Mit første møde med Michael Shannon var i en af mine all-time favorites, ’Groundhog Day’ (1993) med Bill Murray, hvor vi ser ham i en purung udgave. Han spiller den mandlige del af et forlovet ungt par, hvor kvinden er ved at få kolde fødder. Heldigvis klarer Bill Murray ærterne for dem, og de ender med at få hinanden i en ekstatisk slutscene. Murrays bryllupsgave til parret er billetter til fribryderfestivalen Wrestlemania, da Shannons karakter ser gaven udbryder han begejstret »Wrestlemania!!«, løfter sin brud i luften, griner skabet, fægter lidt i luften med næverne og giver Andie MacDowell et lille kys på kinden. Det er en lille rolle, men egentlig meget emblematisk for Shannons skuespil.
Shannon har en sjælden evne til altid at være i den rolle, han spiller, uanset hvor langt ude eller langt væk fra ham selv den er. Det betyder også, at han som regel spiller røven ud af bukserne i sine roller, så selv Bill Murray i scenen fra ’Groundhog Day’ eller stortalenter som Kate Winslet og Leonardo DiCaprio kommer til kort. Hans primære styrke er hans intensitet. I ’Groundhog Day’ kommer den til udtryk i begejstring, andre gange kommer den til udtryk i vrede. Den er ofte ledsaget af en hel del råberi og et stirrende, autoritært blik, der kan få selv den mægtigste skikkelse til at krympe sig. Den autoritære udstråling underbygges af Shannons høje figur på over 1,90. Derfor castes han også ofte i roller, som enten har en officielt autoritet eller som i hvert fald er selvstændige og går imod strømmen på den ene eller anden facon.
Shannon er født i 1974 og opvokset i syden i Kentucky som søn af en advokat og en regnskabsprofessor. Han debuterede på Chicagos teaterscene i 1991 som 17-årig og har siden taget roller på de skrå brædder ved siden af sin karriere i film og tv. Teatertræningen er tydelig at mærke, når man ser ham på skærmen, for han håndterer sin metier på en måde, som brænder utroligt godt igennem på det store lærred. Det samme kan siges om Shannons afdøde kollega Philip Seymour Hoffman, som Shannon spillede over for i ’Before the Devil Knows You’re Dead’ (2007), og som instruerede Shannon i teateropsætningen ’The Little Flower of East Orange’ i 2008.
Shannon spillede en stribe mindre filmroller op gennem 90’erne og start-00’erne, blandt andet som pilot i Michael Bay-blockbusteren ’Pearl Harbour’ (2001), der uddeler sejrscigarer til Ben Affleck og Josh Hartnett. Med sin rolle som Eminems mors voldelige kæreste i ’8 Mile’ (2002) gjorde han sig mere bemærket. I 2006 blev Shannon castet i en sjælden hovedrolle i William ’The Excorcist’ Friedkins kammerspilsgyser ’Bug’ overfor Ashley Judd. En rolle Shannon allerede har spillet flere gange og kender særdeles godt fra teaterforlægget. Shannon spiller Peter Evans, en mand, Judd møder på et hotel, og som har hallucinationer om kryb, der har invaderet hans krop.
I 2007 indledte Michael Shannon et samarbejde med filmskaberen Jeff Nichols, som skulle vise sig at blive yderst frugtbart. De lavede sammen ’Shotgun Stories’, en lille perle med Shannon i hovedrollen, som den ene af to halvbrødre, der kommer op og skændes efter deres fars død. Filmen kom aldrig i bred distribution, men gik sin gang på filmfestivalerne, hvor den trak store roser fra kritikerne. Året efter får Shannon en birolle i Sam Mendes’ ‘Revolutionary Road’, baseret på en 60’er-roman af Richard Yates. I filmen som har ’Titanic’-parret Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne i et betydeligt mere glansløst forhold spiller Shannon John Givings, et vennepars søn, der er erklæret sindssyg. Givings viser sig dog nærmere at være den, der ser tingene, som de er, og han ser igennem DiCaprio og Winslets tomme forstadsliv i en ætsende scene, der fuldstændigt stjæler rampelyset fra de stjerner, han er omgivet af. Det er en af Shannons bedste øjeblikke i en rolle, som meget velfortjent indkasserede ham en Oscar for bedste birolle.
Efter Oscar-statuetten kommer Shannon i stald hos den legendariske tyske filmauteur Werner Herzog, som først har Shannon i en mindre rolle i ’Bad Liteutenant: Port of Call New Orleans’ fra 2009 og senere samme år i hovedrollen i ’My Son, My Son, What Have Ye Done?’, produceret af ingen ringere end David Lynch. Sidstnævnte fik en meget smal distribution og en temmelig lunken kritik, men viste igen, at Shannon ikke kun er en birolleskuespiller.
I 2010 får han rollen i HBO’s nye kæmpesatsning ’Boardwalk Empire’ som FBI-agenten Nelson Van Alden. Rollen spiller perfekt op til Shannons forcer som skuespiller: Van Alden er både en figur, der emmer af autoritet og samtidig forstyrret, og rollen viser Shannons evne til at gå fra den ene yderlighed til den anden på et splitsekund – fra ynkelig, klynkende boksebold til kølig og i kontrol.
Shannons glansrolle får han i endnu et samarbejde med Jeff Nichols med hovedrollen i ’Take Shelter’ over for Jessica Chastain. Her spiller Shannon rollen som Curtis, en simpel everyman fra en lille by, der plages af visioner om en forestående katastrofe, og som vil gøre alt for at beskytte sin kone og barn.
I scenen herunder ser vi igen Shannon som the odd man out i et raserianfald mod indbyggerne i det lille lokalsamfund, som ikke tror ham. »There is a storm coming! Like nothing you have ever seen!« råber han i en replik, der sender kuldegysninger ned af ryggen på mig hver gang, jeg hører den. Samtidig, og i stærk kontrast til hans vrede, viser Shannon også sit talent for følsomhed, da Curtis grædende bryder sammen i sin hustrus favn.
I ‘Take Shelter’ viser Shannon, hvordan han, som i den tidligere film ’Bug’, formår at trække både sine omgivelser og seeren ind i sin hallucinatoriske tankeverden. Shannon er skiftevis ydmyg, beskyttende, aggressiv, opgivende, determineret, overbevist, kærlig. Han navigerer et komplekst følelsesregister med umådeligt stort overskud.
Senest har vi set Shannon i fuld CGI-kostume som Supermans fjende General Zod i Zack Snyders ’Man of Steel’. Det er en forglemmelig film, men igen får Shannon det maksimale ud af sin rolle, og man bliver mærkeligt berørt af hans tale om Krypton herunder.
Skuespilleren har selv udtalt, at han betragter skuespilgerningen som et servicefag underlagt instruktører og manuskriptforfattere, og at han sjældent siger nej til en rolle. Den ydmyge og åbne tilgang har ført til vidt forskellige roller, som både har demonstreret og raffineret Shannons alsidighed. At han også mestrer det komiske understreger følgende video, hvor han læser en (forstyrret) amerikansk sorority-piges brev højt for hendes medsøstre.
Herhjemme er han lige nu aktuel som Julianne Moores sympatiske politipartner i ’Freeheld’ og har igen hovedrollen i en ny Jeff Nichols film, ’Midnight Special’, en homage til 70’erne/80’ernes sci-fi a la ’E.T.’, ’Starman’ og ’Nærkontakt af tredje grad’ – med et mørkt tvist. I den nærmeste fremtid skal han både inkarnere en aldrende Elvis og spille med i Tom Fords længe ventede opfølger til ‘A Single Man’, ‘Nocturnal Animals’. Der er kun én vej for Michael Shannon, og det er opad.