Fenar Ahmad hviler ikke på laurbærerne efter succesen med ’Underverden’, der imponerede anmelderne (inklusive undertegnede) og har klaret sig flot ved billetlugerne.
Godt nok har han lige været et smut i Marrakesh for at fejre sin mors fødselsdag, men det var så også hans første fridage i lang, lang tid. Han er nemlig allerede i fuld gang med sin opfølger til det både rå og følsomme hævndrama, og just som pr-arbejdet for ’Underverden’ sluttede, gik han i gang med at skyde en ambitiøs reklame for Københavns Lufthavn.
Fenar Ahmad har tidligere instrueret reklamer for Reebok og Pepsi (med MellemFingaMuzik), og i den nye sag for lufthavnen har han allieret sig med sine venner fra Ukendt Kunstner.
Jens Ole McCoy har lavet originalmusik, ligesom han gjorde til ’Ækte vare’ og ’Underverden’, mens Hans Philip har den ordløse hovedrolle i den lille film, der forvandler lufthavnen til en natklub (med cameos fra Stephania Potalivo, Mads Emil Møller og Pernille Teisbæk) og sætter 10 ulve (okay, slædehunde) løs gennem gangene.
Til lejligheden fik Ahmad ganske uhørt lov til at slukke lyset og lukke en hel terminal i en lufthavn, der ellers aldrig sover. Vi fangede instruktøren til en snak om risikoen for at sælge ud, ’Underverden’-evaluering og fremtiden.
Der er en kort sekvens i reklamen, hvor Hans Philip løber gennem lufthavnen. Er det en reference til den berømte Hertz-reklame fra 1978, hvor O.J. Simpson gjorde det samme, og som var lidt af en milepæl for skildringen af afroamerikanere i mainstreamkulturen?
»Det er det faktisk ikke, men nu du siger det, kan jeg godt se ligheden. Jeg så reklamen i ’O.J.: Made in America’, som var den bedste dokumentar, jeg så sidste år. Og nogle gange lagrer det sig jo i hovedet, når jeg ser ting, jeg virkelig godt kan lide.
Men inspirationen var mere ’Rumrejsen 2001’ blandet med nyere udtryk som The Weeknd. Jeg ville gerne give en aura af rumfilm, og der er en del rumrejsereferencer i de der projektioner og lidt psykedeliske fornemmelser«.
Var det dig, der hev Hans Philip og Jens-Ole med på projektet, eller var de tilknyttet i forvejen?
»Københavns Lufthavn og reklamebureauet havde valgt, at de gerne vil lave en film med Hans Philip og Jens Ole på musikken, og så blev jeg koblet på bagefter. Det oprindelige oplæg var, at Hans Philip skulle gå rundt i lufthavnen i dagslys, men jeg syntes, at det skulle gøres anderledes, at vi skulle fremhæve de arkitektoniske ting i lufthavnen på en anden måde.
Jeg synes jo, at Københavns Lufthavn er den fedeste i verden. Der er rygning, MASH, indkøbsmuligheder – man kan rigtigt mange ting, hvis man skal vente. Og så synes jeg også, at det er den smukkeste rent arkitektonisk«.
Hvad har ulve med det hele at gøre?
»Det er faktisk huskies, slædehunde, men jeg kan godt lide, at du tror, det er ulve. Det handler om, at når vi rejser, bliver vores instinkter vakt til live. Man vågner op, ser noget nyt, dufter nye ting og er spændt på at skulle afsted«.
Var de samarbejdsvillige skuespillere?
»Det var super fedt, men sindssygt at arbejde med dem. Der er den scene, hvor hunden står og kigger på Hans Philip, og da vi skød den, gad den bare ikke stå stille, den ville gerne over til os. På ottende forsøg lukker jeg bare øjnene og beder til de højere magter. Og så kan jeg pludselig høre, at fotografen er glad. Så det virkede!«
Nogle mener måske stadig, at man som kunstner sælger ud, når man laver reklamer. Men er skellet mellem det kunstneriske og kommercielle visket helt ud for dig?
»Totalt udvisket. Prøv at se på, hvad ASAP Rocky eller Pharrell laver. Men reklame som klassisk koncept er ved at uddø. Den unge generation vil have en oplevelse, noget de oprigtigt gerne vil se, og så kan de koble sig på et produkt derefter. Jeg tror, at alle reklamer vil bevæge sig i den retning.
Jeg synes faktisk også, danske reklamer har været lidt dovne de seneste år. Der har ikke været så meget kreativitet herhjemme, selvom de danske instruktører, der har lavet reklamer på engelsk, har lavet nogle fænomenale ting, som Martin de Thurah og Jeppe Rønde«.
Men jeg har aldrig set ned på reklamer, jeg synes, de er fede. Der er mange filminstruktører i reklamebranchen, som kalder deres reklamer for film. Men jeg kalder dem reklamer, for jeg kan rigtigt godt lide genren. Som de gamle Apple-reklamer eller nogle af de gamle danske, Jolly Cola for eksempel.
Fenar Ahmads reklame for Pepsi med MellemFingaMuzik. Branco, der rapper i videoen, er også med i ‘Underverden’.
Eller Triers Ekstra Bladet-reklamer!
»Ja, præcis, og Refns for Tuborg. Martin Kongstad (forfatter og radiovært, red.), der selv har været i reklamebranchen, sagde til mig, at efter ’Underverden’ ville jeg blive ringet op, og jeg tænkte, ’ja ja’, men det skete så. Og jeg havde aldrig fået lov at slukke lyset og lukke Terminal C i lufthavnen kl. 01 om natten uden ’Underverden’, det er ret vildt.
For 30 år siden kom min mor og jeg til lufthavnen som flygtninge, helt fattige og forhutlede, og vi skulle ned på politikontoret og melde os. Og i dag står jeg samme sted og slukker lyset og laver en fashionabel reklame for de unge. Jeg gik rundt og filmede derude og tænkte, det er i virkeligheden lidt rørende«.
For mange af de folk du arbejder med – Gili, Sivas, MellemFingaMuzik mv. – er integritet i utroligt høj kurs. Tænker du meget over, hvordan du bevarer den?
»Jeg synes faktisk, at virkeligheden går hånd i hånd med os. For et stykke tid siden ville det her måske have været mærkeligt, men tiden er moden, og vi laver så meget popkultur, så det er fedt, at vi ikke bare stadig står på en betonblok og filmer. Så ville folk blive lidt trætte af os. Vores liv har også bevæget sig helt naturligt, og helt konkret er vi selv mere i lufthavnen i dag end tidligere«.
»Da jeg lavede reklame for Pepsi med MellemFinga, kunne de jo næsten ikke spille nogen steder, fordi folk var bange for at booke dem dengang. Og der tænkte jeg da også, at en reklame som den var med til at gøre dem mere tilgængelige. Så folk tænker, hvis Pepsi kan arbejde med dem, er de da til at snakke med«.
I skal ikke sidde fast i blokken?
»Præcis. Det er så vigtigt at rykke sig. Det gør jeg også i min næste spillefilm, som er en eventyrfilm og noget helt andet end ’Underverden’. Vi må ikke stagnere. Og det sjove ved Hans Philips udvikling er jo også, at han sætter Ukendt Kunstner i bero og så laver en reklame med Københavns Lufthavn, hvor hans rejse fortsætter. Og så ved vi jo ikke, hvad der kommer ud af ham kunstnerisk lige om lidt«.
Og hvor mange millioner får du så for at lave sådan en sag her?
»Ikke millioner, overhovedet. Jeg ville ønske, det var deroppe af. Men det er jo udfordringen ved at lave ting i Danmark – vi er et lille land. Jeg vil også gerne lave fede ting i Danmark, men budgetterne er begrænsede, så når man tænker store tanker, får man brug for udenlandske budgetter, hvor deres første krav er, at det er engelsksproget.
Jeg prøver faktisk at gøre en indsats på den danske kulturs vegne. Men kampen er, at man gerne vil overleve som kunstner. Vi bor i en treværelses, og min kæreste er rigtigt træt af det, så jeg vil jo gerne tjene nogle millioner«.
Så efter din næste film, der er dansk, er du også strøget afsted?
»Min næste film er nok en af de sidste danske, og jeg er faktisk allerede i gang med at udvikle på en amerikansk film«.
Du er lige kommet hjem fra din første lille ferie efter ’Underverden’-ræset og har måske haft tid til at se lidt tilbage på hele forløbet. Gik alt, som du håbede?
»Over al forventning. Billetsalgsmæssigt har vi rundet de 170.000, og med lidt held kan vi måske runde 180.000. Og den var estimeret til 60.000, så det regnestykke kan man selv lave.
Jeg har været overrasket over at se, hvor interesseret medierne har været i den. Fra 21 Søndag til Soundvenue og Information – vi er virkelig kommet ud i alle lag.
Mange troede, det var en indvandrerfilm, og de plejer ikke at gå så godt. Jeg er sygt glad for, at det ikke kun har været unge og mørke mennesker, der har kunnet lide den. Der er for eksempel været mange hvide ældre mennesker, der kan lide den. Jeg fik også at vide, at jyder ikke ville forstå filmen, men det har vist sig, at de forstår den ganske udmærket – og de kan lide den«.
Hvordan tror du, det kan være?
Det er, fordi det ikke er et københavnerproblem, vi ser i filmen, det er et problem, alle danskere kan relatere sig til. Og så prøver jeg at tage alle grupper seriøst og give dem en kunstnerisk oplevelse. Og det er det, jeg synes, jeg lykkes med.
Jeg tager de unge seriøst, og de unge tager mig seriøst. Jeg tager de ældre seriøst, og de ældre tager mig seriøst. Jeg tager jyderne seriøst, og jeg tager fynboerne seriøst. Jeg synes, det er fedt at være folkelig«.
Læs også: Fenar Ahmad – »jeg vil være dansk films Zlatan, 100 procent«