Reese Witherspoon og Jennifer Aniston på vej med fælles tv-serie – ‘House of Cards’-producer med ombord

Reese Witherspoon og Jennifer Aniston på vej med fælles tv-serie – ‘House of Cards’-producer med ombord

Tv-mediet har gjort gode ting for Reese Witherspoon, der i foråret strålede om kap med Nicole Kidman og Laura Dern i miniserie-successen ‘Big Little Lies’. Ikke overraskende har skuespillerinden derfor nu valgt at smede, mens jernet er varmt, og kaste sig ud i endnu et tilsyneladende prominent serieprojekt.

Ifølge The Playlist brygger Witherspoon sammen med kollegaen Jennifer Aniston på en ny tv-serie om New Yorks medielandskab og de morgen-talkshows, der er et fænomen i USA. De to skuespillerinder har ikke delt skærmen siden 2000, hvor Witherspoon gæstede tv-serien ‘Venner’ i en rolle som Rachels søster.

Lovende er det desuden, at ‘House of Cards’-produceren Jay Carson er med ombord som både producer og manuskriptforfatter.

Læs også: De 10 bedste serier halvvejs i 2017 – rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af