheldig vis vækker Thorwalds mistanke, bliver hans situation ualmindeligt klaustrofobisk, da han finder ud af, at Thorwald i nattens mulm og mørke er på vej over til Jeffs lejlighed for at gøre det af med ham, mens Jeff er fanget i sin kørestol.
’Rear Window’ er filmen, alle one location-film må forholde sig til, og den er da også blevet genindspillet i adskillige versioner.
Kan ses på Blockbuster.
4. Fanget i en elevator med Djævlen selv: ‘Devil’
Forestil dig, at du bliver fanget i en elevator sammen med en gruppe mennesker, du aldrig har mødt for. Hvis man lider af klaustrofobi, er det allerede en presset situation. Læg så oveni, at en af de andre personer er Djævlen – du ved bare ikke hvem…
‘Devil’ fra 2010, som er baseret på en M. Night Shyamalan-historie, fik ikke særligt gode anmeldelser, men konceptet er ualmindeligt klaustrofobi- og paranoia-fremkaldende.
Mens bygningens sikkerhedspersonale forsøger at få situationen under kontrol, finder de ud af, at kun fire ud af de fem personer har tjekket ind ved security-disken. Strømforsyningen i elevatoren bliver ved med at gå ud, og hver gang lyset forsvinder, sker der noget yderst ubehageligt. Inden længe begynder folk i den trange elevator at dø, og paranoiaen spreder sig for alvor i den yderst klaustrofobiske elevator.
Kan ses på Blockbuster.
3. Fanget i sit eget forskruede sind: ‘Repulsion’
Før Roman Polanski fik rodet sig ud i en pædofili-sag, var han først og fremmest kendt som mesteren af klaustrofobiske film. Hans ‘lejlighedstrilogi’, som består af ‘Repulsion’, ‘Rosemary’s Baby’ og ‘The Tenant’, foregår i klaustrofobiske lejligheder, hvor alverdens ubehagelige ting foregår.
Den første, ‘Repulsion’ fra 1965, følger Carol, en ung kvinde, som skal passe sin søsters lejlighed, mens søsteren er på ferie. Inden længe begynder Carol, som spilles af Catherine Deneuve, at genleve traumatiske hændelser fra fortiden på forfærdelig vis. Carol bliver med tiden bange for at forlade lejligheden og langsomt sløres linjerne mellem virkeligheden og det, der foregår inde i hendes hoved.
Undervejs som Carol mister forstanden mere og mere i lejlighedens indespærring, må flere personer, der forsøger at trænge ind til hende, lade livet.
2. Det skulle have været husets sikreste rum: ‘Panic Room’
‘Panic Room’ fra 2002 hører velsagtens til blandt de mindre gode af David Finchers film. Man kan dog ikke tage fra filmen, at den er ualmindeligt klaustrofobisk.
Meg (Jodie Foster) har just været igennem en skilsmisse og flytter, sammen med sin 11-årige datter Sarah (Kristen Stewart), ind i en fireetagers lejlighed på Manhattan. Husets tidligere ejer, en sky millionær, havde bygget et isoleret rum til at beskytte husets beboere fra ubudne gæster.
Rummet er beskyttet af beton- og stålvægge, en tyk ståldør og et avanceret sikkerhedssystem med flere overvågningskameraer og et speakersystem. Og der går ikke længe, før Meg og hendes datter får brug for deres panic room. Allerede første nat i deres nye hus bryder tre kriminelle ind, som er ude efter tre millioner dollars i værdipapirer, som befinder sig i beskyttelsesrummet.
Den uheldige mor og datter er derefter spærret inde i det lille beskyttelsesrum, mens de tre forbrydere prøver at tiltvinge sig adgang på alverdens måder.
Kan ses på Netflix.
1. »In space, no one can hear you scream«: ‘Alien’
Den legendariske tagline for Ridley Scotts klassiker fra 1979 illustrerer tydeligt, hvorfor ‘Alien’ er den bedste af mange rumfilm til at skabe en fornemmelse af en terroriserende klaustrofobi langt ude i rummet, hvor ingen kan hjælpe én.
På det dårligt belyste rumfartøj Nostromo er en syv-mands besætning på vej tilbage til Jorden, da de modtager et mystisk signal. Som bekendt lykkes det Sigourney Weaver og hendes kolleger at få et ansigtsomklamrende og morderisk rumvæsen med om bord på deres rumskib. Efter rumvæsenet kravler ud af maven på et af besætningsmedlemmerne, begynder det at dræbe dem en efter en på det afsides rumfartøj, mens det vokser sig større og større.
Et af de virkemidler, som Ridley Scott bruger til at hive den klaustrofobiske stemning op til uanede højder, er den flittige brug af close-ups. Kun meget få skud viser pladsen omkring karaktererne. En teknik, mange filmskabere har ladet sig inspirere af siden.
Kan ses på Viaplay.