’Sausage Party’: Seth Rogens liderlige pølsefest er alt for tyndbenet
Seth Rogen og vennerne inviterer til pølsefest i supermarkedet, og det er præcis lige så vulgært og plat, som det lyder. Det er selvfølgelig meningen, men desværre er det ikke lige så sjovt, som man kunne forvente af et passionsprojekt fra Hollywoods brocom-konge Rogen og hans faste makkere Evan Goldberg og Jonah Hill, der får stemmeopbakning fra stjerner som Kristen Wiig, Michael Cera, Salma Hayek, Edward Norton, Bill Hader, Nick Kroll, Paul Rudd og James Franco.
Som en slags voksenudgave af ‘Toy Story’ løfter ‘Sausage Party’ sløret for, hvad dagligvarerne i et supermarked foretager sig, når den sidste kunde er gået. I centrum er pølsen Frank (Seth Rogen), der drømmer om at mase sig ind i det yppige pølsebrød Brenda (Kristen Wiig) fra nabohylden. De krydser begge fingre for, at de bliver ’valgt’ af en kunde op til helligdagen den 4. juli – alle madvarerne er nemlig blevet hjernevasket til at tro, at der bag kasseapparatet venter et himmelsk efterliv.
Lykken ved endelig at blive lagt i samme indkøbsvogn afbrydes imidlertid af sennepsflasken Honey Mustard (Danny McBride), der er blevet returneret efter et fejlkøb. Han har set den massakre, der finder sted hjemme i menneskenes køkkener og forsøger at åbne sine medfødevarers øjne, inden han begår selvmord ved at hoppe ud af vognen.
Midt i kaosset ender Frank og Brenda på gulvet og må springe for deres liv fra indkøbsvognens nådeløse hjul og butiksassistentens fejekost. Sammen med den jødiske bagel Sammy (Edward Norton med tyk Woody Allen-accent) og det tyrkiske fladbrød Lavash (David Krumholtz) forsøger de at finde hjem til deres hylde.
Frank kan dog ikke glemme Honey Mustards ord og indleder en eksistentiel søgen på sandheden om madvarernes skæbne i en religiøs allegori, der taler for ateisme: Dydig opførsel leder ikke til belønning i det hinsides: Der er ingen større mening med livet, så bare nyd det, mens du kan.
Det er ikke ligefrem et nyskabende eller dybsindigt budskab, men som sådan en fin idé – til en KORTFILM måske. Historien er alt for tynd til en halvanden times spillefilm, foodporn-vittighederne og de mange ordspil (»Jeg er bunogomist«, forsikrer Frank Brenda) bliver hurtigt slidte, og filmen giver unødig spilletid til uinspirerede karakterer, der ikke driver handlingen fremad – som skurken Douche (et præparat til vaginalskylning, spillet af Nick Kroll).
De jokes, der ikke handler om sex, er møntet på etniske stereotyper. Er det sjovt at lade det jødiske og muslimske brød skændes over deres hyldeterritorium og lavashbrødet drømme om Jihad-udgaven af efterlivet, hvor han bliver overhældt med 77 flasker jomfruolivenolie?
Ikke rigtigt, og det samme gælder portrætteringen af den forføreriske mexicanske taco (Selma Hayek), de fascistiske sauerkrautglas eller den åndehidkaldende indianer, Firewater (Bill Hader).
Jeg grinede to gange. Den ene gang var under en spektakulært grusom køkkenmassakre, hvor flere af vores venner må lade livet til køkkenknive og kogende vand. Aldrig har halveringen af en tomat været så barbarisk. Den anden gang var introduktionen af et brugt stykke tyggegummi, der kommer udsplattet kørende ind i en kørestol med belærende Stephen Hawkins-robotstemme.
Dét er et sjovt påfund. Men det redder ikke filmens øvrige 87 minutter.
Kort sagt:
Seth Rogens animerede ‘Sausage Party’ (der bestemt ikke er børneegnet) er en fest, man har lyst til at forlade ret hurtigt. Filmen om supermarkedsvarernes skæbne efter kasseapparatet er momentvis sjov, men historien er for tynd til en spillefilm, og man bliver hurtigt træt af vittighederne om liderlige pølser og etnisk stereotype brødtyper.