‘Doctor Harvig’: Intimt psykologisk drama på københavnsk bodega
De fleste, som frekventerer de tilrøgede københavnske bodegaer, vil være stødt på alkoholiserede stamgæster af tvivlsomt mentalt helbred, der sidder på deres faste plads nær baren og skændes med tilfældige forbipasserende, imens bartenderen overbærende skænker en ny fadøl op.
Titelkarakteren i det danske lavbudgetsdrama ‘Doctor Harvig’ er en af dem. Når vi møder den påståede hjernekirurg Harvig, der spilles af Kristian Halken, sidder han på det brune Nørrebro-værtshus Osborne og taler med en bekendt, som ikke introduceres ved navn.
Den bekendte (Paw Henriksen) fortæller Harvig, hvad der er sket i hans liv, siden de sidst sås, men Harvig viser sig at være bedøvende ligeglad. Han har nemlig en opgave til den bekendte, der er langt vigtigere end hans løgnehistorier: Han vil have ham til at snigmyrde den britiske udenrigsminister Philip Hammond for at motivere de danske politikere til at trække tropperne ud af Mellemøsten.
Det bliver begyndelsen på et kringlet kammerspil, der næsten udelukkende udspiller sig i Osbornes dunkle lokaler, hvor indrammede billeder af ikoniske musikere og nummerplader pryder væggene fra gulv til loft. Her har instruktøren Craig Frank, der tidligere har instrueret de sorthumoristiske danske animationsfilm ‘Rejsen til Saturn’ og ‘Jensen & Jensen’, begået et intimt drama om storpolitikkens konsekvenser for den lille mand.
Halken er overbevisende som den afdankede og maniske Harvig, når han rablende beskriver, hvordan han vil forgifte Philip Hammond med en hjemmelavet pil dyppet i det dødelige protein Ricin og et pusterør.
Han bliver dog også hjulpet på vej af en fremragende Paw Henriksen, der som den gådefulde bekendte skaber modspil til Harvigs rabiate holdninger, når han ikke alene spiller med på legen, men også presser på for, at de bruger alt fra knoglekugler til sprængfarligt griselort som mordvåben.
Det kniber dog med overraskelserne i ‘Doctor Harvig’, og forudsigeligheden er svær at skjule, når plottet står så nøgent frem som i et kammerspil. Heldigvis er det det psykologiske spil mellem Halken og Henriksen, der forbliver filmens bærende element, og de formår uden overspil eller gimmicks at puste liv ind i denne lille fortælling, der handler langt mindre om politiske stridigheder end om traumer og menneskeligt forfald.
Kort sagt:
‘Doctor Harvig’ er noget så sjældent som et nutidigt dansk kammerspil, der i kraft af fremragende skuespillerpræstationer fra Kristian Halken og Paw Henriksen bliver til et intimt psykologisk drama. Plottet er dog en tand for forudsigeligt.
Læs også: Alle vores CPH PIX-anmeldelser samlet på ét sted