I 00´erne blev Edgar Wright lidt af en kæledægge i filmkredse med sine syrede britiske komedier, der trak tydelige referencer til genrefilm, halvnørdet sci-fi og zombiefascination.
Den såkaldte Three Flavours Cornette-trilogi, der består af ’Shaun of the Dead’, ’Hot Fuzz’ og ’The World’s End’, er sidenhen blevet milepæle i komediegenren og emmede af opfindsom kærlighed til filmmediet.
Se ‘Baby Driver’ ved Soundvenue Forpremiere onsdag den 28. juni kl. 19.30 i Empire – læs mere HER.
Nu går Edgar Wright nye veje med ’Baby Driver’, et heist-komediedrama, der har spiret under instruktørens imponerende hårpragt i intet mindre end 20 år.
Det tog ham ti år, før han solgte ideen til et filmselskab (og fik udbetalt sit forskud), og først for fem år siden afleverede han manuskriptet. Hvordan kan det være, Hollywood ikke for længst har smidt ham på porten?
»Det hjælper helt sikkert meget, hvis ideen er din egen, og du også har skrevet manuskriptet. For så er du simpelthen sværere at koble af«, siger instruktøren, da vi møder ham i Los Angeles.
»Jeg tror, det er derfor, jeg altid har skrevet mine film selv, men jeg ved godt, at det svarer nogenlunde til at fange en enhjørning med en lasso, at jeg har fået lov til at arbejde så længe med ’Baby Driver’ i en tid, hvor alle filmstudierne er så fokuserede på hurtige franchise-film«.
Ud-af-kroppen med Spacey
Netop evnen til at lave originale film i mainstreamsfæren er måske Edgar Wrights største kvalitet. En kvalitet, man skal lede længe efter i Hollywood i dag.
Det har gjort ham til et attraktivt navn, og på rollelisten til ’Baby Driver’ flankeres hovedrolleindehaver Ansel Elgort da også af stjernenavne som Kevin Spacey, Jamie Foxx, Lily James, Flea fra Red Hot Chili Peppers og ’Mad Men’s Jon Hamm.
»Det er i høj grad en ensemble-film, hvor alle rollerne betyder lige meget, og hver især fortæller deres essentielle del af historien. Men da jeg i sin tid skrev manuskriptet, havde jeg aldrig turdet håbe på, at jeg ville ende med så fantastiske skuespillere. Faktisk var Jon Hamm den eneste, jeg rigtigt havde i tankerne, mens jeg arbejdede med manuskriptet. Det er jo ikke den vildeste payday-film«, siger Edgar Wright.
»Første dag vi filmede med Kevin Spacey, var det nærmest en ud-af-kroppen-oplevelse. Selvom vi havde øvet replikker sammen, var det så vildt pludselig at se ham stå der og sige, hvad jeg havde skrevet. Kevin Spaceys stemme og mine ord. Og når vi optog scener med både ham og Jamie (Foxx, red.), kunne jeg ikke lade være med at hviske ’dobbelt Oscar’ til fotografen hver gang«.
Der er knald på soundtracket til ’Baby Driver’. Så meget, at musikken i sig selv også spiller en af hovedrollerne, hvilket har været en afgørende præmis for filmens tilblivelse.
»For omkring 20 år siden hørte jeg et nummer med The Jon Spencer Blues Explosion og tænkte, at det ville være perfekt underlægningsmusik til en biljagt. Senere kom jeg så på ideen om den her gruppe bankrøvere og deres unge getaway-driver, Baby, der er besat af biler og fart, og som lytter til musik hele tiden, fordi det hjælper ham med at aflede opmærksomheden fra hans tinnitus. Baby skaber simpelthen soundtracket undervejs, så den musik, der optræder i filmen, er ikke lagt på som baggrundsmusik. Det er noget, han selv hører, enten på sin iPod, sin radio eller i de omgivelser, han nu er i«, forklarer Wright, der selv har døjet med tinnitus.
»Der er jo ikke noget nyt i, at musik spiller stor rolle. Det har Tarantino og Scorsese gjort før mig, og jeg har også benyttet mig meget af musik i actionscener førhen. Men i ’Baby Driver’ udfordrede jeg mig selv til, at musikken skulle være med i hele filmen, og at den på én og samme gang skulle smelte ind i handlingen og drive historien videre«.
Tænk en ekstra gang
Samtidig adskiller ’Baby Driver’ sig fra Wrights andre film ved, at den ikke har så mange meta-referencer til andre film.
»Jeg er en stor fan af kupfilm og elsker klassikere som ’The Driver’, ’Heat’, ’The Hot Rock’ og ’Reservoir Dogs’, og de har alle sammen været en betydningsfuld del af min filmopdragelse. ’Baby Driver’ bevæger sig helt klart i samme genre og har elementer at ting, man har set før, men alligevel har den det twist, at den som sagt føres frem af musikken, og det skaber en helt ny ramme«, siger Edgar Wright og fortsætter:
»Alle mine tidligere film har været komedier, der har haft et eller andet skævt aspekt, mens ’Baby Driver’ er mere realistisk. Den har helt klart masser af humor og nogle meget klare, stilistiske scener, men kernen er rigtige mennesker og rigtige konsekvenser«, siger han.
»I de klassiske heist- og caperfilm er fokus som regel mere på selve planlægningen og udførelsen af et kup og knap så meget på konsekvenserne. Jeg ville lave en film, der lige får dig til at tænke dig om en ekstra gang, inden du bliver full-on kriminel«.
Læs også: ‘Baby Driver’ hyldes som en af de mest underholdende film i årevis – men titlen er i vejen