Svøbt i skarlagenrød fra top til tå og til tonerne af David Bowies stemningsfulde ’Cat People (Putting Out Fire)’ rystede det dengang ubeskrevne blad hele den ikke-frankofone filmverden, da hun gav den som den hævngerrige modstandsprojektør Shoshanna Dreyfus i Tarantinos historie-omskrivende blodbad ’Inglorious Basterds’.
Laurents ærkefranske, selvsikre fremtoning og flammende intensitet gik rent ind hos kritikerne, der med det samme udnævnte hende som Frankrigs næste skuespilkomet (i hvert fald når de ikke havde for travlt med at savle over Waltz’ ganske vist eminente præstation som Hunter of Ze Jews), og Guardians hofanmelder Peter Bradshaw spåede hende til at blive »den største eksportsucces siden Juliette Binoche«.
Men Laurents himmelflugt blev hverken så øjeblikkelig eller voldsom som mange filmfolk havde forestillet sig. Modsat andre landskvinder som Marion Cotillard og Léa Seydoux lod Laurent sig nemlig ikke automatisk katapultere ind i kæmpemæssige Hollywood-produktioner. I stedet var det som om den massive hype omkring hende evaporerede lige så pludseligt, som den var opstået…
Straight up uimodståelig
I hvert fald lige ind til hun dukkede op igen i Mike Mills velskruede romcom ’Beginners’, hvor hun spiller over for en endnu-mere-nuttet-end-normalt Ewan McGregor – og formår rent faktisk at gøre sin fortærskede Manic Pixie Dream Girl-karakter tålelig. Eller faktisk ikke bare tålelig, men straight up uimodståelig. Det er eddermame lidt af en bedrift i en Zooey Deschanel-satureret tid!
Jeg faldt pladask for hende som Anna i ´Beginners´. Lige så hovedkulds som McGregors karakter Oliver i filmen – og på præcis samme tid. Nemlig da Laurent/Anna i skikkelse af Charlie Chaplin lader sig psykoanalysere af Oliver (han er klædt ud som Freud), og hun på én gang gennemskuer hans falske smileyface-facade og penetrerer hans følelsesmæssige panser. Uden at sige et ord.
Hele udvekslingen mellem Oliver og Anna foregår via en lille notesbog. Men det, der bliver sagt mellem dem, står ingen steder; det kommer til udtryk i måden, de kigger på hinanden på. I deres blikke. Og netop derfor er scenen så emblematisk for Laurents evner. Hun har et kæmpe talent for at fremmane komplekse og stærke følelser i sine øjne og for at bibeholde en vis grad af mystik i sit udtryksfulde ansigt, der som ingen andens kan gå ubesværet fra sødmefuldt, til indifferent, til ondsulet.
Unikt multitalent
Men hvis hun er så fandens god, hvorfor er hun så ikke større? Hvorfor er hun ikke med i flere film?
Well. Først og fremmest har hun travlt med at forfatte og instruere sine egne. Inden Laurent blev spottet af Gérard Depardieu (på settet til ’Asterix & Obelix’) og startede sin karriere som skuespillerinde, var hun faktisk primært på den anden side af kameraet. Laurent har allerede – i en alder af blot 33 – instrueret to spillefilm (og en håndfuld korte), og hendes seneste værk ’Respire’, der fik dansk premiere sidste år, er en stærk fortælling om et usundt venskab mellem to gymnasiepiger, der virkelig vidner om Laurents evner som personinstruktør.
Og som om det ikke var nok at være højtagtet skuespillerinde, forfatter og instruktør, så synger Laurent også som en engel (en hviskende én af slagsen, der minder ikke så lidt om en anden fransk skuespillerinde/chanteuse, nemlig Charlotte Gainsbourg). En veritabel renæssancekvinde er, hvad hun er. Og sammen med Delpy, Denis, Breillat, Hansen-Love, Hadzihalilovic, Sciamma etc., udgør hun en ustyrligt lovende talentmasse af kvindelige, franske instruktører, hvis film jeg slet ikke kan vente med at se!
Læs også: Verdens mest underkendte skuespillere – del 1: Britisk karakterskuespiller med egne mentale dæmoner