’Your Name’: Miyazaki får kamp til stregen i japansk anime-sensation

Selvom den japanske anime-mester bag ’Chihiro & heksene’, Hayao Miyazaki, for nyligt aflyste sin pension, har alverdens kritikere ikke været blege for at proklamere Makoto Shinkai som en værdig artager.

Der er ganske vist et par tematiske forskelle mellem de to instruktører, men sammenligningen er ikke helt uden grund. Begge indkapsler de balancen mellem det jordnære hverdagsliv og de magiske overnaturlige dimensioner.

Og så er der selvfølgelig den detalje, at Miyazaki med ’Chihiro & heksene’ havde skabt den mest indtjenende anime-film nogensinde – altså lige indtil Shinkai med ’Your Name’ indtog første pladsen. At sige at ’Your name’ har været en succes, vil være en stærk underdrivelse.

Scenen sættes effektivt med et storslået billede af en komet i opløsning. Stjerneregnen river skyerne i stykker og styrter ned over et smukt tegnet Japan. Tokyo i forgrunden. Naturen i baggrunden. Detaljerne i tegnestilen er overvældende, og allerede fra start bjergtages man af, hvad der muligvis er en af de smukkest digitalt tegnede film nogensinde.

Herfra bliver ’Your Name’ mere jordnær med et indblik i to teenageres liv, Taki og Mitsuha. Drengen Taki bor i det højteknologiske Tokyo, hvor han nyder cafe- og skolelivet. Modsat bor pigen Mitsuha i en provinsielle bjergby, hvor det tætteste man kommer på cafeliv, er en dåseautomat ved busstopstedet, og aftenerne bruges på at dyrke oldgamle traditioner såsom vævning og gæring af ris til sake. Ikke så ophidsende for en teenagepige, der længes efter en hektisk, Instagram-venlig tilværelse.

Hun får sin længsel opfyldt, da hun og Taki en dag bytter krop. Taki ser ned ad sig selv og har pludseligt fået bryster (til stor begejstring!), og Mitsuha er fanget i Tokyos labyrintiske mylder. Men hvad der starter som total forvirring, udvikler sig til et gensidigt venskab, da Taki og Mitsuha indser, at de kan hjælpe hinanden ved at føre dagbog og efterlade beskeder og gode råd til hinanden.

Taki kommer tættere på den smukke pige fra restauranten, som han er lun på. Mitsuha lever endelig det storbyliv, hun har drømt om. Alting går godt. Lige indtil ombytningen af deres kroppe stopper.

Filmhistorien er fuld af body swapping film, hvor to karakterer, der lever modsætningsfulde liv, bytter krop. Normalt bruges fortællergrebet til at opbygge komiske scener, der gerne skal munde ud i, at de to karakterer i en pludselig empatisk åbenbaring kan se verden med nye øjne og dermed bliver bedre mennesker.

Heldigvis vil Makoto Shinkai mere end det, og da man som publikum bilder sig selv ind at have lagt alle brikkerne og forstået, hvordan den surrealistiske situation hænger sammen, skubbes puslespillet på gulvet igen. Akkurat som i en Miyazaki-film bruges det magiske nemlig til at fortælle om noget langt større. ’Your Name’ er ikke bare en body swapping-film. Det er en refleksion over tab, nostalgi, traditioner, og hvordan katastrofer påvirker en national bevidsthed.

Med disse slagkraftige refleksioner over store emner er det så meget desto ærgerligere, at soundtracket trosigt stikker ud med overfladisk, excessiv j-pop-musik. Det er heldigvis begrænset til tre montager, hvor klipningen bliver hysterisk, og musikken synes stjålet fra et sodavandsdiskotek. Men disse står i stærk kontrast til filmens spirituelle fortælling og hyperrealistiske æstetik.

Selvom ’Your name’ ikke rammer samme lyriske modenhed som eksempelvis ’Chihiro & heksene’, så er Shinkais film en storslået påmindelse om, at bare fordi Miyazakis pension er inden for rækkevidde, er der stadig masser af sprudlende talent i den japanske anime-verden.