I sidste uge offentliggjorde The New York Times som bekendt en dybdeborende artikel, der dokumenterede, hvordan filmmogulen Harvey Weinstein har udsat adskillige kvinder for overgreb. Over tre årtier har han indgået otte forlig med kvinder, som har anklaget ham for uønsket seksuel kontakt og sexchikane, og efter skuespillerinden Ashley Judd stod i front med sin historie har flere tidligere ansatte og markante skuespillerinder som Gwyneth Palthrow og Angelina Jolie også fortalt om deres grænseoverskridende oplevelser med Weinstein.
Weinstein er efterfølgende blevet fyret med øjeblikkelig varsel af sin egen bestyrelse, og onsdag offentliggjorde det anerkendte magasin The New Yorker så en ny artikel, der med voldsom kraft hamrede endnu flere søm i den Weinstein’ske kiste.
Blandt andet har The New Yorker fået fat i en båndoptagelse fra 2015, hvor man råt for usødet hører Harvey Weinstein forsøge at komme tæt på den italienske model Ambra Battilana Gutierrez trods hendes afvisninger, og derudover har magasinets journalist mødt 13 kvinder, der blandt andet fortæller om grov chikane, tvungen oralsex, voldtægt og trusler.
Josh Dickey, der er tidligere filmredaktør på et af filmbranchens førende medier, Variety, og i dag er underholdningsredaktør på onlinemediet Mashable, anslår dog, at vi kun har set begyndelsen af skandalen.
»Jeg frygter, at der er hundredevis af kvinder, der har haft den her slags oplevelser med Weinstein. Han har jo nærmest haft metodiske måder at forsøge at indfange kvinder på og ikke mindst måder at forsøge at forgribe sig på dem. For hver kvinde, der står frem og fortæller sin historie, er der måske 30, der ikke gør«.
Modbydeligt og systematisk
Med sine mange års erfaringer og sit kendskab til Hollywoods inderste hemmeligheder erkender Josh Dickey, at det har været et kendt fænomen, at der var utallige historier om Weinstein, der ikke blev fortalt. Rigtig mange.
Men han understreger, at selvom han og hans kollegaer nok havde hørt både det ene og andet om, hvordan Weinstein udøvede sin magt i jagten på sex, er Dickey rystet over, hvor voldsomme historierne er. Ikke mindst er han rystet over omfanget.
»Det lyder vanvittigt og frygteligt, men i Hollywood er der et gammelt begreb, der hedder ’the casting couch’. Det dækker over, hvordan unge skuespillerinder i sin tid blev inviteret ind på kontoret, døren blev lukket, og så vidste ingen, hvad der ellers foregik. Men fik skuespillerinden jobbet, kunne man gisne om hvordan«, forklarer Josh Dickey.
»Mange i branchen har længe kendt til historier om Weinstein, men mange har nok troet, at det handlede om, at han var lidt af en såkaldt casting couch dog. Det er selvfølgelig rædselsfuldt nok, men jeg tror ikke, at nogen i deres vildeste fantasi have forestillet sig, hvor modbydeligt og systematisk det egentlig virker til at være foregået«.
Ingen turde gribe ind
Hvordan kan det alligevel ske, at en af Hollywoods mest magtfulde mænd i 30 år kunne slippe afsted med en så brutal opførsel? En mand, der ifølge The New Yorker er den tredje mest takkede mand til Oscar-uddelingerne – næstefter Gud og Steven Spielberg.
»Jeg tror, at den kultur, Weinstein havde skabt omkring sig selv, og den frygt, han indgød, var så stor, at ingen rigtigt turde gribe ind. Han har i årevis været kendt for at true folk til tavshed. Hvis der var nogen, han kom på kant med, havde han magt nok til at ødelægge både deres liv og deres karriere, og han var ikke bange for at bruge den magt. Det vidste alle«.
Men hvorfor har ingen journalister tidligere optrevlet de mange rygter, der tilsyneladende har svirret i årtier?
»Det kræver selvfølgelig først og fremmest dokumentation. Men det kræver også mod, for man skal op imod nogle af Hollywoods tungeste navne. Og det er jo interessant at se, at NBC for nylig valgte at takke nej til historien, da journalisten fra The New Yorker gav dem muligheden for at få fortælle den. De medier, der ellers burde have skrevet historien noget tidligere, er i mine øjne de helt tunge publikationer som Variety, Hollywood Reporter, Deadline, LA Times og New York Times, som jo så også endte med at fortælle den til sidst.
Men hvert eneste af de medier modtog samtidig millioner af annoncekroner fra The Weinstein Company, og jeg er overbevist om, at det er grunden til, at den her historie ikke er kommet ud noget før«, siger Josh Dickey, der også selv har oplevet at blive bremset med en historie, der revsede Weinstein og hans samarbejdspartner gennem mange år, skuespilleren og filmmanden Ben Affleck.
»Jeg havde i sin tid knoklet på at få dokumenteret, at Ben Affleck og Harvey Weinstein havde indgået et samarbejde, der skulle sikre dem, at begge deres film var med i opløbet til en Oscar. Men efter min redaktør havde foretaget et par telefonopringninger, blev det besluttet fra højere instans ikke at trykke historien, og jeg fik aldrig en forklaring. Det var bare sådan, det var. Det ser jeg som et ganske lille eksempel på den magt, Weinstein har haft over for medierne«.
Hvorfor ruller historien så netop nu?
»Det tror jeg absolut heller ikke er noget tilfælde«, siger Josh Dickey. The Weinstein Company er langt fra lige så magtfulde, som de var for bare få år siden, hvor de plejede at høste den ene Oscar efter den anden, og i år har de ikke engang en oplagt film at få nomineret. Weinsteins magt var allerede smuldret lidt, og det gav en åbning for at komme i dybden med historierne om ham og få dem fortalt«.
Kulturopgør i branchen
Josh Dickey håber, at Weinstein-sagen får langvarig effekt. Ikke bare for Weinstein og de kvinder, han har forulempet, men også på længere sigt.
»Den her afsløring vil forhåbentlig få kæmpe betydning, ikke bare de næste par dage, uger, måneder og år. Men for de næste mange årtier. Det er et kulturopgør i en branche, der er præget af penge, magt og mænd. Den her by er proppet med mænd, der har overskredet de seksuelle grænser igen og igen. Forskellen er bare, at de ikke er blevet hængt ud offentligt, og at de ikke har mærket konsekvenserne.
Se bare Casey Affleck (Ben Afflecks bror, red.), der indgik forlig med to kvinder, der anklagede ham for sexchikane, og alligevel høstede han efterfølgende en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Hidtil har der simpelthen ikke i tilstrækkelig grad været nogen konsekvenser for den her slags grænseoverskridende handlinger. Det kommer der forhåbentlig i langt større grad fremover«.
Læs også: Liderbuksen Weinstein er færdig – så hvorfor laver Hollywood-vennerne strudsen?