’Den bedste mand’: Følsgaard er hypnotisk nærværende i charmerende boksefilm
Den nostalgiske danske præstationsfilm har fået et comeback i de senere år som godmodigt – og tiltrængt – modspil til kulturelitære venstrefløjsfanatikeres mistydede dæmonisering af alting fædrelandsstolt.
’Sommeren ’92’ og ’Dan Dream’ skildrede historiske op- og nedture i andedammen efter folkelig Erik Balling’sk komedietradition, og skønt Mikkel Serups (’Klassefesten 2’) boksedrama ’Den bedste mand’ anlægger en mere sober tone er sportsfilmen endnu et billede på en dansk idealist, der stik imod alle odds sætter lilleputmentaliteten til vægs for at vinde international hæder.
Mikkel Boe Følsgaard spiller med vanligt hypnotisk nærvær – og iøjefaldende næseprotese – den virkelige weltervægtsbokser Jørgen ’Gamle’ Hansen, der i slut-70’ernes Aalborg kæmper for at genstarte karrieren på topplan. 36-årige Jørgen med de kække oneliners har tidligere været et af dansk boksnings mest lovende navne, men efter et pinligt, muligvis selvforskyldt VM-nederlag og efterfølgende svingende kampform er både selvtilliden og pressens opbakning på retræte.
Alderen trykker, og banken råder Jørgen og hustruen Hanne (Lene Maria Christensen) til at sælge selv parcelhuset, hvor Hanne ellers gerne så, at Jørgen anlagde pool i baghaven – aka. det søde 70’er-forstadslivs ultimative statussymbol.
For at redde økonomien tager bokseren ekstraarbejde på det lokale stålværft, og i datidssvarende grynede scener, der blander klassisk ’Rocky’-ikonografi med et strejf af ’Det bare mænd’, svejser Jørgen skiftevis stål, mens gnisterne fyger, og løbetræner med fabriksskorstene og havnefront som råt industrielt og udpræget maskulint bagtæppe for ’den bedste mands’ strabadser.
Den regnvåde, socialrealistiske 70’er-scenografi og værftets arbejderklassemiljø tangerer boksefilmpastiche, men fotograf Adam Wallenstens atmosfæriske billedside fænger umiskendeligt i kombination med lun jysk humor pakket ind i kiksede joggingsæt og Jolly Cola-logoer en masse.
Plottet tegnes op, da Jørgens promoter Mogens Palle (Søren Malling) henter det afrikanske boksetalent Ayub Kalule (Arnold Oceng) til Aalborg, og Ayub indlogeres hos familien Hansen, så han og Jørgen kan »sparre«. Skønt der indledningsvis kigges forudsigeligt fordomsfuldt skævt til den nyankomne udlænding i bokseklubben, spirer et venskab mellem Ayub og Jørgen, der begge har akut brug for en markant sejr. Men da Jørgen lettere frygtsomt sætter kurs mod EM og en langt yngre, aggressiv modstander – ansporet af Hanne og Mogens’ ambitioner – vakler helbredet faretruende.
Der er mere familievenlig ’Rocky Balboa’-light end knogleknasende ’Southpaw’ over selve kampene i ringen, men hverken klipning eller indlevelse fejler noget, når Jørgen ’Gamle’ Hansen svinger sin legendariske højre. Mange vil givetvis kende udfaldet på forhånd, men det tjener ’Den bedste mand’ til ære, at man uanset hvad rykker længere ud på stolekanten, i takt med at det endelige opgør nærmer sig.
Lidt sværere er det at abstrahere fra, at drengerøven Emil og svigerinden Solveig fra ’Arvingerne’ er blevet filmgift og aldersforskellen forsøgt makeuppet væk – om end 33-årige Mikkel Boe Følsgaard og 45-årige Lene Maria Christensen begge leverer præcis så solide og sympatiske præstationer, som man kunne forvente sig af to af landets bedste skuespillere.
I skildringen af Jørgen og Ayubs fælles fodslag på tværs af kultur og sprogbarrierer krydrer ’Den bedste mand’ tillige sit hjemmegroede helteepos med tilpas samfundspolitisk ’dem og os’-moralisering til at pacificere førnævnte antinationalismepaver, og skønt filmen ikke gør en flue fortræd, er den velkommen i et dansk regi, hvor velorkestrerede sportsfilm er næsten lige så kuriøse som de flygtige triumfer, de hylder.
Kort sagt:
’Den bedste mand’ genopfinder ikke just sportsfilmgenren, men Mikkel Serups 70’er-nostalgiske stykke danmarkshistorie om en aldrende boksers vej til toppen byder ikke desto mindre på glimrende skuespilpræstationer og folkekær biografhygge til en regnfuld sommeraften.
Læs også: Mikkel Boe Følsgaards store forvandling: »Det kildede i nosserne at tage den udfordring«