’Kongens valg’: Jesper Christensen er suveræn i norsk krigsdrama
Der er sket ting og sager på den norske filmfront de seneste år, hvor dygtige instruktører, skuespillere og producenter er blomstret op i hidtil uset grad.
Ikke mindst Joachim Trier (’Reprise’, ’Oslo, 31. august’, ’Louder than bombs’) har imponeret med sine på én gang florlette og dybsindige menneskelige dramaer, men også navne som Morten Tyldum (’Headhunterne’, ’The Imitation Game’, ’Passengers’) og makkerparet Joachim Sandberg/Espen Rønning (’Kon-Tiki’, ’Pirates of the Carribean’) har slået Norges position fast på det internationale filmkort.
Nu kommer så endnu et stort filmnavn, Erik Poppe (’A Thousand Times Goodnight’), med den vel nok mest ambitiøse norske filmsatsning i årevis. ’Kongens valg’ fortæller den stærke historie om tre dramatiske dage, begyndende 9. april 1940, hvor den tyske besættelsesmagt rykker ind i Norge.
I centrum for historien står Jesper Christensen som Kong Haakon den 7. Han var oprindelig en dansk prins, men blev i 1905 valgt som konge i vores nordiske broderland. Han har dermed været konge i Norge i 35 år, men denne dag skal han for første gang i sin regeringstid vise, hvem han er, og hvad han er lavet af.
Midt i forvirringen, hvor de tyske soldater angriber de norske forsvarspositioner, og hvor de tyske fly cirkler på himlen, ved ingen nemlig helt, hvem der bestemmer. Den norske regering har svært ved at nå til enighed, og derfor er det op til Kong Haakon at tage et valg. Skal han og hans folk overgive sig, eller skal de kæmpe imod tyskerne?
Den første halvdel af ’Kongens valg’ er virkelig, virkelig godt fortalt. De tyske krigsskibe sejler med slukket lys ind i Oslo-fjorden, og den lokale kommandør er i endog meget lang tid i tvivl, om han skal skyde mod skibene og forsvare de norske grænser. Samtidig følger vi den aldrende Kong Haakon, som leger skjul med sine børnebørn og plejer sin ømme ryg.
Det er rørende scener, tilsat intens dramatik, da kongefamilien, heriblandt Prinsesse Martha (Tuva Novotny) og Kronprins Olav (Anders Baasmo Christiansen), vælger at flygte fra Oslo.
Jesper Christensen er intet mindre end fantastisk som den gamle konge. Hans diktion sidder lige i skabet, og nu med overskæg og uden meget hår på issen er han slet og ret karakteren.
»Det er et tungt ansvar. Så tungt, at jeg gruer for at bære det«, siger kongen undervejs om sine kvaler ved at skulle vælge mellem at overgive sig eller se sit folk blive dræbt af den tyske militærmagt. Det er svært at forestille sig andre end netop Jesper Christensen kunne spille den rolle så menneskeligt og overbevisende.
Den tyske diplomat Curt Brauer (Karl Markovics) er filmens anden afgørende part. Han er fanget mellem direktiverne fra Hitler i Berlin, de udsendte soldater og forsøget på at forhandle sig frem til en diplomatisk løsning med den norske konge. Især i det øjeblik, hvor Brauer og Kong Haakon endelig mødes, slår det gnister i spillet mellem de to.
Derudover er svenske Johan Søderqvists musik forrygende og den håndholdte billedside, og især en kampscene i sneen mellem de unge norske soldater og den tyske overmagt, skabt af fotograf John Christian Rosenlund, er stærk.
Forholdet mellem Kong Haakon, der er langsom og velovervejet i sine valg, og Kronprins Olav, som er utålmodig og følelsesladet, bliver dog ikke fuldstændigt forløst. Magtkampen mellem den viltre unge og den eftertænksomme ældre kunne ellers, hvis den virkelig var blevet fulgt til dørs, have gjort Erik Poppes film endnu mere vedkommende.
Når det er sagt, så fortjener ’Kongens valg’ at blive set af et stort antal biografgængere, både i Norge og i Danmark. Ikke mindst på grund af den altid fænomenale Jesper Christensen.
Kort sagt:
’Kongens valg’ er et intenst, menneskeligt og rørende Anden Verdenskrigs-drama. Over alt og alle står Jesper Christensen, der leverer en suveræn præstation som Kong Haakon.
Læs også: Interview med Jesper Christensen – »når jeg har lavet James Bond, kan jeg holde fri i et år«