Først var det James Bond, der fik kontinuerlige klø og ømme kønsdele af dansken. I 2017 er turen kommet til Marvels superhelte, og i Netflix-serien ’Iron Fist’ har Danmark fået sin anden tegneserieskurk indenfor få måneder i skikkelse af dansk-japanske David Sakurai.
I en lille rolle som karakteren Scythe giver den kampsportstrænede skuespiller fra Frederiksværk hovedrolleindehaver Finn Jones’ titulære jernnæve kamp til stregen, samtidig med at han joiner dansk films internationale super baddie Mads Mikkelsen (der som bekendt spillede skurk i ’Doctor Strange’ tidligere i år) i Marvels hastigt ekspanderende film- og serieunivers.
Men i modsætning til Mikkelsen, hvis nylige invasion af både Marvel og ’Star Wars: Rogue One’ fik nationalfanfølelserne til at koge over af begejstring herhjemme, er det formentlig ikke mange danskere, der vil genkende 37-årige David Sakurai (bror til den tidligere balletdanser og model Kristoffer Sakurai), når han gør sin entre i ’Iron Fist’s sjette afsnit.
Det vil de til gengæld i Ungarn, hvor David Sakurai i 2015 spillede en af hovedrollerne i landets største filmsucces nogensinde, komedieeventyret ’Liza, the Fox Fairy’, der overgik den skamroste ungarske Oscar-vinder ’Son of Saul’ i antal solgte billetter og snuppede hovedprisen på filmfestivalen Hungarian Film Week.
Også i Japan er skuespilleren populær. Fra han var 18 år og næsten et årti frem boede David Sakurai i Tokyo, hvor han medvirkede i adskillige actionprægede indiefilm, afpudsede sit japanske og gik på skuespillerskole. Han fik også en søn derovre, som nu er 16, og i dag rejser David Sakurai konstant frem og tilbage mellem basen i København og Tokyo.
»Min mor er dansk kunstner, og min far er japaner. Han flyttede tilbage til Japan i 80’erne, så da jeg voksede op i stilfærdige Frederiksværk, havde jeg altid drømmen om at komme ud og se verden. Og især lære min japanske baggrund bedre at kende.
Fra jeg var helt lille har jeg været vild med film, og i en tidlig alder gjorde ’Saturday Night Live’ og ’De syv samuraier’ et stort indtryk. Jeg så også en masse med Bruce Lee og Jackie Chan, som jeg lejede i den lokale videobiks, Videohjørnet. Der arbejdede Anders Thomas Jensen (senere Oscar-vinder, instruktør og manusforfatter, red.), og han sørgede ofte for, at jeg fik set andre genrer end action. Jeg kan huske, at han blandt andet en dag stak mig ’Det er mig der snakker’, haha!«.
Har du selv altid gerne ville være skuespiller?
»Det var ikke noget, jeg som barn troede, at jeg kunne blive. I hvert fald ikke i Danmark. Der var ikke nogen danske skuespillere i min generation, jeg identificerede mig med, og det var først da Nicolas Winding Refns ’Pusher’ kom ud i 1996, at jeg rigtigt så skuespillere med anden etnisk herkomst repræsenteret i en dansk film«.
Fra Fantask til Marvel-studierne
21 år senere har David Sakurai spillet med i den norske serie ’Lillyhammer’ og på filmlærredet stået overfor Stellan Skarsgård i ’Kraftidioten’ og Antonio Banderas i ’Stoic’. Senest har han færdiggjort thrilleren ’Housewife’ i Istanbul, hvor danskeren spiller en hovedrolle over for franske Clémentine Poidatz.
Arbejdsomheden til trods er der stadig langt mellem tilbuddene om at arbejde under danske faner:
»Der er jo nærmest kun tre asiatiske skuespillere herhjemme: Mig, Thomas Chaanhing (Netflix’ ’Marco Polo’, red.) og Thomas Hwan (DR’s ’Bedrag’, red.). Det ligger ikke helt i kortene endnu, at asiatisk-udseende skuespillere i Danmark får skrevet roller, der ikke på den ene eller måde er tydeligt defineret af deres etnicitet. På det punkt er der ikke sket så meget i dansk film siden jeg flyttede til Japan i slut-90’erne, som man kunne have forventet«, fortæller David Sakurai.
Til gengæld har du nu som en af meget få danskere fået et Marvel-projekt på cv’et. Hvordan landende du skurkerollen i ’Iron Fist’?
»Jeg vidste, at ’Iron Fist’ var undervejs hos Netflix, så jeg havde meldt ud til min agent, at jeg var meget interesseret. Der er jo et væld af asiatiske karakterer i ’Iron Fist’-tegneserien. Da jeg blev kaldt til casting, gik projektet under kodenavnet ’Kick’, for alt Marvel-relateret er altid superhemmeligt.
Jeg havde på det tidspunkt lige sendt et hav af videocastings af sted til andre projekter, der ikke var gået igennem, så jeg troede ikke helt på, at det her ville blive til noget. Normalt bliver man som skuespiller bedt om at lave en casting mere, hvis producenterne er interesserede i én. Eller et Skype-møde, hvis man er så heldig.
Men i det her tilfælde gik der en uge, og så fik jeg af vide, at producerne var klar til at tage mig om bord og gerne ville se mig i New York, så jeg kunne skrive under på alverdens hemmelighedsklausuler. Det var sindssygt vildt. Jeg er nærmest selv vokset op inde i Fantask-butikken i København, hvor min mor plejede at sætte mig af, når hun skulle til møder i byen. Jeg kunne bruge timer derinde på at læse tegneserier, især ’Iron Fist’.
Den interesse er gået videre til min søn, som er decideret Marvel-superfan. For nogle år siden var vi inde og se den første ’Captain America’ sammen, og da vi kom ud fra biografen, sagde han, ’Far, kan du ikke tage og være med i sådanne nogle film der?’ Jeg sagde, ’Jo jo, helt sikkert’, men tænkte, ’Jesus Christ!’ Hvis han vidste, hvor meget benarbejde der ligger i bare at få en casting hos Marvel. Alle vil jo være med i Marvels ting. Da jeg fik rollen i ’Iron Fist’, var min søn selvfølgelig den første, jeg ringede til.
For at gøre det hele endnu vildere var den skurk, jeg spiller en udgave af, faktisk på forsiden af det første ’Iron Fist’ tegneseriehæfte, jeg købte som barn«.
Det var skæbnen. Og hvordan var det så at blive sluset ind i Marvel-universet?
»Det var fantastisk spændende at komme til Marvel-studierne i Brooklyn og gå rundt og se, hvor de filmer alle serierne: ’Daredevil’, ’Jessica Jones’, ’Luke Cage’ etc. Midt i studierne har stuntholdet deres egen store øvesal, og jeg fik selv to ugers træning inden optagelserne – mange flere dage end jeg stod foran kameraet.
Det er en meget fysisk rolle, så selvom jeg er kampsportsudøver og har lavet flere actionfilm, havde jeg to trænere på hver dag fra ni til fem for at få koreografien på plads.
Det afsnit, jeg er med i, blev instrueret af RZA fra Wu-Tang Clan. Det var en fed overraskelse, for jeg har altid hørt hans musik, men arbejdet med instruktøren var ikke nær så personligt, som jeg har været vant til før. På en film som ’Kraftidioten’ var det helt naturligt at snakke lidt om karakter og scene med både Stellan Skarsgård og instruktør Hans Petter Moland, inden optagelserne begyndte. Men på ’Iron Fist’ drejede det forberedende arbejde sig hovedsageligt om de fysiske aspekter.
Det er et enormt maskineri, der kører på Marvel-serierne, og der bliver lagt mange penge i at få produktionerne til at se flotte ud, mens det mere forventes, at man som skuespiller møder op og kan sit shit«.
Du har spillet flere hårdtslående karakterer, hvor du bruger din kampsportstræning. Føler du en vis typecasting?
»Kampsporten repræsenterer en kulturarv for mig, som jeg er meget stolt af, og lige i ’Iron Fist’ indgår jeg i et tegneserieunivers, hvor asiatisk kampsport spiller en helt central rolle for historien.
Men jeg er da generelt meget bevidst om, at skuespillere med asiatisk udseende stadig – særligt i europæisk film – tit bliver stereotypificeret som enten samuraigangsteren eller turisten. Det er simpelthen på tide, at man ser mere nuancerede etniske karakterer herhjemme, og det håber jeg, at en film som Fenar Ahmads ’Underverden’ kan rykke på. Den var sindssygt vigtig.
Jeg vil rigtigt gerne spille alle slags roller, fra førsteelskeren til familiefaren, og har været til en del castings i L.A., hvor de især i seriemediet er langt længere fremme i forhold til racediversitet på rollelisterne. I Danmark bliver jeg først og fremmest set som asiatisk, mens de i Japan ser de mig som halvt dansk. Det er underligt at falde mellem to stole på den måde«.
Du slår mig ikke som typen, der sætter sig med hænderne i skødet og venter på, at vinden vender …?
»Nej, jeg har altid været meget inspireret af de skuespillere, der realiserer deres egne projekter enten som manusforfattere, producenter eller instruktører. Så det har jeg også selv prøvet at gøre.
For eksempel lavede jeg actionkortfilmen ’Echoes of Ronin’ sammen med instruktør Shaky Gonzales i 2014. Jeg har altid syntes, at Shaky lavede nogle virkelig fede og off genrefilm, så da jeg i sin tid vendte tilbage til Danmark, skrev jeg til ham for at høre, om ikke vi skulle finde på noget.
Derudover har jeg skrevet min første spillefilm, som jeg lige nu bare håber på at kunne komme i gang med hurtigst muligt. Jeg har arbejdet på den sammen med producer Lene Børglum (Nicolas Winding Refns faste producer, red.), og under Berlin-festivalen i januar holdt vi nogle lovende møder med udenlandske interessenter. Mere kan jeg endnu ikke afsløre, men at lave mine egne ting åbner flere muligheder for min karriere. Forhåbentlig også på længere sigt«.
Første sæson af ’Iron Fist’ kan ses på Netflix nu.
Læs også: Manglen på homoseksuelle superhelte er pinlig – for der er rigeligt at tage af