Følgende indeholder spoilers – masser af dem.
»Kaos er ikke et hul. Kaos er en stige«,
Det er Petyr Littlefinger Baelishs helt store morale i ‘Game of Thrones’ og en morale han i høj grad selv har efterlevet. Kun et geni behersker kaos, siger man. Og få har skabt så meget kaos som Littlefinger og samtidig fået så meget ud af det.
Til sidst blev kaosset dog for omfattende selv for Littlefinger. Ironisk, idet han selv havde skabt det: Domsfælderen var hans egen elev Sansa Stark, klingen der skar hans strube var hans egen valyriske stål-daggert.
Trods hans død er Littlefingers diabolske DNA indprentet i ‘Game of Thrones’ for altid. Der ville ikke have været nogen handling uden hans politiske korridor-kispus og alliancerne ville ikke være så tvivlsomme, hvis ikke det var for hans rænkespil.
Littlefinger levede i den grad op til sit navn, for han har haft en lille finger med i stort set hver en vigtig begivenhed i seriens historie. Da den tidligere Hånd Jon Arryn dør, er det på Littlefingers foranledning. Da Bran forsøges myrdet er det (sandsynligvis) på hans bestilling. Da Ned Stark bliver tilfangetaget og henrettet, er det hans skyld. Da Joffrey bliver forgiftet til sit eget bryllup, er det hans plan. Da Sansa bliver gift med Ramsay Bolton er det ham, der er Kirsten Giftekniv. Da the Battle of the Bastards finder sted, er det hans skyld – og det er samtidig hans forjeneste at Stark-familien vinder slaget.
I hele den nye sæson har han været fanget af det politiske dødvande og Arya Starks truende tilstedeværelse, men det har ikke holdt ham tilbage fra at trække i trådene. Men det viste sig, at trådene slet ikke var der – det var ham, der blev spillet. En ironisk og på alle måder passende død for brættets største spiller. På mange måder sætter Littlefingers død også et meget symbolsk punktum for serien, der i den nye sæson i langt højere grad er blevet en plotdrevet action-serie og meget mindre grad et politisk kammerspil. Hans næse for intriger passer ikke ind i en kamp mod en hær af udøde, så hans død var uundgåelig.
Han var den sidste klokkeklare bad guy, som alligevel havde vores udelte, ubetingede respekt alene for sin evne til at spille andre ud mod hinanden for egen vindings skyld. Alle hans ugerninger til trods er hans død bittersød, fordi hans klatretur op af stigen er så imponerende. Ingen er steget så meget på den føromtalte stige som han. Han er født som en dreng uden det rigtige hus, uden penge og uden en egentlig titel, men vinder indflydelse med en skarp tunge og grænsesøgende bordeldrift. Han dør som tidligere Master of Coin for Kongen, Lord Baelish af Harrenhal og Lord Protector of the Vale.
Men hvorfor begik han alle de udåder? For kærlighed. Da han som 8-årige flyttede ind hos familien Tully i Riverrun og faldt med det samme for Catelyn. En kvinde som han på grund af sin lave stand vidste, han aldrig ville kunne få. Med mindre han blev mere magtfuld og skabte sit eget hus. Undervejs måtte han leve med Catelyns afvisninger og sågar et ar fra navle til krageben, som Brandon Stark tildelte Petyr i en kamp om Catelyns ære. Da Catelyn dør projekterer han sin kærlighed over på hendes stedfortræder Sansa Stark. Men på et tidspunkt i processen tager magtliderligheden over for kærligheden, så han ikke længere kan se, at det han gør er forkert.
Der er ingen tvivl om, at han hele tiden havde Jerntronen i kikkerten, men han ved samtidig, at hans vej dertil vil være ekstremt snørklet. For at komme i nærheden må han først og fremmest vinde Lannister-familiens tillid, dernæst må han så splid mellem dem og Stark-familien, hvorefter han nedbryder og infiltrerer dem. Derefter handler det bare om at sætte gang i kaosset og spille på den rigtige hest – og det har Littlefinger været umanerligt god til.
Alt hvad han har opnået, har han taget selv. Ikke med sværd, ikke med arveret og ikke med guld, men kun ved hjælp af hans skarpe vid. Ligesom man kan acceptere et nederlag, hvis modstanderen til syvende og sidst er bedre, kan man leve med at Littlefinger udsletter sine fjender én for én, fordi han altid er et skridt foran. Altså indtil nu.
I tronsalen i Winterfell mødte han sit match i den yngre Stark-generation og fandt sit endeligt. Meget passende i det rum, hvor han på et tidspunkt håbede, at kunne finde plads ved Sansa Starks side og dermed komme et skridt tættere på Jerntronen. Det var Arya Stark, der førte kniven, ligesom det var Littlefinger, der førte kniven da hans moralske modsætning Ned Stark blev anholdt. De våben, han selv har bragt ind i serien, er i sidste ende også dem, der slår ham ihjel.
Uanset hvordan slutspillet bliver er ‘Game of Thrones” morale på mange måder Littlefingers morale – og den lever videre. Men uden en af tv-historiens bedste bad guys.
Læs også: Seerne er blevet klogere end karaktererne i ‘Game of Thrones’ – og det er ekstremt frustrerende