KOMMENTAR. I sidste afsnit af ’Ditte & Louise’ sæson 2 er titlens hårdt prøvede sketchkomikere til pitchmøde på DR, hvor kanalchefen simpelthen er vild med dem.
»Det er lige min humor«, siger hun. »Det er originalt, det er modigt… Men det kan vi jo ikke«, tilføjer hun, mens Ditte og Louises smil fortrækker sig.
»Ja, seerne vil jo have nogle, de kender, det viser alle målingerne. Og I er simpelthen ikke kendte nok. Eeeeej hvor er det ærgerligt!«., slår kanalchefen fast, før hun i stedet hyrer Mia Lyhne og Iben Hjejle.
Målgruppetænkningen sejrer over kvaliteten, men heldigvis er det jo bare satire. Ude i virkelighedens verden har vi med DR én af samfundets sidste bastioner for talindifferent logik. I public service-forpligtelserne, og du kan selv tjekke efter her, bliver ordet »seertal« ikke nævnt en eneste gang. I stedet bliver ord som mangfoldighed, alsidighed og kvalitet bragt i spil.
På DR kan programmerne med andre ord være så gode eller så vigtige for et specielt segment, at seertallene er ligegyldige. Her er ingen reklamer, der skal vises, ingen sponsorer der skal tækkes, ingen anden bundlinje, der skal tilgodeses, end at årsregnskabet skal gå i nul. DR skal afspejle konkurrencesamfundet i det, de transmitterer til befolkningen, ikke i den måde, de agerer på.
Eller hvad?
DR1 trak stikket
I går kom det frem, at DR har trukket stikket på Ditte Hansen og Louise Mieritz’ dramedy efter to sæsoner. DR’s dramaafdeling havde ellers allerede sat de to comedienner i gang med at udvikle sæson 3, men DR1, som stiller med halvdelen af budgettet, klappede til alles store overraskelse pengekassen i. På Facebook er DR1’s kanalchef Pil Gundelach Brandstrup kommet med denne begrundelse:
»Når vi sender tv-serier fra DR Drama, så gør vi det for at samle befolkningen. Det har vist sig, at ’Ditte og Louise’ desværre ikke har været i stand til det, selvom det er en serie af høj kvalitet«.
Oversat til simpelt dansk: Seertallene har været for lave.
Det er ikke første gang, at det kommer frem, hvordan DR har nærmest fetichistisk forhold til seertallene, når de bedømmer deres dramaproduktioner. Hovedforfatter på ’Bedrag’ Jeppe Gjervig Gram har tidligere udtalt til Apropos Magazine, at »hvis jeg ikke leverer mindst én million seere ud af 5,6 millioner danskere hver søndag, så bliver jeg simpelthen fyret. Det står sort på hvidt i min kontrakt«.
Pil Gundelach Brandstrup siger til Berlingske, at ’Ditte & Louise’ blev set af omtrent 300.000 danskere ved første visning på DR1. Dertil kommer genudsendelsen på DR2 (ca. 100.000) og streamingtal på omkring 200.000 per afsnit. Omkring 600.000 danskere, over 10 procent af den danske befolkning, har altså fulgt med i ’Ditte & Louise’ sæson 2. Hvilket for en udenforstående ikke lyder så tosset i disse anti-flow-tider.
Man skal også huske på, at serien er blevet vist fredag aften kl. 21.25, hvor afgørelsen på ’Vild med dans’ trækker seere i hobetal ovre hos konkurrenten.
En absurd forventning
Det fremgår tydeligt af public service-kontrakten, at DR skal tilbyde deres indhold på de platforme, der er relevante for målgruppen, og det skriger derfor til himlen, at DR i deres talfiksering er fuldstændigt ligeglade med, hvor mange der ser ‘Ditte & Louise’ på nettet.
Der er ellers ingen tvivl om, at en serie som ’Ditte & Louise’ har særligt godt fat i de seere, der for længst har sagt farvel til tv på faste tidspunkter, og som DR kæmper en brav kamp for at være relevante over for. Og helt mærkværdigt bliver det, når man ved, at DR selv lagde hele ‘Ditte & Louise’ sæson 2 på nettet på én gang – en metode, der vel netop indikerer, at streamingseerne er en prioritet.
Kanalchefen slår desuden fast over for Berlingske, at det jo »ikke er helt billigt« at producere en serie som ’Ditte & Louise’.
Ifølge Soundvenues oplysninger koster en sæson ’Ditte & Louise’ i omegnen af 14 millioner kroner mod DR’s årlige budget på 3,7 milliarder. En sammenligning, der måske kan virke forvrænget, men når man tænker på, at DR’s forpligtelse på drama er skrevet særligt ind i public service-loven, og at kanalen i hele 2016 kun har vist to fiktionsserier for voksne (foruden ’Ditte & Louise’ to sæsoner ’Bedrag’), lyder beløbet ikke svimlende.
Samtidig er henvisningen til »at samle befolkningen« mærkværdig, idet DR adskillige gange har forklaret, hvordan søndagsserierne er nødt til at ramme ultrabredt, mens nicheserierne så til gengæld kan blomstre i de kortere formater resten af ugen. At en grænsesøgende, eksperimenterende komedieserie forventes at »samle befolkningen«, er på grænsen af det absurde.
Det eneste argument
Nu skulle det dog netop ikke handle om tal, men om kvalitet.
Og her må man fastslå, at ’Ditte og Louise’ er DR’s første virkelig gode komedieserie i kvindes minde. Den leger fornemt med de æstetiske virkemidler, afsøger nye grænser i det pseudoautentiske greb, der også internationalt er tidens mest prægnante tendens i komedieformatet, den er oprigtigt sjov, og den handler faktisk om andet og mere end det showbizz-navlepilleri, der kendetegner mange af de udenlandske pendanter: Køn, identitetskrise, karriere, nye familiemønstre og venskab.
Samtidig har serien lanceret en stærk kvindeduo i et stadig mandsdomineret felt – en afgørende faktor på et tidspunkt, hvor ligestilling i underholdningsbranchen er en varm kartoffel – ligesom den appellerer til et segment, som kanalen måske har haft svært ved at få i tale de seneste år. Med andre ord var det et rigtigt og modigt valg at sætte den i produktion i første omgang.
Personligt synes jeg, at sæson 1 var skarpere end sæson 2, men det er næppe den slags gradbøjninger, der har ligget til grund for DR’s beslutning. Grunden er som sagt seertal, med mindre seertal er newspeak for… en anden forklaring.
’Ditte & Louise’ fik grønt lys, før Pil Gundelach Brandstrup kom til som kanalchef for DR1, og det skulle ikke være første gang, at en chef har haft svært ved at mønstre inderlige følelser for et projekt, vedkommende ikke selv satte i søen, og derfor har vægret sig ved at skulle smide syv millioner kroner efter det på ny. Det er naturligvis gisninger, men et eller andet sted ville jeg ønske, at kanalchefen havde modet til at lukke ’Ditte & Louise’, fordi hun fandt potentialet for udtømt, gerne ville afsøge nye territorier eller bare syntes, serien var dårlig.
Men det er egentlig også underordnet, om seertallene er et alibiargument. Det centrale er, at det er det eneste argument. Selv på DR.
Læs også: De bedste serier i 2016, top 10-1