’Muskelsvindler’: Morsom dansk roadmovie på velkendt formel
CPH PIX: Elliott Crosset Hoves kantede ansigt med det fremskudte, let skæve kæbeparti og de opspærrede, søgende øjne er en opmærksomhedsmagnet. Han er ikke til at tage øjnene fra. Hverken som den følsomme menig Lassen i krigsdramaet ’9. april’, den tøvende bedsteven Knud i ’I blodet’ eller den unge, lavmælte version af Søren Mallings karakter i ’Forældre’.
Har du kastet blot et enkelt blik på Hoves kalkindsmurte fjæs fra Hlynur Pálmason kommende ’Vinterbrødre’, ved du også, hvad jeg taler om. De der blågrå øjne kommanderer opmærksomhed som få.
Ovenstående gør sig også gældende i Mads Rosenkrantz Grages CPH PIX-aktuelle debutfilm ’Muskelsvindler’, der vises i serien New Danish Talents.
Heri spiller Elliott Crosset Hove på imponerende vis den muskelsvindsramte Malte, der skal på fodboldroadtrip med hjælperen Mikkel (Peder Bille) til EM i 2012. Destinationen er Polen og Ukraine, og Hjalte glæder sig frydefuldt til en brotur med bajer og lummer drengeværelsestemning. Bare ham og coole Mikkel i den rummelige handibil. Det bliver episk. Masser af tid til lange diskussioner om de danske chancer overfor fodboldmagterne Tyskland, Holland og Portugal i den svære gruppe. Bevæbnet med stakkevis af fodboldmagasiner og iklædt Flemming Povlsens ikoniske nummer 9-trøje fra EM ’92 er Hjalte seriøst klar.
»Så er vi fandeme på roadtrip!« udbryder han så ægte euforisk, at selv en fodboldamøbe som undertegnede får lyst til at pakke bilen, trække i det bolsjestribede og drage østover med en kammerat.
Forventningens glæde og bonkammeratstemningen punkteres imidlertid prompte, da Mikkel har inviteret William (Jesper Groth) og hjælperen Naja (Sarah Ullner) med i minibussen. Naja er sød, så hun får forsædepladsen ved siden af Mikkel. Det efterlader Hjalte med den speedsnakkende dansktopentusiast William omme bagi. Hele vejen til Polen og Ukraine og hjem igen. Jesper Groths vedholdende over-the-top-entusiasme indkasserer mange grin. Sådan en type kender man godt, og Groth deadpan-improviserer den ene punchline hjem efter den anden.
Ud over at være bundne til hver deres kørestol har de to unge mænd så godt som intet tilfælles. William er til godmodige ’Basserne’ og Hjalte nihilistiske ’Fritz the Cat’. Hjalte holder kæft, når han ikke har noget at sige, mens William synes pisket til at udfylde hvert sekund med tomgangssnak eller sågar sang. Det bliver en lang tur. Men som mange roadmovies efterhånden har lært os, er landevejen det perfekte sted at toppes og siden bonde over forskelligheder. Og måske endda lære sig selv bedre at kende. Den velkendte formel følger ’Muskelsvindler’ også. Ingen overraskelser her.
Dynamikken og den svirpende morsomme dialogveksling mellem Hjalte og William holder filmen veloplagt på vejen, mens de to amourøse hjælpere, der begge har vel rigeligt travlt med at flette fingre og lege turister, irriterer grænseløst i længden. De forekommer udtalt utroværdige i sammenhæng med Hoves naturligt skrøbelige præstation i hovedrollen.
’Muskelsvindler’ er en lille, skitseagtig film (bogstaveligt talt med en spilletid på bare 72 minutter) befriet for store armbevægelser. Et hyldeprojekt indspillet i 2012 under virkelighedens EM på et minimalt budget, da instruktøren endnu var elev på Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse. Herfra dimitterede Grage i 2013 og har siden været medforfatter på første sæson af Jonatan Spangs ’Lillemand’ samt skrevet og instrueret den bramfri webserie ’Yes No Maybe’ baseret på hans egne oplevelser i dating-land.
Med tanke på Elliott Crosset Hoves velfortjente momentum netop nu, er det fint at få pustet hyldestøvet af ’Muskelsvindler’. Forudsigelighed og en smule utroværdighed uagtet. Og så er Jesper Groth seriøst sjov.
Læs også: Alle vores CPH PIX-anmeldelser samlet på ét sted