’Perfekte steder’: Mikael Wulffs flotte Zulu-serie er gumpetung i replikken

Kærligheden spirer ofte om sommeren. Og måske på et uperfekt tidspunkt. Det gør den i hvert fald for de to modsætninger, Tobias og Rose, hvis skæbner bindes sammen af tilfældige møder i de to første afsnit af Mikael Wulffs TV 2 Zulu-serie ’Perfekte steder’.

Serien er på i alt otte afsnit, hvor hver episode fungerer som punktnedslag i deres fælles liv over 25 minutter. En lille halv times skelsættende oplevelser i realtid. Det første afsnit på en gade i København, hvor Rose bor, og Tobias sidder på en restaurant, andet afsnit i det københavnske natteliv.

Rose er flyvsk og farverig og forsøger at blive til noget kreativt, mens hun forsørger sig gennem et job i Magasin. Tobias er en tilknappet, nyuddannet jurist, der står på kanten af et forudbestemt liv med karriereræs og en forlovet, der er klar til resten af livet sammen med ham. Indtil en irrationel, overrumplende forelskelse kommer i vejen.

Man er ikke i tvivl om den kraftige tiltrækningskraft mellem de to hovedpersoner, men forelskelsen får en mavepuster af seriens anspændte replikker. Det er svært at vurdere, om Wulffs intention er at være sjov eller realistisk. I en krampagtigt akavet scene i første afsnit, umiddelbart efter Rose og Tobias’ første møde, begynder Rose at speedsnakke i ren ivrighed, og Tobias forsøger at følge trop. Ganske vist slår kemien mellem dem gnister, men flirteriet er usædvanligt anstrengt.

Den kontrollerede Tobias spilles effektivt af Gustav Dyekjær Giese, der tidligere primært har spillet hård børste i ’Nordvest’ og ’9. april’. Man krydser dog fingre for, at ’Perfekte steder’ kan navigere uden om den stereotypiske neo-yuppie, figurens konturer er tegnet over, og i stedet finde frem til noget følsomt og ægte, som historien skrider frem. Sara Hjort Ditlevsen, altid klædt i rød eller blå, overbeviser os også om den impulsive Roses drønforvirrede sindstilstand.

Man kan dog ikke undgå at sukke højlydt over replikskifter som: »Ham her læser i hvert fald ikke dansk på universitetet…« / »Nej, men han har en kæmpe pik«. Helt galt var det gået, hvis de gumpetunge ord ikke var leveret med naturlighed af Olivia Joof og Sophie Marie Jeppesen som Roses to slyngveninder. De to samt Ali Sivandi, der har en anden lille birolle, vil vi gerne se mere til.

Musikken, der er så essentiel i ørerne på en forelsket, er en blanding af gamle 80’er hits og nye kunstnere som Sekuoia og Chinah. Der er tænkt over det. Madonnas ’Material Girl’ klippes op og bruges i første afsnit som en slags mini-ledemotiv, der kun følger Rose og stopper brat, når der klippes til Tobias. Det er boblende og poppet, og de mange fine nærbilleder afløses hyppigt af mere eksperimentelle kameraarbejde som en (lidt for?) opsigtsvækkende énbevægelses-panorering fra Tobias over på Roses opgang i det øjeblik, hun kommer ud.

Hvis ’Perfekte steder’ er TV 2 Zulus forsøg på at erstatte komedieserien ’Sjit Happens’, skal de have anerkendende nik for at prøve sig af i den mere alvorlige afdeling (relativt set). Man fristes til at bruge S-ordet, som dukker op i alle samtaler om nye tv-serier, der handler bare en lille smule om unge og kærlighed. Men man kan tvivle på, om det unge publikum vil føle sig set i denne hybrid mellem netop ’Skam’, ’Lang historie kort’ og et fokus på den store, brusende og ubelejlige kærlighed, man kan opleve midt i 20’erne. Er den ellers dygtige Mikael Wulff mon den rette til at skildre den moderne ungdom inderligt og ægte?

Spørgsmålet er efter to afsnit ikke endegyldigt besvaret. Men foreløbigt lander ’Perfekte steder’ et lidt for uperfekt sted.

Læs også: TV 2 Zulus nye Mikael Wulff-serie ‘Perfekte steder’ har fået sin første teaser