»Der er Jang modig. Der er han ikke bange for at vise de sider af sig selv åbent frem i sine film. Det er noget af det af det stærkeste ved dem (…) Han er ligeglad med, om vi opdager noget om ham, som måske ikke er så positivt«, siger Nicolas Winding Refns mor, Vibeke Winding, i bogen ‘Kameraet i hovedet’.
Men hvem er instruktøren med kælenavnet Jang så i sine 10 spillefilm? Vi sporer de selvbiografiske tråde fra ’Pusher’ til hans nye omdiskuterede film, ’The Neon Demon’, der får dansk premiere i morgen.
Frank i ‘Pusher’
Kim Bodnias pusher er en desperat mand, nihilistisk flirtende med undergangen og ude at stand til at vælge kærligheden i form af den prostituerede Vic. Refn led især som yngre af depressioner og selvdestruktive tanker, og Franks følelse af opløsning, af nærmest at søge mørket, var utvivlsomt noget, den unge instruktør kunne genkende i sig selv.
Leo og Lenny i ‘Bleeder’
Den akavede videobutiksekspedient Lenny (Mads Mikkelsen), som har svært ved at leve uden for filmene, spejler den altædende filmnørd Refn, der som ung udtalte, at det næstbedste i verden var at lave film, det bedste var at se film. Lenny bryder boblen gennem kærligheden til pigen Lea, spillet af Liv Corfixen, Refns første kæreste og hustru den dag i dag. Der er dog også noget af Refn i Kim Bodnias tikkende bombe Leo – især som yngre var Refn stærkt tiltrukket af tilværelsens mørke sider.
Harry i ‘Fear X’
Sikkerhedsvagten Harry, spillet af John Turturro, bruger al sin fritid på at opklare det meningsløse mord på sin kone og kommer på sporet af en mystisk sammensværgelse i Montana. Som mange af Refns andre film er ensomhed her et væsentligt tema, en ensomhed, som Refns mor har fortalt dybest set er hans egen.
Tonny i ‘Pusher 2’
Da taberen Tonny (Mads Mikkelsen) kommer ud fra fængslet, finder han ud af, at han er blevet far. Nicolas Winding Refn havde selv netop fået en datter, og filmen handler på mange måder om, hvordan Refn skulle lære at tage ansvar som far. Det var endda hensigten, at hans egen datter skulle have spillet babyen.
Milo i ‘Pusher 3’
Som mange af Refns andre film handler ‘Pusher 3’ om en mand, der koger over: Milo slår et par østeuropæiske gangstere ihjel for at redde et trafficking-offer, mens han skal sørge for sin datters 25 års-fødselsdagsfest. Det kan læses som udtryk for Refns kamp for at være der for familien, samtidig med at hans karriere kræver utroligt meget af ham. Milos heroinafhængighed er dog ikke Refns egen – selv ikke, da han var club kid som 15-årig i New York, tog han stoffer.
Bronson i ‘Bronson’
Måske Refns mest udtalt selvbiografiske film. Den hypervoldelige Michael ‘Bronson’ Peterson fremstilles som en kunstner, der vil gøre alt for at blive kendt og til sidst finder ud af, hvad hans kunstneriske metier er: Volden. Refn higede som ung efter at blive berømt, og film var det eneste, han kunne finde ud af.
One-Eye i ‘Valhalla Rising’
Tager man holgerfortolkerhatten på, kan man læse Mads Mikkelsens enøjede, stumme kriger som et billede på Refns selvopfattelse, ordblindhed og konsekvenserne heraf. One-Eye er en mytisk figur, der vender sit handicap til en styrke, både i form af en fysisk overlegenhed og overnaturlige syn, der antyder, at han er særligt begavet.
Driver i ‘Drive’
Nicolas Winding Refn har fortalt, at ‘Drive’ handler om hans kærlighed til sin familie. I filmen bliver Ryan Goslings mutte og mystiske stuntkører, Driver, skytsengel for den unge mor Irene (Carey Mulligan) og hendes søn. ‘Drive’ viser dog også, hvordan man kan komme til at vise sit grimmeste ansigt over for dem, man elsker, da Driver smadrer kraniet på en bad guy, ogIrene ser forfærdet til.
Julian i ‘Only God Forgives’
Ryan Goslings Julian undertrykkes af sin gemene mor (Kristin Scott Thomas). Til sidst stikker han hånden ind i hendes mave, før selvsamme hånd hugges af. Det skal næppe tages for bogstaveligt. Refn boede med sin mor gennem hele sin barndom, og ‘Bleeder’ var dedikeret til hende. ‘Only God Forgives’ udtrykker dog muligvis en slags mental frigørelse fra hende.
Jesse og Sarah i ’The Neon Demon’
Nicolas Winding Refn har, at der er en 16-årig pige i alle mænd, og det er denne 16-årige pige i ham, han skildrer i ’The Neon Demon’, der meget vel kan ses som en allegori over Hollywood. Man kan oplagt læse ham ind i Elle Fannings hovedkarakter, modellen Jesse, der ligesom Refn med ’Drive’ kommer til Los Angeles udefra og hurtigt eftertragtes for sit særlige talent, der gør andre misundelige. Man kan dog også se ham som den etablerede model Sarah, der vil gøre alt for at blive på toppen og ved, hvad der skal til. Refn har flere gange fortalt, hvordan han i forbindelse med ’Drive’ manipulerede pengemændene til at tro, at de havde indflydelse på filmen, mens han hele tiden bevarede kontrollen. Han er kendt som en snu spiller på filmens markedsplads og forstår sammenhængen mellem kunst og kommers.
Læs mere: Stort interview: At være Nicolas Winding Refn