Hollywoods horror-elite begræder ’Motorsavsmassakren’-instruktørs død

Horrorlegenden Tobe Hooper gik i går bort 74 år gammel af endnu uannoncerede årsager.

Man kunne sige mindre pæne ting om det ouevre af udknaldede ideer, Hooper står tilbage med, men når alt kommer til alt, så vil han i fremtiden først og fremmest blive husket for det indiskutable slashermesterværk, ’Motorsavsmassakren’ (‘The Texas Chainsaw Massacre’) fra 1974.

Meget er skrevet om filmen, der blev lavet for under 300.000 dollars og indtjente 30 millioner dollars. Det er en fantastisk nedtursoplevelse. Det er et mareridt i ordets egentlige betydning, et sort spejl holdt oppe foran et USA, hvis selvbedrag i en æra med Nixon og Vietnamkrigen fik lov til at vise sit grimme og grumme ansigt med Leatherface og resten af Sawyer-familiens forkrøblede, kannibalistiske hillbillies. Kun få film før og siden har på samme nådesløse måde ladet seeren i stikken, skræmte over ikke at kunne tilskrive mening til den irrationelle voldsterror.

Steven Spielbergs ’Dødens gab’ anses normalt som startskuddet for det moderne blockbusterfikserede Hollywood. Det ville dog ikke være urimeligt at se en forløber i Hoopers low-budget produktion, der for alvor fordrede den slags ’ikke-en -rød-reje’-produktioner, som har hittet parallelt med blockbusteren siden, både inden for og uden for gysergenren.

Ingen af Hoopers andre film opnåede tilnærmelsesvis samme kulturelle betydning, da de ofte krydsede tålelighedens grænse alene på konceptniveau, heriblandt all-out-mediesatiren ‘Motorsavsmassakren 2’. Stephen King-filmatiseringen ‘Salem’s Lot’ og ’Poltergeist’ er dog stadig værd at nævne.

Og i hvert fald har Tobe Hooper sat sit præg på filmhistorien og inspireret en række nye som gamle instruktører. Det mærker man på Hollywoods reaktioner i kølvandet på hans død.

 

Læs også: Det mest uhyggelige ved ’Motorsavsmassakren’ opstår, når du lukker øjnene