Så gik den ikke længere for narkobaronen Pablo Escobar, der i slutningen af første sæson af ‘Narcos’ forskanser sig i det selvbyggede luksusfængsel La Catedral, hvorfra han stadig styrer sit internationale kokainimperium benhårdt. Men nu er den colombianske regering er færdig med at lade Escobar løbe om hjørner med sig. Eller det tror de, for det lykkes Escobar at flygte fra fængslet ud af en bagdør. Anden sæson af Netflix-hittet følger det amerikanske politis jagt på ham.
Mens første sæson fortalte historien om, hvordan Escobar byggede sin forretning op og følger hans vej til magten over 15 år, sætter anden sæson farten ned og fokuserer på det sidste halvandet år af hans liv.
»Første sæson var en episk fortælling om, hvordan narkotikaverdenen fungerer«, fortæller skuespilleren bag Pablo Escobar, brasilianske Wagner Moura, da vi møder ham i London.
»Anden sæson er mere dramatisk og karakterdrevet. Vi kommer til at opleve en Pablo, vi ikke så i første sæson. Den magtfulde Pablo er væk. Tilbage står en mand på et følelsesmæssigt bristepunkt, som er ved at miste sit herredømme, er presset fra alle sider og forsøger at holde sammen på sin familie. Samtidig følger vi Peña og Murphy, der i stigende grad fyldes af moralsk tvivl om, hvor langt de skal gå for at fange Pablo. Skal de blive ligesom ham for at fange ham?«.
Dødtrætte af narkohistorierne
40-årige Wagner Moura er en succesfuld skuespiller hjemme i Brasilien, men et forholdsvist ubeskrevet blad internationalt. Han har gjort sig mest bemærket i hovedrollen i José Padilhas realistiske politithriller ‘Tropa de elite’, der vandt Guldbjørnen i Berlin i 2008, opfølgeren fra 2010 samt i en birolle som gangsteren Spider i Neill Blomkamps sci-fi-thriller ‘Elysium’ fra 2013. Padilha er instruktør og producer på ‘Narcos’ og var overbevist om, at Moura var hans Escobar, selvom han ikke talte et ord spansk. Men det lærte han på sprogskole i Bogotá, ligesom han tog 20 kilo på for at opnå Escobars tyngde. Alligevel er serien blevet kritiseret i Colombia for at lade ikke-colombianske skuespillerne – og særligt Moura – portrættere de historiske colombianske karakterer, blandt andet fordi de ikke rammer den colombianske accent.
»Jeg forstår godt, at ‘Narcos’ er kontroversiel for colombianerne, fordi det er en amerikansk produktion med en brasilianer som Pablo Escobar og flere andre skuespillere fra Mexico, Chile og Argentina. Man kan ikke forvente at få positiv kritik overalt, men jeg ville virkelig gerne have det colombianske folk til at kunne lide serien. Jeg blev altid mødt med positiv respons, når jeg gik ned ad gaden, men vi har også fået meget kritik. Også fordi colombianerne er dødtrætte af historien om narko. De er trætte af at vise deres pas og høre, ‘Ah, Colombia. Kokain.’ Det er fantastisk, hvordan Colombia har genopbygget sig selv. I 80’erne var Bogotá en af verdens farligste byer. I dag er det en moderne kulturby. Samtidig er det her en del af deres historie, som de ikke kan løbe fra«, siger Moura.
Han fortæller, at holdet har gjort sig umage med at skildre begivenhederne så nøjagtigt som muligt netop af respekt over for den colombianske historie og ofrene i narkokrigen, der kun ligger 25 år tilbage. På samme måde har han selv forsøgt at skildre Escobar som et komplekst menneske og ikke bare en ren skurk.
»Mit skrækscenarie er, at ‘Narcos’ bliver opfattet som en amerikansk politiserie om to cool betjente, der tager til et sydamerikansk land for at redde folk fra en slem mand«, siger han.
Narko bør legaliseres
Moura er dog ikke i tvivl om, hvor ødelæggende Pablo Escobar og kokainhandelen har været for Colombia. Derfor ser han kun én løsning på narkokrigen.
»Jeg har altid ment, at narkotika bør legaliseres, og efter at have arbejdet med ‘Narcos’ og studeret narkohandlens fødsel, og hvordan narkotikapolitikken begyndte, er jeg hundrede procent sikker på det«, siger han.
»Det står klart for mig, at krigen mod narko er ét stort flop. Den er især et flop for de lande, der producerer og eksporterer narko. Krigen mod narko finder ikke sted i de lande, der forbruger det, som USA, men i Mexico, Colombia, Brasilien, Peru og Bolivia. Lande, hvor unge mennesker i fattige kvarterer bliver dræbt af den her forfærdelige krig. Jeg siger ikke, at stofmisbrug ikke er et stort problem. Det er et stort problem, og det bør blive behandlet. Men det bør behandles som et sundhedsproblem og ikke et politiproblem«.
Mens Colombia ser ud til at være i fremgang, er Moura dybt bekymret for den politiske situation i sit hjemland. »Det er nok det værste øjeblik i Brasiliens historie siden diktaturet«, siger han med henvisning til den rigsretssag mod Præsident Dilma Rousseff, som senatet stemte for i maj, og som foregår i disse dage.
»Jeg stemte ikke på Rousseff, og jeg synes ikke, at hun er en god præsident. Men når det er sagt, så var det, der skete i sidste måned virkelig tæt på et kup, selvom der hverken blev brugt vold, tvang eller militær. Det er de samme gamle brasilianske politikere, der nu sætter præsidenten af uden grund. Det er et farligt brud på et demokrati, der er så ungt og skrøbeligt«.
Anden sæson af ’Narcos’ har netop fået premiere på Netflix.