En dum journalist er lige ved at ødelægge den gode stemning, inden vi overhovedet kommer i gang.
»Eunukken og sexguden samlet i samme værelse«, bemærker han fjantet, og allerede her burde han have aflæst den blaserte blikudveksling mellem Daniel Portman (bedre kendt som Podrick Payne fra ’Game of Thrones’) og Jacob Anderson (alias Grey Worm) og brudt af.
Men han kan ikke nære sig.
»Siden den famøse scene, som du må have taget en del røg for efterfølgende…«, fortsætter journalisten med reference til scenen fra sæson 3, hvor Podrick returnerer de penge, som Tyrion havde givet ham til at snolde for i horehuset, fordi han åbenbart var så god, at han fik det på husets regning.
»… har du så oplevet en forøget interesse eller sågar et øget forventningspres fra det modsatte køn?«
»Wauw,« mumler en anden journalist sarkastisk. Portman, der med velsmurt pomadehår og skægstubbe i passende mængder, ligner en noget bedre forfører end fårede Podrick, tager en stram mine på, som fortæller, at sidst den joke var sjov, havde Ned Stark stadig sit hoved.
»Enhver mand elsker en god udfordring. Yeah. Det er alt, jeg vil sige«, kommer det ligegyldigt, efterfulgt af en akavet stilhed, som kun brydes af en indforstået fnisen mellem de to skuespillere.
I luv it!
Der var allerede koldt som nord for Westeros-muren i det opulente hotelværelse, men det er, som om temperaturen falder et par grader. Den dumme journalist dukker hovedet og streger resten af sine (utallige!) sex- og penisrelaterede spørgsmål ud.
Heldigvis er der mere lødigere journalister til stede ved det hvidklædte rundbord, som kan glatte ud og få samtalen trådt i gang.
Om de nogensinde tager på sightseeingtur på settet? Jacob Anderson gør.
»I luv it«, siger han med en cockneydialekt, som matcher hans grå hættetrøje, sorte cap og drengede fremtoning.
»Den eneste gang, jeg nogensinde har været i The Throne Room, var, mens det blev brugt som depot til ’Battle of the Bastards’. Det så ret trist ud, faktisk – tronen var der, men de havde en masse døde heste og alt muligt opmagasineret derinde. Det kunne have været en fed plakat, men jeg havde lidt håbet at se det i al sin pragt og sidde på tronen og sige: Appelsiiiiin!«.
Portman/Podrick overtager: »Studiet i Nordirland er indrettet sådan, at du har The Throne Room i ét rum og så noget fra en helt anden del af verden i det tilstødende lokale. Så du kan komme på en lille rundvisning i hele universet på en kort gåtur i din frokost. Det er ret cool«.
Who run the world? Gøls!
En latter kommer dryssende og overdøver akavetheden. Portman og Anderson løsner op og giver sig til at joke og fortælle med større entusiasme.
»I luv it«, udbryder Anderson igen. Nu er det seriens stærke kvinderoller, han elsker. Som Grey Worm tjener han selv én af dem, nemlig den langsomt rejsende tronarving, kædeknuser, dragemoder og skibselsker Daenerys.
»Kvinderollerne har fået plads til at få deres egne rejser og være mere komplekse end i mange andre serier. Og det føles, som om det kun bliver mere og mere udtalt med årene. Who run the world, som Beyonce sagde. Hvad var svaret?«, spørger han og kigger på Portman.
»Gøls«, svarer Portman med sin tykke skotske accent.
»Nej, girls«, korrigerer Anderson.
»Var det sådan, hun sagde det?«
»Hun siger girls. Selvom jeg ville luv it, hvis Beyoncé havde en skotsk accent!«.
Det sværeste i hele verden
Stemningen er så løssluppen nu, at selv den dumme journalist har fået modet og mælet tilbage og ser sit snit til at få oprejsning:
I har også begge haft mange scener sammen med Peter Dinklage (Tyrion), og især Grey Worm skal bære det her stenansigt under de ofte ret morsomme scener. Hvor svært er det at vedligeholde det ikke-udtryk?
Jacob Anderson afgiver et opgivende suk.
»Det er det sværeste i hele verden! Peter Dinklage og Conleth Hill (Varys, red.) har været to lys i mit liv, men de har også spoleret min evne til at udføre mit job ordentligt. Jeg har ingen teknik til at holde det inde, så jeg sprutter bare af grin, og de to elsker at pranke én. De vil gøre hvad som helst for at få dig til at grine og ødelægge din dag. Og så skyder alle skylden på dig!«.
Hvad gør de da, bliver der spurgt.
»Med Conleth er det altid meget subtilt…«, siger Portman/Podrick. Han hæver øjenbrynet hovent. »… Sådan noget i dén stil. Nogle gange kan det bare være en forkert betoning af en stavelse. Vi lavede en scene sammen i sæson 2, hvor Peter Dinklage og jeg var helt ødelagte over, hvordan han udtalte The Red Priestess of Asshaaaii. Oh my god, det kan jeg stadig grine af i dag«.
Anderson/Grey Worm: »Peter forsøger ikke i samme grad at hyle dig ud af den, men han kan ikke stoppe med at grine, når han først er kommet i gang. Og han finder af en eller anden grund valyrisk hysterisk morsomt. Det er, fordi han selv er så dårlig til det! Emilia (Clarke/Daenerys, red.) og Nathalie (Emmanuel/Missandei, red.) er nærmest flydende i valyrisk og kan huske hele sætninger, men hos mig forsvinder det, så snart kameraet slukker, fordi min hjerne er traumatiseret af det«.
De tre mentorer
Apropos Missandei: Romancen mellem eunukken og ternen er efterhånden blevet seriens måske sødeste og mest uskyldige love story. Den dumme journalist undertrykker en impuls til at udfritte Anderson om parrets seksuelle udfordringer, og en anden journalist spørger mere taktfuldt ind til forholdet.
»I luv Grey Worm og Missandeis forhold, fordi i modsætning til næsten alle forhold i serien, romantiske eller ej, er det ikke fuldstændig baseret på enten politik eller sex. Det handler om instinkt med de to, og jeg kan godt lide, at der er plads til den slags i den her verden. Ikke mindst fordi det betyder, at min karakter har noget at lave«, griner han.
Podricks magiske penis er endnu ikke blevet domesticeret af noget hunkønsvæsen, så hans vigtigste relationer i serien er af platonisk karakter. Han har været væbner for både Tyrion og Brienne og haft en løbende bromance kørende med Bronn. Hvem har han lært mest af?
»Han har nok lært lige meget«, siger Daniel Portman. »Fra Brienne har han lært, hvad han skal gøre. Fra Tyrion har han lært, hvad han skal sige. Og fra Bronn har han lært, hvad han ikke skal gøre og sige. Brienne er en kriger, Tyrion er en diplomat, og Bronn er på en underlig måde en blanding af de to. Så Podrick har fået en meget rundet oplæring i alle de færdigheder, det kræver at overleve«.
Der er gode og dårlige dage
Sidste spørgsmål, lyder det fra HBO-repræsentanten i døråbningen. Hvad er de mærkeligste reaktioner, de har fået fra fans? Og passer det, at Jacob Anderson bliver spurgt, om han er eunuk i virkeligheden?
»Hver eneste dag, pretty much«, fniser han. »Det må være det spørgsmål, jeg får stillet oftest: ’Hvordan er det ikke at have nogen kugler?’. Og jeg svarer som regel: ’Det ved jeg ikke. Jeg er sikker på, at der er gode og dårlige dage, og hvis du aldrig har kendt til andet, er det sikkert helt fint.’ Det første års tid blev jeg enormt anfægtet og var sådan: ’Hey du, jeg har altså kugler!’. Men min selvtillid er vokset lidt med alderen, så nu tager jeg det mere afslappet. Altså, der er drager med i serien!«
»Og iszombier«, indskyder Daniel Portman. »Nå, men hvordan er det så?«
»Der er gode og dårlige dage!«
De slår begge en høj latter op. Den frimodige stemning har gjort Daniel Portman kåd, og han er nu parat til at dele med gruppen.
»Så kan jeg lige så godt være ærlig«, siger han og skeler over mod den dumme journalist. »Jeg bliver befølt. I skridtet«.
»Det burde du anmelde«, foreslår Jacob Anderson.
»Ja, det burde jeg nok. Måske statuerer jeg et dårligt eksempel ved at sige, at jeg ikke anmelder den slags, men… Det er kun for sjov. De stopper, når jeg beder dem om det. Hvis de ikke gør, så har vi politiet«, siger han og griner.
»Det er ikke, fordi det er almindeligt. Det er ikke sådan, at jeg forlader hotellet her, og så er der nogen, der befamler mig på vej ud. Men det er da sket nogle gange«.
Læs også: Vores fem største spørgsmål før sidste sæson ’Game of Thrones’