1. United Passions (2015)
Intet mindre end det værste resultat i amerikansk biografhistorie. Det var den kolde kendsgerning, som skaberne af FIFA-filmen ’United Passions’ måtte se i øjnene, da filmen hev 918 dollar ind i ti biografer i åbningsweekenden og derefter blev flået ud af salene af distributøren.
Hvad mere kan man forvente af en film, der blev kaldt »en katastrofe« af sin egen instruktør? Fra start til slut var filmen et propagandaprojekt styret med jernhånd af fodboldorganisationen FIFA, der midt i en sværm af korruptionsanklager fandt det givtigt at hædre sig selv på lærredet. Det var ikke uden grund, at hovedrolleindehaver Tim Roth midt under marketingkampagne sagde, at hans rolle som Sepp Blatter ville få hans far til at vende sig i graven.
Instruktør Frédéric Aubertin forsøgte febrilsk at løbe fra ansvaret efter filmens premiere: »Nu er jeg lige så slem som ham, der bragte Aids til Afrika, eller fyren, der forårsagede finanskrisen«, sagde han til The Hollywood Reporter. »Mit navn er klistret til det her rod, og jeg er åbenbart en propagandist, der laver film til korrupte mennesker«.
Budgettet var forresten på 30 millioner dollar, men mon ikke FIFA dækkede det meste af det astronomiske tab med mørke moneter?
2. Momentum (2015)
Denne thriller, der udspiller sig i Sydafrika og har Morgan Freeman og den tidligere Bond-babe Olga Kurylenko på rollelisten, hev sølle 400 kroner hjem fra de britiske biografer i åbningsweekenden, selv om den blev vist ti forskellige steder. Det giver en gennemsnitlig omsætning på 40 kr. pr. biograf.
Filmen blev da også haglet ned af anmelderne, ikke mindst Empires Ali Plumb, der udråbte den til »den værste film, du ikke kommer til at se i år«.
Udover de rædderlige anmeldelser skal baggrunden for den kommercielle tragedie findes i en næsten masochistisk marketingkampagne, der undlod at reklamere for Freemans medvirken i filmen.
Det sørgeligste ved miseren er dog, at filmens instruktør Stephen Campanelli inden premieren udtrykte håb om at fortsætte historien i en sequel: »Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg har helt sikkert nogle idéer«, sagde han til Geekskape. »Olga (Kurylenko, red.) er også spændt. Hun håber virkelig, at denne film gør det godt, for hun vil også gerne lave en toer«.
Den bliver i så fald selvfinansieret.
3. Dark Tide (2012)
En bikiniklædt Halle Berry kunne ikke styre ’Dark Tide’ uden om en larmende økonomiske fadæse med en indtjening på 97 pund, svarende til 846 kr., i de britiske biografer. Filmen om en dykkerlærer, der vender tilbage til det våde element efter drabelig nærkontakt med en hvid haj, er en af de sjældne fejlskud, som end ikke er kommet på tavlen hos Rotten Tomatoes. Sitet har samlet 19 anmeldelser af filmen med scoren 0 % på barometeret.
Berry og co. kan trøste sig med, at filmen om ikke andet hev 430.000 dollar hjem på verdensplan, om end det blot er en brøkdel af produktionsomkostningerne.
4. Motherhood (2009)
Da ’Motherhood’ med Uma Thurman i hovedrollen åbnede i de britiske biografer søndag d. 7. marts 2010 var der én person, der så den. I løbet af åbningsweekenden købte 11 andre billet. Det resulterede i en omsætning på 770 kr.
Nok var filmen blevet maltrakteret af kritikerne, men årsagen til det kommercielle kollaps var snarere, at distributøren satsede stort og valgte at lade en enkelt biograf vise filmen i åbningsweekenden. Eksklusiviteten skulle skabe buzz, men den gjorde præcis det modsatte.
Distributionsselskabet kom efterfølgende under hård beskydning, men forsvarede sig hårdnakket, blandt andet med følgende smøre: »Det er vigtigt, at vi eksperimenterer i en tid, hvor hele filmindustrien er i forandring. Vi bliver alle nødt til at vænne os til nye distributionsmetoder i fremtiden og opdage nye muligheder«.
Det var nok en ringe trøst for Thurman og co.
5. Exposed (2016)
Keanu Reeves skovlede penge ind som Neo i ’Matrix’-serien, men hans stjerne er dalet lige siden, kulminerende med kæmpefloppet ’Exposed’.
Krimithrilleren, hvor Reeves’ detektiv undersøger sin partners mystiske død, var præget af så store produktionsmæssige udfordringer, at filmens instruktør, Gee Malik Linton, krævede at få sit navn fjernet fra rulleteksterne.
Efter filmen havde hutlet sig til 1130 kr. i de britiske biografer, med et gennemsnit på 220 pr. biograf, gik Linton sågar rettens vej, idet han anklagede studiet Lionsgate for at klippe filmen om til en krimithriller med ensidigt fokus på stjernen Keanu.
Han fik støtte af skuespilleren Gabriel Lopez: »Vi gik fra mesterværk til metervare, fordi hele historiens realistiske kerne blev fjernet«, vrissede han til websitet The Root.