‘The Tick’: Neurotisk sidekick kan ikke redde Amazons generiske superhelte-parodi

Der er en scene i andet afsnit af Amazons nye superhelteserie ‘The Tick’, hvor hovedpersonen Arthur Everest (Griffin Newman) er ved at blive passet op i en mørk baggård af en gruppe kriminelle, som han tidligere har lagt sig ud med. En maskeret skurk dukker dog op ud af det blå og hugger en kniv i hovedet på den første for derefter brutalt at myrde resten af banden, mens blodet sprøjter ud over stakkels Arthur, som ser på i chok.

»Give me your suit«, beordrer skurken med en dyster robotstemme til Arthur, som står iklædt et gakket superheltekostume, der får ham til at ligne et slags retarderet møl. Uden på kostumet har han en poncho, som han febrilsk forsøger at trække over hovedet, hvor den ender med at sidde fast, fordi lynlåsen driller. Skurken mister tålmodigheden med Arthur og smutter, da politiet dukker op.

Scenen er et godt eksempel på en af de få ting, der fungerer i Amazons bud på en alternativ superhelteserie, der handler om en ung nervøs revisor, Arthur, der finder ud af, at hans by styres af en brynjeiklædt superskurk med dæmoniske øjne, som kalder sig for The Terror.

I arbejdet med at undersøge The Terrors kriminelle netværk ender Arthur mere eller mindre ufrivilligt med at samarbejde med en underlig superhelt i et blåt kostume med antenner på hovedet – The Tick (Peter Serafinowicz). Men Arthur-karakteren er den bedste del af serien, og hans gakkede kostume passer perfekt til hans neurotiske, usikre og stammende karakter. Griffin Newmans portræt af Arthur som en bebrillet nørd uden selvtillid, der taler med sig selv, giver associationer til Jesse Eisenberg (særligt i ‘Zombieland’) og Woody Allen.

Han er ynkelig på en god og underholdende måde, fordi han tydeligvis ikke kan overskue at være inde i sit eget hoved – og komikken opstår, når han skal forholde sig til de mange vanvittige ting, der foregår rundt om ham.

‘The Tick’ er en superhelt skabt af tegneren Ben Edlund i 1986 som en parodi på amerikanske tegneseriehelte. Det er tredje gang, der bliver lavet en tv-serie om The Tick, og den mest kendte er nok den animerede udgave fra 1994. I disse superheltemættede tider har Amazon tilsyneladende forhåbninger om at ride med på bølgen. ‘The Tick’ er dog langt fra så vellykket som for eksempel ‘Kick-Ass’-filmene, der ligeledes gør grin med genren. Amazons superhelteserie er god i de få øjeblikke, hvor den kombinerer det ultravoldelige med Arthurs paniske ansigtsudtryk.

Desværre er titelkarakteren ikke så vellykket som Arthur-karakteren. I et flashback finder vi ud af, at Arthur så sin far blive dræbt på traumatisk vis af skurken The Terror. I nutiden er Arthurs søster nervøs for, at han ikke tager sin medicin, og til at begynde med er det da også uklart, om The Tick kun eksisterer i Arthurs egen forskruede univers som en idealiseret udgave af sig selv – skabt med det ene formål at stoppe The Terror.

Uanset hvad er The Tick-karakteren, en muskuløs og selvtillidsfuld, men mindre begavet superhelt, en af grundene til, at serien ikke fungerer. The Tick råber de fleste af sine replikker, som desværre ikke er særligt sjove, men bare udtryk for overdrevet selvtillid. Det stopper ham dog ikke fra selv at grine højt af dem.

Og så er The Tick superhelt på Superman-måden: Totalt uovervindelig og derved også lidt kedelig.

Kort sagt:
‘The Tick’ virker som endnu en unødvendig tilføjelse til tidens endeløse parade af superhelteserier. Titelkarakteren er usjov, og skurkene er for karikerede. Lyspunktet er The Ticks sidekick, Arthur, som har psykiske problemer og dårlige sociale evner, hvilket giver underholdende resultater, når han finder sig selv i de vanvittige situationer, som The Tick skaber for ham.

Anmeldt på baggrund af tre afsnit.

Læs også: Netflix’ ‘The Defenders’ har fået sin første trailer – Marvel-kvartetten mødes