’Kærlighed kender ingen grænser’: Rosamund Pike og David Oyelowo gør dramaet vedkommende – efterhånden
Der var engang i 1947 en afrikansk tronarving, der blev hovedkulds forelsket i en hvid, britisk kontordame. Han ville gerne gifte sig med hende, men så måtte han opgive at være konge for sin hjemstavn, Bechuanaland. De ville ikke acceptere, at han giftede sig med en hvid kvinde. Men det gjorde de alligevel, og så lagde både den britiske regering og det apartheid-elskende Sydafrika onde planer, love og dekreter for at skille dem ad.
Ja, der er skam noget eventyrligt over virkelighedens Seretse Khama og Ruth Williams, der med deres mixed marriage blev et horn i siden på 40’ernes farveopdelte menneskesyn. Faktisk nåede deres giftermål ikke engang de søde hvedebrødsdage, før det blev et symbol på kolonimagtens undertrykkelse og apartheids moralske fallit.
Det er den historie, Amma Asante vil fortælle i ’Kærlighed kender ingen grænser’ med David Oyelowo og Rosamund Pike i rollerne som Seretse og Ruth. Men lige som i eventyret må man selv gætte sig frem til, hvad fanden der er så specielt ved denne her kontordame. For Asantes instruktion og Guy Hibberts manuskript er så fokuseret på at nå frem til konflikterne, at appetitvækkeren overses. Seretse og Ruth mødes ved et missionærbal, og otte minutter senere er et år passeret og en vielsesring sat på fingeren. Denne mand vil satse hele sin fremtid på en kvinde, om hvem det eneste vi ved er, at hun interesserer sig for jazz.
Det er derfor svært at lade sig rive med, når plottet hastigt hiver de to elskende fra England til det britiske protektorat Bechuanaland (i dag Botswana) for at tage kampen op om Seretses ret til at blive konge. Vi får at vide, at Ruth og Seretse er skabt for hinanden, men mærker det for lidt.
Heldigvis evner dygtige Rosamund Pike og David Oyelowo dog at uddybe figurernes kemi, som filmen skrider frem, og efterhånden bliver dramaet mere vedkommende. Et kæmpe tilbageskridt for det elskende par sætter konflikten på spidsen, og ’Kærlighed kender ingen grænser’ bevæger sig over i en langt mere engagerende og veleksekveret anden halvdel med hjerte og allegorisk punch i forhold til nutidens strukturelle undertrykkelse og retfærdighedskamp.
Så må man gøre op med sig selv, om det var 45 minutters ventetid værd.
Kort sagt:
’Kærlighed kender ingen grænser’ vil fortælle den store historie om Ruth Williams og Seretse Khamas sort-hvide ægteskab, men lykkes først i den fintfølende anden halvdel.