’Happy Death Day’: Gys og grin i underholdende slasher-take på ’Groundhog Day’
Der findes dårlige dage. Og virkelig dårlige dage. Den universitetsstuderende Tree (Jessica Rothe) vågner ikke bare op med grumme tømmermænd hos en fremmed fyr på sin fødselsdag. Tree vågner op til en dag, der på mystisk vis gentager sig og gentager sig som et ægte mareridt i bogstaveligste forstand. Fødselsdagens uendelige deja vu ender konsekvent med en maskeklædt galning, som brutalt myrder hende med en stor slagterkniv, så snart mørket falder på. Uheldig type!
Lyder udgangspunktet for ’Happy Death Day’ bekendt? Så er det, fordi manuskriptforfatter Scott Lobdell har taget konceptet fra 1993-klassikeren ’En ny dag truer’ og genbrugt ideen i gysergenrens rammer. Resultatet er overraskende mere vellykket og originalt gennemført, end hvad man umiddelbart havde forventet af nok en highschool-slasher af slagsen.
Tree er et lige så usympatisk bekendtskab som Bill Murrays selvoptagede røvhul i ’En ny dag truer’. Hun er universitetets klassiske bitch af en slank sexbombe, der foragter nørderne – stakkels Carter (Israel Broussard), hvis kollegieværelse Tree hele tiden vågner op på – håner de tykke trunter, der samler underskrifter ind mod global opvarmning, brænder sin far af til fødselsdagsfrokost, mens hendes roommates fødselsdagsmuffin ryger i skraldespanden. »Hallo girl? Prøver du at forgifte mig med kalorier?«.
Og så har Tree naturligvis en affære med sin underviser, den ældre, gifte og sexede Dr. Butler (Charles Aitken).
Helt efter bogen får filmen hurtigt præsenteret en stribe personer, der alle har potentielle motiver til at være den maskerede person, som i en gedigen skræmmende scene første gang borer kniven i skallen på Tree i en tunnel på universitets område, da hun er på vej mod sin fødselsdagsfest, som veninderne har arrangeret. Den fest, Tree når frem til, da hun forvirret genoplever dagen på ny og i en temmelig underholdende sekvens igen må se sig slagtet af den ukendte psykopat med masken. Her er det formentlig første gang i filmhistorien, at en splintret glasbong bliver anvendt som mordvåben!
Effekterne og lyddesignet spiller effektivt og opfindsomt sammen, da Tree først indser og accepterer, at hun lever i en daglig skærsild, og vi i scene efter scene efter scene ser hende blive myrdet på utallige måder, uanset hvordan hun forsøger at ændre sin egoistiske adfærd og snyde morderen. Hvordan hendes banemand konsekvent og noget ulogisk kan være alle vegne, skal man så ikke tage særlig højtideligt. Køber man vilkårene, kommer man længere og ikke mindst underholdende i mål.
Instruktør Christopher Landon – manden bag ’Disturbia’ og ’Paranormal Activity 3’ – har ikke forsøgt sig med en rendyrket gyser, men som den film ’Happy Death Day’ er baseret på, har Landon også taget humoren med, så der er lige så meget grin som gys for pengene. Og i selskab med den yndige og fremragende Jessica Rothe, der virkelig bærer filmen, så er ’Happy Death Day’ slet ikke nogen tosset måde at bruge 96 minutter på i biografen her i den regnfulde efterårsferie.
Læs også: Kan ‘Happy Death Day’ trække min elskede teen-slasher-genre op af sumpen?