Det er populært at beklage sig over dansk films middelklassenavlepilleri og generelle uopfindsomhed, men kritikken er en sandheden med modifikationer. Og i hvert fald en sandhed, der bliver udfordret i stigende grad den kommende tid.
Man kan indvende, at det er paradoksalt, at det er en islænding, Hlynur Palmason, der tilsyneladende er på vej med noget af det mest originale og interessante, vi har set i dansk film længe, men ikke desto mindre er instruktørens debutfilm ‘Vinterbrødre’ en overvejende dansk produktion både foran og bag kameraet.
Palmason har boet i Danmark siden 2009 og er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2013 som et af de mest lovende talenter på årgangen, og hans småværker som afgangsfilmen ‘En maler’ og ‘Seven Boats’ har sat en tyk streg under, at vi her har at gøre med et kunstnersind, som stikker ud fra den køkkenvaskrealistiske mængde.
‘Vinterbrødre’ handler om to brødre, der arbejder i en kalkmine i et barskt vinterlandskab med østeuropæiske associationer. Den temmelig sublimt opbyggede trailer varsler et surrealistisk, poetisk og deadpanhumoristisk univers, der måske leder tankerne hen på græske Yorgos Lanthimos eller ligefrem Paul Thomas Andersons senere værker, men den afslører ikke meget om filmens egentlige handling.
Plottet fokuserer på outsideren og hjemmebryggeren Emil (Elliott Crosset Hove), der må se sin storebror Johan (Simon Sears) hugge sin store forelskelse (Victoria Carmen Sonne), mens brødrene samtidig støder blodigt sammen med en anden familie. Hlynur Palmason kalder ifølge Variety filmen for en »lack of love story«.
‘Vinterbrødre’ får verdenspremiere på den aktuelle Locarno-festival i Schweiz, mens den danske premiere endnu er uvis.
Læs også: Gadedrengene har erobret dansk film – og der er kun én ting, vi savner